EU-Domstolen: Danmark har indre vandveje – og skal betale over 150.000 kr. om dagen, hvis reglerne ikke er på plads i april

Danmark har ingen indre vandveje. Det har den danske regering sagt til Kommissionen siden 2021. Men 15. oktober tabte Danmark sagen ved EU-Domstolen. Nu skal regeringen inden for et halvt år gennemføre et EU-direktiv om skipperes kvalifikationer, eller betale en dagbøde.

Dommen i sag C-879/24 siger, at Danmark har overtrådt EU-reglerne. Danmark har nemlig ikke gennemført direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer inden for sejlads på indre vandveje eller et ændringsdirektiv fra 2021. Fristen var 17. januar 2022. Hvis reglerne stadig ikke er på plads seks måneder efter dommen, skal Danmark betale 20.542,80 euro om dagen til Kommissionen. Det er godt 150.000 kr.

Hvad handler sagen om?

Direktivet fastsætter, hvordan landene udsteder og anerkender beviser for de kvalifikationer, man skal have for at føre et fartøj på EU's indre vandveje.

Direktivet har to undtagelser:

• Fuld undtagelse: Et land skal slet ikke gennemføre direktivet, så længe sejlads på indre vandveje ikke er teknisk mulig på landets område. Det er tilfældet for Cypern og Malta, oplyser Kommissionen ifølge dommen.
• Delvis undtagelse: Lande, hvis vandveje ikke er forbundet med andre EU-landes, og hvor sejladsen kun er lokal eller sæsonbetonet, skal kun gennemføre tre artikler om blandt andet anerkendelse af andre landes beviser.

Danmark mente, at den fulde undtagelse gjaldt. Kommissionen mente, at Danmark i hvert fald skulle gennemføre de tre artikler og hele ændringsdirektivet fra 2021, som handler om beviser fra lande uden for EU. Kommissionen pegede på blandt andet Aalborg Havn, Gudenåen og Odense Å.

Danmarks argumenter

Danmark førte ifølge dommen blandt andet disse argumenter:

• Forbundet med havet: Limfjorden, Odense Fjord og kanalerne i København er forbundet med havet og er derfor ikke indre vandveje.
• Kun småbåde: Gudenåen og Odense Å bruges af fritidsbåde og småbåde, ikke af den slags fartøjer, direktivet er lavet til.
• Andre EU-regler: Et andet direktiv om tekniske krav til fartøjer på indre vandveje fra 2016 undtager udtrykkeligt Danmark. Hverken EU's kort over det transeuropæiske transportnet eller kortet i FN-aftalen AGN om store vandveje viser danske vandveje.
• Forhandlingerne: Danmark, Cypern og Malta var udtrykkeligt undtaget i forhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen 7. juni 2017. Undtagelsen forsvandt ifølge Danmark cirka tre uger før den endelige aftale.

Domstolen: Småbåde er nok

Domstolen afviste alle argumenterne. At en vandvej er forbundet med havet, udelukker den ikke fra at være en indre vandvej. At der kun sejler fritidsbåde og småbåde, betyder ikke, at sejlads er teknisk umulig. Netop for de lande har direktivet den delvise undtagelse. Kommissionen påpegede, at Danmark selv har erkendt, at der sejler fritids- og småbåde på Silkeborgsøerne, Gudenåen og Odense Å.

Direktivet fra 2016 handler om noget andet og kan ikke afgøre, hvad dette direktiv gælder for. At undtagelsen for Danmark blev fjernet i de sidste forhandlinger, viser ifølge Domstolen snarere, at lovgiverne ikke nåede til enighed om den. Det betyder ikke, at de ville undtage Danmark.

Danmark slap for engangsbeløbet

Kommissionen ville også have Danmark til at betale et engangsbeløb på mindst 1.599.000 euro for de år, hvor direktivet ikke var gennemført. Det afviste Domstolen. Ifølge Domstolen var Danmarks argumenter ikke åbenbart grundløse, og Domstolen havde ikke tidligere taget stilling til en sag som denne. Danmark har desuden konsekvent sagt, hvorfor landet ikke mente sig forpligtet. Derfor fik Danmark også seks måneder til at rette op, før dagbøden begynder at løbe.

Danmark skal betale sine egne og Kommissionens sagsomkostninger.

Sagen i årstal

• 17. januar 2022: Fristen for at gennemføre direktiverne udløber.
• 24. marts 2022: Kommissionen sender en åbningsskrivelse til Danmark.
• 28. september 2023: Kommissionen sender begrundede udtalelser.
• 18. december 2024: Kommissionen anlægger sag ved EU-Domstolen.
• 16. april 2026: Generaladvokat L. Medina afgiver forslag til afgørelse.
• 15. oktober 2026: Domstolen afsiger dom.

Omregning: 20.542,80 euro med kursen 7,45 kr. pr. euro, som regeringen også bruger i sine samlenotater. Altinget EU skrev om dommen samme dag.