Ny EU-rapport: Europa skal holde op med kun at tåle hybride angreb og begynde at slå igen

Europa kan ikke nøjes med at gøre sig modstandsdygtig over for sabotage, droner, cyberangreb og desinformation. EU-landene skal også kunne afskrække angriberen og slå igen, så prisen for et angreb bliver højere end gevinsten. Det er hovedkonklusionen i rapporten Defending Europe Against Hybrid Warfare, som Europa-Kommissionens forskningscenter, Joint Research Centre (JRC), og European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats (Hybrid CoE) i Helsinki præsenterede fredag.

Danmark optræder i rapporten. Blandt eksemplerne på, at angrebene er blevet grovere, nævner forfatterne droner over militærbaser med henvisning til observationerne over Danmarks største militærbase, Karup, i september 2025. Og blandt de regeringer, der nu kalder situationen for hybrid krig, henviser rapporten til Mette Frederiksens udmelding samme måned (s. 15).

Rapporten er et forskningsbidrag. Den gør udtrykkeligt opmærksom på, at den ikke er udtryk for Kommissionens eller Hybrid CoE's politik. Men forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius har skrevet forordet og tog imod den i Berlaymont-bygningen i Bruxelles.

Fra skjold til modreaktion

Ifølge rapporten er de hybride angreb blevet flere, kommer tættere og rammer hårdere. Forfatterne taler om »mætning«, hvor mange angreb på én gang skal udmatte myndighederne, og om angreb, der bevidst sætter kædereaktioner i gang. En strømafbrydelse kan fx ramme kommunikation, vand og nødtjenester, og angriberen kan bagefter bruge forvirringen til en kampagne med desinformation.

Derfor er modstandskraft alene »utilstrækkelig«, skriver forfatterne (Europapostens oversættelse). Strategien har tre trin:

• Forudse: Gør samfundet modstandsdygtigt og vis modstanderen, at angreb ikke kan betale sig.
• Forsvar aktivt: Opdag angrebet, find ud af, hvem der står bag, og se det i sammenhæng med andre angreb.
• Reagér: Svar igen med modtiltag, der er forholdsmæssige, men har større virkning end selve angrebet.

Rapporten lister i et bilag en lang række mulige modtiltag. Blandt dem er sanktioner mod institutioner og virksomheder, der deltager i angreb, små »snubletråd«-styrker i medlemslande og partnerlande, der skal signalere, at et angreb vil få konsekvenser, større oplag af våben og ammunition og samarbejde mellem europæiske medier og eksilmedier om at afdække angrebene.

Sig højt, hvem der står bag

Et gennemgående budskab er, at regeringer skal være hurtigere til officielt at udpege, hvem der står bag et angreb. Hybride angreb henter ifølge rapporten deres største styrke i, at angriberen kan benægte dem. Hvis borgerne ikke får en forklaring, fylder rygter og konspirationsteorier tomrummet. Derfor er det »sikrere for EU's beslutningstagere at udpege en ansvarlig end at tie«, står der (s. 44, Europapostens oversættelse).

Rapporten bruger tilmed et gammelt dansk ord til at sige det samme. Den citerer den britiske militærteoretiker B.H. Liddell Hart for, at det er tåbeligt at tro, at aggressive magter kan købes fri, fordi betaling af »danegeld« blot skaber krav om mere danegæld (s. 29). Danegælden var den skat, engelske konger betalte de danske vikinger for at holde dem væk.

Kubilius brugte samme toneleje, da han tog imod rapporten. Han kaldte den »meget vigtig« og sagde, at den ville spille en central rolle i arbejdet med EU's drejebog mod hybride angreb (Europapostens oversættelse). »Hybrid krig mod os kræver hybridt forsvar fra os,« sagde han ifølge Kommissionens udskrift af talen (Europapostens oversættelse). Han nævnte blandt andet droneangrebet på Leipzigs lufthavn og brande ved Starlink-anlæg i Bulgarien og Litauen. Ifølge ham findes der også modtiltag, som »vi ikke kan tale offentligt om, men som medlemslandene skal diskutere. Og de diskuterer dem«.

Skal bruges i EU's nye drejebog

Rapporten kommer, mens Kommissionen arbejder på en ny sikkerhedsstrategi. I sin tale om Unionens tilstand i september lovede Ursula von der Leyen en drejebog mod hybride angreb og en nødprotokol for sikkerhed, som hun kaldte Europas egen »NATO-artikel 4«. Når ét land aktiverer den, skal alle EU-landene mødes og koordinere et fælles svar.

Ifølge JRC understøtter rapportens resultater begge forslag. Kritikere er dog ikke overbeviste. Problemet er ikke manglen på mødeformater, men at EU's beslutninger på området kræver enstemmighed, lyder det ifølge Euronews. EU har i forvejen en værktøjskasse mod hybride trusler og hold, der kan rykke ud ved angreb. Samme sted fremgår det, at den nye sikkerhedsprotokol endnu hverken har retsgrundlag, afstemningsregler eller startdato.

Danmark med, men uden folk i Helsinki

Hybrid CoE i Helsinki er et uafhængigt center, som både EU og NATO samarbejder med. Danmark har været med siden 2018. Men Forsvarsministeriet har aldrig sendt en medarbejder til centret, og der er ingen aktuelle planer om det, skrev forsvarsminister Jeppe Bruus (S) 15. oktober til Folketinget. 15 af de 35 deltagerlande har udsendt personale. Europaposten skrev om sagen 16. oktober.