Efter Borris: Danmark er med i EU's droneprojekt – men står uden for Eastern Flank Watch, hvor Sverige, Finland og Norge er med

Klokken var mellem 20.06 og 20.08 søndag aften 28. september 2025, da danske soldater i Borrislejren i Vestjylland affyrede 43 skud mod det, de mente var en drone. Sådan lyder Forsvarets vurdering nu. I evalueringen fra juni stod der ”cirka kl. 20.20”, og dermed kunne Forsvaret dengang skrive, at der ikke havde været relevante flyvninger over Borris, da der blev skudt.

Torsdag 1. oktober 2026 kl. 19.10 trak Forsvarskommandoen den forklaring tilbage. I en revurdering skriver kommandoen, at evalueringen gengav ”forkerte oplysninger”, og at det ”ikke kan afvises”, at skuddene faldt samtidig med, at et civilt fly passerede området.

Sagen er først og fremmest dansk: Den handler om, hvad soldaterne så, hvornår de skød, og hvorfor offentligheden fik et forkert tidspunkt. Men den falder samtidig med, at EU-landene er ved at fordele roller i de nye fælles forsvarsprojekter, hvor droneforsvar er et af de største emner. Her har Danmark valgt at gå med i to af fem projekter. Europaposten har læst Forsvarets dokumenter, ministersvarene til Folketinget og Rådets afgørelse for at se, om Borris viser, at Danmark står for meget alene med droneforsvaret.

Hvad Forsvaret nu siger om Borris

Revurderingen er på fem sider. De vigtigste punkter er:

• Tidspunktet er flyttet. Hærkommandoen vurderer, at der blev skudt ”fra tidligst kl. 20.06 til senest omkring kl. 20.08”. Det nedre tidspunkt bygger på en video optaget kl. 20.06. Det øvre bygger på mobillogning fra TDC, som viser, at vagtkommandøren ringede til den vagthavende kl. 20.07.57, efter skuddene.
• Forsvaret vidste tidligt, at tidspunktet var usikkert. Den første hændelsesmelding samme aften angav kl. 20.19. Bagefter vurderede Hærkommandoen selv 20.06–20.08. I sin samlede redegørelse fra 6. november 2025 satte Hærkommandoen alligevel tidspunktet til 20.20 på grundlag af oplysninger fra 2. Brigade, og det tidspunkt kom med i evalueringen.
• Forsvaret fastholder, at målet var droner. Ifølge revurderingen skød soldaterne mod ”et eller flere flyvende objekter, der sandsynligvis har været droner”. Det bygger på de bevægelsesmønstre, retninger og højder, soldaterne har beskrevet. Skytterne siger, at de ”under ingen omstændigheder” skød mod et fly.
• Ingen risiko for flyet, vurderer Forsvaret. Det civile fly var på sit laveste over skydeterrænet i cirka 2.100 meters højde. Ammunitionen kan højst nå cirka 1.900 meter op, og flyet kom ikke tættere på skytterne end cirka 2.700 meter.
• Borris var et særligt mål. Enheden bevogtede ukrainske kursister i lejren og så ifølge Forsvaret droner både 24., 25. og 28. september 2025. Den 24. september fløj en drone med projektør tændt i cirka 30 meters højde hen over bygningen, hvor ukrainerne boede. Den 25. september blev der skudt ni skud mod en formodet drone.

Forsvarskommandoen beklager fejlen. Den skriver samtidig, at revurderingen ikke ændrer evalueringens samlede konklusion om, at der i perioden 22. september–6. oktober 2025 ”i flere tilfælde har været tale om droner”.

Forsvaret ville ikke have rettet sig selv uden pressen. Det står i revurderingen, at Forsvarsministeriets departement 1. juli 2026 bad Forsvarsstaben forholde sig til oplysninger fra TV 2. Samtidig fik Forsvaret en henvendelse fra politiet om en udskrift fra vagtcentralen, og den viste, at der var skudt før 20.20.

Der har vi begået en fejl, og den tager jeg på mig

Kritikken og forsvaret af Forsvaret

Allerede dagen efter gik TV 2 videre med episoden 25. september. Ifølge TV 2's gennemgang af flydata passerede et Norwegian-fly i 11,6 kilometers højde hen over den sydlige del af det militære område kl. 22.34. Forsvaret har kun sagt, at der blev skudt ”kort efter” 22.30. To tidligere jagerpiloter siger til TV 2, at soldaterne kan have forvekslet lys fra fly med droner. Forsvarskommandoen skriver til TV 2, at et fly i cirka 12 kilometers højde ”er uden nogen form for relevans for sagen”.

Politisk har sagen ramt to forsvarsministre: den nuværende, Jeppe Bruus (S), og Troels Lund Poulsen (V), der var forsvarsminister i september 2025. Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen ville give Bruus en næse og sagde til TV 2: ”I sidste ende er det altså ministerens ansvar, at han har styr på sin butik, og det har han altså ikke haft.” Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach mener, at forligskredsen og Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne burde have fået oplysningerne for længe siden.

Det blev ikke til en næse. Støttepartierne Enhedslisten og Alternativet sagde nej, skriver Ritzau. Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm begrundede det med, at det ikke var Bruus, der fik lavet evalueringen eller var minister under forløbet. Venstres forsvarsordfører Thomas Danielsen kaldte LA's forslag om en næse til Troels Lund Poulsen for at ”slå plat på denne alvorlige sikkerhedspolitiske sag”.

Ahrendtsen og DF's Anders Vistisen har bagefter stillet samrådsspørgsmål E i Udenrigs- og Forsvarsudvalget til forsvarsministeren og justitsministeren. De vil vide, om regeringen har informeret Folketinget og offentligheden ”korrekt, fyldestgørende” om dronesagen.

Regeringen står fast på, at der var droner. Bruus sagde til TV 2, at det er ”en meget voldsom påstand”, at Forsvaret skulle have dækket over noget. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde til DR, at fejl må rettes, ”og det var jo også det, Forsvaret gjorde”.

Dag for dag bliver vi endnu bedre til at opdage og nedtage droner i dansk luftrum, og vi er nu et bedre sted end i efteråret 2025

Det, Borris faktisk afslørede

Ser man bort fra striden om klokkeslæt, beskriver Forsvarets eget resumé af evalueringen et droneforsvar, der ikke var klar i september 2025. Ifølge resuméet var der ”mangler i det rådige observations- og detektionsudstyr”. Der var ikke et klart billede af, hvor meget droneaktivitet der normalt er over militære områder. Der manglede en færdig kapacitetspakke, og en stor del af kontradronemateriellet var lånt ud til politiet. Forsvaret fik knap 200 særlige meldinger om luftobservationer i perioden, og evalueringen skriver selv, at der ”med stor sandsynlighed ikke i alle tilfælde” var tale om droner.

Borris viser det samme i det små. Forsvarets vurdering af, at målet var droner, bygger ifølge revurderingen på soldaternes beskrivelser af bevægelsesmønstre, retninger og højder. Tidspunktet er fastlagt ud fra en mobilvideo og telefonlogning. Evalueringen peger selv på behovet for teknisk dokumentation, fx radarspor, foto, video og lyd, i dagslys og mørke. Uden den slags data kan sagen stadig ikke afgøres med sikkerhed et år senere.

Forsvarets svar er nationalt. Der er et kontradroneprogram med akustiske sensorer, radiofrekvenssensorer, kameraer, jammere og interceptordroner, og et kommando- og kontrolsystem skal samle et fælles dronesituationsbillede. Programmet bygger på en pulje til dronebekæmpelse i Accelerationsfonden, som blev offentliggjort 11. oktober 2025.

EU's svar: fra ”dronemur” til fem projekter

Tidspunktet for de danske droneobservationer gav dem stor betydning i EU. Københavns Lufthavn lukkede 22. september 2025, få dage før Borris, og 1. oktober 2025 var Danmark vært for EU-ledernes uformelle topmøde i København. Her fik Kommissionen ifølge Det Europæiske Råds formand António Costa grønt lys til at arbejde videre med en europæisk ”dronemur”. Ifølge Forsvarets evaluering måtte forsvarschefen bede internationale partnere om støtte, mens Forsvaret skulle sikre EU-topmøderne 1.–3. oktober.

Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlagde 16. oktober 2025 Defence Readiness Roadmap 2030 med fire flagskibe: European Drone Defence Initiative, Eastern Flank Watch, European Air Shield og European Space Shield. Køreplanen skriver, at truslen fra droner kan ramme ”any Member State”, ikke kun landene ved den østlige grænse. Tidsplanen var, at droneinitiativet skulle have en første kapacitet ved udgangen af 2026 og være fuldt funktionsdygtigt ved udgangen af 2027. Køreplanen understreger også, at det er medlemslandene, der driver flagskibene. Kommissionen skal være ”facilitator”.

Det konkrete værktøj er nu på plads. Rådet udpegede 28. september 2026 med gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/2221 de første fem europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse, EDPCI'er, under forsvarsindustriprogrammet EDIP. Der er tale om fælles udvikling, indkøb og produktion. Det er ikke en fælles hær eller en fælles kommando.

Kilde: Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/2221, bilag. Lister over deltagere pr. vedtagelsesdatoen.

Spørgsmålet om ”for alene” skal derfor stilles mere præcist. På selve droneområdet er Danmark med. DECODER har 28 deltagere, nemlig 26 EU-lande samt Norge og Ukraine, og er ifølge afgørelsen anslået til 3,5–5 mia. euro frem mod 2033. Danmark er desuden co-lead i EU-landenes kapabilitetskoalition for droner og antidrone, fremgår det af regeringens grund- og nærhedsnotat.

Danmark står derimod uden for Eastern Flank Watch, som ifølge Rådets afgørelse også har droneforsvar som en af seks søjler. Det samme gælder det maritime projekt IMSD og rumprojektet SPACE, selv om alle tre øvrige nordiske lande er med i dem. IMSD skal blandt andet beskytte undersøiske kabler og rørledninger.

Hvad ministeren svarer

Folketingets Europaudvalg spurgte 11. september direkte, hvorfor Danmark ”i modsætning til de øvrige nordiske lande” ikke deltager i Eastern Flank Watch, SPACE og IMSD. Forsvarsminister Jeppe Bruus svarede 8. oktober i et svar på to sider.

Svaret nævner ikke Borris. Ministeren skriver, at regeringen ”bakker fuldt op om formålet med projekterne”, men at den har valgt at prioritere de projekter, hvor Danmark også er co-lead i kapabilitetskoalitionerne. Det er drone- og antidroneområdet samt luft- og missilforsvaret. Han tilføjer, at det ”ikke er ensbetydende med, at øvrige EDPCI'er er lukkede fremadrettet”, og at regeringen ”løbende” vil tage stilling til dansk deltagelse. Svaret giver ingen konkret begrundelse for netop at sige nej til Eastern Flank Watch, fx økonomi, geografi eller kapacitet.

I et andet svar samme dag oplyser ministeren, at Danmark ved en fejl var opført som deltager i SPACE i Kommissionens oprindelige forslag. Regeringen har ikke skiftet holdning, og Kommissionen har rettet fejlen.

Høringssvarene i grund- og nærhedsnotatet viser, at nogle i dansk forsvarsindustri og forskning gerne havde set Danmark med i flere projekter. Nationalt Forsvarsteknologisk Center skriver, at de projekter, Danmark står uden for, rummer ”betydelige danske teknologiske og industrimæssige muligheder”. DI Forsvar og Sikkerhed peger på SPACE på grund af den voksende danske rumindustri. Aalborg Universitet savner henvisninger til projekter under Den Europæiske Forsvarsfond, hvor universitetet deltager i de største rum- og luftforsvarsprojekter.

Pengene: små beløb, store rammer

Når man vurderer, hvad Danmark går glip af, skal størrelserne med. Der er ifølge regeringens notat afsat 325 mio. euro under EDIP til alle EDPCI-projekterne i 2027, og hvert projekt kan få op til 60 mio. euro. Danmarks finansieringsandel er 2 procent. Det er startkapital. De store beløb i Rådets afgørelse, fx op til 100 mia. euro til Eastern Flank Watch frem mod 2036, er anslåede samlede rammer, som de deltagende lande selv skal finansiere, og som medfinansiering er frivillig.

Det samme gælder EU's låneordning SAFE. Danmark er med, men har ifølge EU-Bureauet det mindste godkendte lån af alle, cirka 47 mio. euro, som skal gå til forsvarsmateriel fra ukrainske virksomheder i Danmark til donation til Ukraine. Finland og de baltiske lande har fået godkendt lån i milliardklassen. Ifølge EU-Bureauet har den danske afvejning handlet om rentesatser og udstedelse af statsobligationer. Danmark kan låne billigt selv, så det lave beløb siger ikke i sig selv noget om, hvor meget Danmark bruger på forsvar.

Analyse: For alene? Ja og nej

Argumenterne for regeringens linje. Borris var en sag om detektion, dokumentation og ordrer i en dansk lejr, og ingen af EU's fem projekter ville have besvaret, hvad soldaterne så kl. 20.06. Operativt droneforsvar over dansk jord er og bliver et nationalt ansvar sammen med politiet og NATO. EU-projekterne er industri- og indkøbssamarbejde. På netop det område, hvor Borris viste mangler, nemlig sensorer, antidronesystemer og et fælles situationsbillede, er Danmark med i DECODER og er med til at lede drone-koalitionen. Det er et rimeligt argument, at et lille land skal koncentrere sig om få projekter frem for at sprede sig.

Argumenterne mod. Eastern Flank Watch er det projekt, hvor landene ud mod Rusland og Belarus samler droneforsvar, luftforsvar og overvågning i én pakke, og både Sverige, Finland og Norge er med. Østersøen, de undersøiske kabler og truslen mod kritisk infrastruktur er lige så meget en dansk dagsorden, og alligevel står Danmark også uden for det maritime projekt. Og Borris blev netop en sag, fordi Danmark ikke havde de tekniske data til at dokumentere, hvad der skete. Det er den form for fælles situationsbillede, Eastern Flank Watch skal bygge.

Det, der stadig mangler svar på. Ministersvaret forklarer prioriteringen, men ikke hvad det konkret ville koste eller give at gå med i Eastern Flank Watch. Svaret forholder sig ikke konkret til Nationalt Forsvarsteknologisk Centers og DI's ønsker om flere projekter, men nævner, at det danske forsvarsindustrielle økosystem vil blive inddraget i det videre arbejde. Det er oplagt at spørge om ved Europaudvalgets næste møde om sagen, ligesom samrådet om Borris kan give svar på, hvorfor et tidspunkt, som Hærkommandoen selv tidligt anså for usikkert, endte i en officiel evaluering.

Konklusionen er ikke, at Danmark står alene om droneforsvar. Danmark har valgt et smalt EU-spor med fokus på droner og luftforsvar, hvor nabolandene har valgt et bredt. Borris viser, at det danske problem i 2025 ikke var mangel på samarbejdspartnere, men mangel på sensorer, data og troværdig dokumentation. Om det smalle spor er nok til at lukke de huller hurtigere, kan først vurderes, når DECODER og Forsvarets eget kontradroneprogram leverer.

Næste skridt

• Samråd: Forsvarsministeren og justitsministeren skal svare på samrådsspørgsmål E om dronesagen i Udenrigs- og Forsvarsudvalget. Datoen var ikke offentliggjort, da denne analyse blev skrevet.
• EDPCI'erne: Med Rådets afgørelse fra 28. september kan de fem projekter søge EDIP-støtte til 2027. Ifølge ministersvaret tager regeringen ”løbende” stilling til dansk deltagelse i eksisterende og kommende projekter.
• EU's tidsplan: Ifølge Kommissionens køreplan skulle droneinitiativet og Eastern Flank Watch have en første kapacitet ved udgangen af 2026.