EU-graf: Næsten hver fjerde dansker har tung boligbyrde – kun Grækenland ligger højere
23,4 procent af danskerne bor i en husstand, der bruger mere end 40 procent af indkomsten på bolig. Det er tre gange EU-gennemsnittet og næsthøjest i EU. Eurostat markerer dog et brud i den danske tidsserie, så stigningen fra 2024 skal læses med forsigtighed.
23,4 procent af danskerne boede i 2025 i en husstand, hvor boligudgifterne slugte mere end 40 procent af den disponible indkomst. Kun i Grækenland er andelen højere, med 26,4 procent. EU-gennemsnittet er 7,7 procent. Det viser de nyeste tal fra Eurostat.
Efter Danmark følger Tyskland (11,2 procent) og Sverige (10,8). Lavest ligger Cypern med 2,4 procent og Kroatien med 3,2.
Et brud i tidsserien
Tallet skal læses med forsigtighed. I 2024 var den danske andel 14,6 procent, og den har ligget mellem 14 og 16 procent siden 2014. Eurostat har markeret 2025-tallet for Danmark med et brud i tidsserien. Det betyder, at noget i måden at måle på har ændret sig, så spring fra 2024 til 2025 ikke nødvendigvis afspejler, at flere har fået det sværere. Hvad bruddet skyldes, fremgår ikke af Eurostats tabel. Europaposten opdaterer artiklen, når forklaringen foreligger.
Placeringen afhænger dog ikke af bruddet. Også i 2024 havde Danmark EU's næsthøjeste boligbyrde, kun overgået af Grækenland med 28,9 procent.
Sådan måles det
Målet er EU's fælles mål for, om bolig er til at betale. Det tæller husleje, renter på boliglån, varme, el og vedligehold, men ikke afdrag. Boligstøtte er trukket fra både udgiften og indkomsten. Målet kan ikke se, hvad danskerne får for pengene i form af størrelse og standard.
Om tallene: Eurostat-indikatoren ilc_lvho07a (housing cost overburden rate, hele befolkningen), baseret på EU-SILC og hentet 14. oktober 2026. Grafen er en del af Europapostens nye serie »EU i tal«.