Forklaring Økonomi · Energipriserne
Per Clausen vil beskatte olieselskabernes ekstraprofit – topmødet nævner det ikke, men Kommissionen kigger på idéen
Enhedslistens Per Clausen spurgte fredag, hvorfor EU's topmøde slet ikke diskuterer at beskatte olie- og gasselskabernes ekstraordinære overskud. Topmødets konklusioner nævner det ikke. Men seks lande presser på, finansministrene har bedt Kommissionen se på sagen, og en arbejdsgruppe er på vej. Sidst EU gjorde det, i 2022–23, kom der over 26 mia. euro ind. I Danmark gav det 670 mio. kr.
Mens EU's stats- og regeringschefer fredag morgen gjorde klar til topmødets anden dag i Bruxelles, stillede Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, et spørgsmål på X: Borgerne rammes hårdt af stigende energipriser, mens olie- og gasselskaberne tjener rekordstore overskud. Hvorfor diskuterer topmødet slet ikke at beskatte de ekstra overskud?
Beskat de ekstraordinært høje profitter i olie-og gasselskaberne og brug pengene på at lette byrderne for borgerne.
Topmødets konklusioner nævner ikke idéen. Men den er langtfra død i EU. Seks lande presser på, EU's finansministre har bedt Kommissionen se på sagen, og Kommissionen er ved at nedsætte en arbejdsgruppe. EU har også gjort det før.
Hvad topmødet skrev
Energipriserne fyldte meget på topmødet. I konklusionernes punkt 6 skriver lederne, at situationen kræver et koordineret europæisk svar med »målrettede og midlertidige tiltag« (Europapostens oversættelse). De hilser Kommissionens forslag om at udskyde dele af metanforordningen velkommen og bakker op om Kommissionens planer om en forlænget statsstøtteramme, en ramme for raffinaderierne og frivillige fælles indkøb af energi. Som Europaposten har beskrevet, blev de punkter vedtaget allerede torsdag.
Til sidst opfordrer lederne Kommissionen til at undersøge og om nødvendigt foreslå flere tiltag mod de stigende energipriser på kort sigt. En skat på energiselskabernes overskud nævnes ikke.
Debatten foregår hos finansministrene
Kravet kommer fra en gruppe lande. I april skrev finansministrene fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Østrig til Kommissionen og bad om en fælles EU-skat på energiselskabernes ekstra overskud, skrev Reuters. I august fulgte et nyt brev, nu også underskrevet af Polen, til det irske EU-formandskab, ifølge Reuters. Baggrunden er krigen mellem USA, Israel og Iran, som har sendt olie- og gaspriserne i vejret.
På finansministrenes møde i Luxembourg 9. oktober kom sagen på bordet. Kommissionen har fået mandat til at undersøge muligheden for at beskatte de ekstraordinære overskud, sagde Irlands finansminister, Simon Harris, som ledte mødet, ifølge Eunews (Europapostens oversættelse). Rådets officielle opsummering af mødet nævner det ikke.
Kommissionen holder igen. Økonomikommissær Valdis Dombrovskis sagde ifølge Eunews, at landene selv er »bedre placeret« til at lægge skatter på området (Europapostens oversættelse). Klima- og skattekommissær Wopke Hoekstra sagde 12. oktober til Reuters, at Kommissionen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal vurdere fordele og ulemper, og at den vil se nøje på det juridiske. »Vi fører stadig retssager om beslutningen i 2022 om at gøre noget lignende,« sagde han (Europapostens oversættelse).
Allerede i foråret lød det samme fra den danske energikommissær, Dan Jørgensen. »Vi kommer ikke til at foreslå dette på den korte bane, men vi afviser det heller ikke på den lidt længere bane,« sagde han 17. april, gengiver DR.
Imens går nogle lande selv videre. Portugal har indført en skat på 33 procent af olie- og raffinaderiselskabernes ekstraordinære overskud i 2026, skriver Reuters.
Sådan gjorde EU i 2022
Under energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine vedtog EU-landene i oktober 2022 en nødforordning, forordning (EU) 2022/1854. Den pålagde selskaber inden for olie, gas, kul og raffinering et såkaldt solidaritetsbidrag på mindst 33 procent. Bidraget blev lagt på den del af overskuddet, der lå mere end 20 procent over gennemsnittet for 2018–2021, og landene kunne vælge at opkræve det for 2022, 2023 eller begge år. Skatter kræver normalt enstemmighed i EU, men forordningen blev vedtaget af Rådet med henvisning til traktatens nødbestemmelse i artikel 122. Det er en del af baggrunden for de retssager, Hoekstra taler om.
Ifølge Kommissionens endelige rapport fra maj 2025 havde landene opkrævet 26,15 mia. euro frem til 30. juni 2024. Med de forventede resterende indtægter blev det samlede skøn 28,7 mia. euro. De fleste lande brugte pengene på at hjælpe forbrugere, især sårbare husholdninger.
Danmark opkrævede kun bidraget for 2023. Loven blev vedtaget i Folketinget 11. maj 2023, oplyser Skattestyrelsen. I Kommissionens rapport står Danmark med 54,9 mio. euro opkrævet pr. 30. juni 2024 og et skøn på 89,4 mio. euro i alt. Skatteministeriet har oplyst til DR, at solidaritetsbidraget gav 670 mio. kr. i 2023. Sammen med et loft over visse elproducenters indtægter gav særskatterne i alt 795 mio. kr.
Næste skridt: Kommissionens arbejdsgruppe skal vurdere, om en fælles EU-løsning er mulig. Der er ikke sat nogen dato for resultatet, og Kommissionen har ikke lovet et forslag.
