Støjbergs »kvælstofhammer« har en EU-frist: 22. december 2027

Inger Støjberg brugte lørdag en del af sin tale på Danmarksdemokraternes landsmøde i Herning på landbruget. Hun sagde, at det »ikke er i orden, at en landmand intet varsel får, men bare bliver banket oven i hovedet med en kvælstofhammer, der træder i kraft fra den ene dag til den anden«, refererer TV 2.

Kort efter svarede ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), på X. Han bad Støjberg læse side 18 i trepartsaftalen fra 2024, hvor det ifølge ham »klart står, at den kvælstofreduktion, der ikke er nået med omlægning, skal tages med regulering i 2027«.

Datoen er ikke valgt i Christiansborg alene. Den kommer fra EU's vandrammedirektiv fra år 2000, som Danmark og de andre EU-lande vedtog sammen. Direktivets sidste almindelige frist for god tilstand i vandløb, søer, fjorde og kystvande udløber i december 2027.

Hvad står der på side 18?

I Aftale om et Grønt Danmark fra 24. juni 2024 står der på side 18, at »alle vandoplande skal ifølge vandrammedirektivet gennemføre de nødvendige indsatser senest i 2027«. Under overskriften »Skærpet miljøgaranti« står det, at der fastsættes »et højere midlertidigt krav til markregulering med effekt i 2027«. Kravet svarer til den del af et vandområdes behov, som ikke er nået med arealomlægning i 2027, opgjort medio 2026. Omvendt bliver kravet sat ned, hvis der er omlagt mere jord end forudsat.

Ministerens gengivelse af side 18 holder altså. Planen om skærpet regulering i 2027 har været offentlig i over to år. Lovgrundlaget kom dog først i september i år, og flere landmænd og organisationer har kritiseret, at reglerne er meget komplicerede og bygger på et usikkert datagrundlag, skriver TV 2. Aftalekredsen har også besluttet at fritage grøntsagsproducenter fra loven i hele 2027.

Hvorfor netop 2027?

Vandrammedirektivet trådte i kraft i december 2000. Det satte 2015 som første frist for god tilstand og gav landene lov til at udskyde fristen højst to gange, med hver ny vandområdeplan på seks år. Det giver 2021 og til sidst december 2027.

Europa-Kommissionen skriver i sin vejledning om vandrammedirektivet, at landene kan fordele indsatsen over flere planperioder »frem til udgangen af 2027«. Efter 2027 kan fristen kun forlænges på grund af »naturlige forhold«. Det gælder, hvis alle nødvendige tiltag er gennemført, og naturen blot har brug for længere tid til at komme sig.

Regeringen og partierne bag aftalen skriver selv i implementeringsaftalen, at de forventer, at »hovedparten« af de danske vandområder vil være i mål med kvælstofindsatsen i 2027, »som er vandrammedirektivets frist«. Ifølge trepartsaftalen (s. 19) skal Europa-Kommissionen »om relevant« konsulteres om planerne for de vandområder, der er længst fra målet.

Hvad betyder det for landmanden?

Fra 1. januar 2027 regulerer staten ikke længere først og fremmest, hvor meget gødning der må komme på marken. I stedet får hver bedrift en udledningskvote, som sætter et loft over, hvor meget kvælstof der må løbe fra markerne ud i kystvandet, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Styrelsen skriver, at reglerne skal være med til at opfylde »Danmarks forpligtelser i bl.a. EU's vandrammedirektiv«.

Landmænd, der overholder kvoten, kan søge kompensation pr. hektar. Satserne varierer fra område til område og bliver nedtrappet i de følgende år, oplyser styrelsen.

Rammen er vokset to gange. Ifølge et beslutningspapir fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd blev den først hævet fra 739 mio. kr. til ca. 1.230 mio. kr. med ubrugte penge fra EU's fælles landbrugspolitik (CAP). Den 20. september hævede aftalekredsen den igen til 1.922 mio. kr., oplyser ministeriet. 500 mio. kr. af de nye penge skal findes på finansloven for 2027. Det er de »1,9 milliard«, som Rabjerg Madsen henviser til i sit svar.

Støjbergs spildevandspointe

Støjberg har tidligere kaldt gødskningsloven for »makværk« og sagt i Folketinget, at en del af kvælstoffet kommer fra spildevand, som ifølge hende ikke er målt ordentligt, viser Folketingets referat gengivet af Lovguiden. Til landsmødet foreslog partiet at bruge 400 mio. kr. på målere ved alle landets cirka 4.000 overløb af urenset spildevand, skrev Jyllands-Posten ifølge TV 2.

Spildevand er også med i trepartsaftalen, hvor »minimering af alle relevante belastninger fra punktkilder, herunder særligt spildevand« står på listen over indsatser (s. 17). Ifølge DR skal den nye kvælstofregulering sammen med bedre spildevandsrensning reducere udledningen med cirka 10.100 ton kvælstof om året. Desuden kræver EU's nye direktiv om rensning af byspildevand fra 2024, at byområder med over 100.000 personækvivalenter senest i 2033 har planer for blandt andet regnvandsoverløb.

Opgaven ER stor, men vi kommer ik “fra den ene dag til den anden”. Vi leverer på den grønne aftale, vi indgik med landbruget tilbage i ‘24.

Hvem stemte hvordan?

Gødskningsloven (L 5) blev vedtaget 3. september 2026 med 119 stemmer mod 34. Ifølge Lovguiden stemte EL, ALT, SF, S, RV, M, V, KF og LA for, mens DF, DD og BP samt enkelte medlemmer fra V og uden for grupperne stemte imod.

Næste skridt er bekendtgørelsen for kompensationsordningen, som ifølge styrelsen sendes i høring i oktober, og vejledningen, som følger i november. Reglerne træder i kraft 1. januar 2027, knap et år før vandrammedirektivets frist.