Forklaret: Kan Danmark – eller hele EU – forbyde betting-reklamer?

Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, underskrev 25. september en midlertidig lov (en såkaldt medida provisória), der forbyder både betting og reklamer for betting i landet. Tirsdag 6. oktober gik de lovlige bettingsider offline, og klubberne har måttet fjerne bettingsponsorerne fra trøjer og stadioner. Ifølge Ekstra Bladet havde 14 af de 20 klubber i den bedste række et bettingselskab som hovedsponsor. Flamengos præsident siger, at forbuddet kan koste klubben omkring 400 millioner reais om året.

Den brasilianske lov skal godkendes af Kongressen for ikke at bortfalde, og bettingselskaberne og en række klubber har bedt landets højesteret om at stoppe den. Men sagen rejser et spørgsmål, som også bliver stillet i Danmark: Kan man forbyde reklamer for betting her? Og kan EU gøre det for alle 27 lande?

Hvad gælder i Danmark i dag?

Spilselskaber med tilladelse fra Spillemyndigheden må reklamere. Reklamerne skal blandt andet oplyse om aldersgrænsen, hjælpelinjen StopSpillet og ROFUS, som er registret over spillere, der har udelukket sig selv fra at spille.

Der er mange reklamer. Ifølge en opgørelse fra Kantar Media for DR-programmet Kontant blev der i 2024 sendt 559.516 spilreklamer på dansk tv. Det er 70 procent flere end i 2020.

Ifølge Spillemyndighedens undersøgelse af danskernes spilvaner fra 2021 havde 10,9 procent af de voksne danskere, svarende til omkring 478.000 personer, et pengespilsproblem i en eller anden grad. Omkring 29.500 havde alvorlige problemer. Blandt de 12–17-årige havde omkring 24.500 problemer med pengespil, heraf cirka 2.600 alvorlige.

Forbuddet, der faldt med valget

Den daværende regering indgik i oktober 2025 aftalen "Spilpakke 1" med et bredt flertal i Folketinget. Kun Liberal Alliance stod uden for. Den vigtigste del er et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud: Ingen spilreklamer på tv og streaming fra ti minutter før en livetransmitteret sportsbegivenhed begynder til ti minutter efter, at den er slut.

Forslaget indeholdt også:

• forbud mod live-odds på bannerne på stadion,
• forbud mod spilreklamer i offentlig transport og inden for 200 meter fra skoler og ungdomsuddannelser,
• forbud mod at bruge personer under 25 år og autoritetspersoner i spilreklamer,
• at influencere og andre, der reklamerer for spil, kan straffes, hvis de bryder reglerne.

Bettingselskaberne må stadig have deres navne på spillertrøjer og på bannerne rundt om banen.

Daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremsatte lovforslaget, L 127, 25. februar 2026. Det nåede kun førstebehandlingen, før der blev udskrevet folketingsvalg i marts. Dermed bortfaldt forslaget. Skatteministeriet havde allerede i januar sendt forslaget til Europa-Kommissionen, som EU-reglerne om tekniske forskrifter kræver.

I regeringens lovprogram for det nye folketingsår står forslaget nu som en genfremsættelse af L 127. Det er planlagt til første halvdel af oktober, og ansvaret ligger hos den nye skatte- og vækstminister, Jakob Engel-Schmidt (M).

Hvem vil have et totalforbud?

Da aftalen blev præsenteret, sagde SF, Radikale Venstre og Enhedslisten til Ritzau, at de fortsat ønsker et totalforbud mod spilreklamer.

Der er stadig et stykke vej til et totalforbud. Det er der, vi ønsker at ende. Men det her var et vigtigt første skridt.

Det er interessant nu, fordi både SF og Radikale Venstre siden juni 2026 har siddet i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Regeringsgrundlaget nævner dog ikke spilreklamer, og det forslag, regeringen vil genfremsætte, er det samme forbud omkring sportskampe, ikke et totalforbud.

Skatteministeriets eget ungespilpanel anbefalede allerede i 2024 et totalforbud, ifølge DR. Center for Ludomani mener heller ikke, at man bør reklamere for pengespil. Det sagde centerleder Henrik Thrane Brandt til DR i 2023.

Lokalt er København gået videre. Borgerrepræsentationen vedtog 25. juni 2026 med 42 stemmer mod 13 at få undersøgt, hvordan kommunen kan forbyde reklamer for spil, betting og kviklån i byrummet. Ifølge forslaget har Movia allerede forbudt spilreklamer i busser og tog, og Metroselskabet indfører et forbud med de nye driftskontrakter i 2027. Venstre, Liberal Alliance og Konservative stemte imod. Venstre og Liberal Alliance skrev i en protokolbemærkning, at regulering bør "træffes nationalt og ikke gennem lokale reklameforbud".

Hvem er imod eller tøver?

Liberal Alliance forlod forhandlingerne om Spilpakke 1. Partiets skatteordfører, Steffen Frølund, sagde til DR, at "mange af tiltagene har absolut ingen evidens for at virke".

Spilbranchens hovedargument er, at et forbud vil skubbe spillerne over til ulovlige sider, der hverken betaler skat i Danmark eller skal beskytte spillerne.

Hvis man vil forbyde reklamer fra spiludbydere helt, så mener vi, at det går galt.

Samme dilemma nævnte Ane Halsboe-Jørgensen, da hun som skatteminister forklarede, hvorfor aftalen ikke blev til et totalforbud. Man vil gerne have, at de mennesker, der spiller, "spiller på de lovlige steder", sagde hun til Ritzau. Hendes forgænger, Rasmus Stoklund (S), sagde i august 2025 til DR, at et totalforbud "vil koste et trecifret millionbeløb, der skal finansieres af statskassen".

I fodbolden handler det om sponsorpengene. Divisionsforeningen, der repræsenterer klubberne, vil ikke selv tage initiativ til et forbud mod spilreklamer på trøjerne. Klubberne har "fri erhvervsudøvelse indenfor gældende lovgivning", sagde direktør Claus Thomsen til DR i 2023. Halsboe-Jørgensen sagde til TV 2 efter aftalen, at hun godt kunne "drømme om" trøjer uden betting-sponsorer, men:

Det er dilemmafyldt, i forhold til om vi nogensinde igen vil kunne klare os godt i Europa.

Europaposten har ikke fundet en offentlig udmelding om et totalforbud fra den nuværende minister, Jakob Engel-Schmidt.

Overblik: Hvem mener hvad?

Hvad skal der til for et dansk forbud?

Politisk kræver det et flertal i Folketinget for en ny ændring af spilleloven. Partierne bag Spilpakke 1 har skrevet i aftalen, at de vil følge op i den nye valgperiode.

Juridisk kan Danmark godt gå længere end i dag, men der er grænser. EU har ingen fælles lov om pengespil, så landene bestemmer selv. Til gengæld skal et forbud overholde reglen om fri udveksling af tjenesteydelser i EU-traktaten (artikel 56), fordi det også rammer spilselskaber fra andre EU-lande.

EU-Domstolen har i en række domme accepteret, at landene begrænser pengespil for at beskytte forbrugerne og bekæmpe afhængighed. Det skete for eksempel i 2009 i sagen om Portugals forbud mod onlinespil. Begrænsningerne skal dog være forholdsmæssige og sammenhængende. I sager om de tyske (2010) og østrigske (2011) spilmonopoler slog Domstolen fast, at en stat ikke kan begrunde sine regler med kampen mod spilafhængighed og samtidig lade sit eget spilselskab reklamere for at tjene flest mulige penge. Reklame for lovligt spil må kun være så omfattende, som der er brug for, for at lede spillerne hen til de lovlige tilbud.

For Danmark betyder det, at et forbud, der kun rammer betting, mens andre pengespil reklamerer frit, risikerer at blive angrebet ved domstolene for ikke at hænge sammen. Det er Europapostens vurdering ud fra Domstolens praksis.

Hertil kommer tv fra udlandet. Efter EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester følger en tv-kanal reglerne i det land, hvor den har sin tilladelse. Derfor er fløjt-til-fløjt-forbuddet rettet mod spilselskaberne med dansk tilladelse og ikke mod tv-kanalerne. Ifølge aftaleteksten skal spilselskaberne selv sikre i deres aftaler med for eksempel TV 2 og Viaplay, at deres reklamer ikke bliver vist omkring kampene.

Kan EU forbyde reklamerne i alle lande?

Juridisk er det ikke umuligt. EU forbød i 2003 tobaksreklamer på tværs af grænser med et fælles direktiv. Men det kræver et lovforslag fra Europa-Kommissionen, og det vil Kommissionen ikke fremsætte.

Kommissionen "planlægger ikke at foreslå specifik EU-lovgivning, der forbyder spilreklamer", skrev EU-kommissær Michael McGrath i juli 2025 i et svar til Europa-Parlamentet (Europapostens oversættelse). Det er landenes egne spillelove, der regulerer reklamerne, skrev han. I september 2026 gentog næstformand Stéphane Séjourné, at Kommissionen ikke planlægger fælles EU-regler for onlinespil. Han svarede på en forespørgsel fra de to socialdemokratiske medlemmer af Parlamentet Bruno Gonçalves og Laura Ballarín Cereza, der havde spurgt til fælles regler mod aggressiv markedsføring.

I dag er spilreklamer kun omfattet af generelle EU-regler: Reklamer må ikke være vildledende eller aggressive, og tv-reklamer må ikke skade børn. Kommissionen anbefalede allerede i 2014 landene at stille krav til ansvarlig markedsføring af onlinespil, men anbefalingen er ikke bindende.

Presset kommer fra flere sider. I juni 2026 behandlede Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender et andragende fra en borger fra Cypern, der vil have et forbud mod spilreklamer i hele EU. Det maltesiske medlem Peter Agius (EPP) advarede på mødet om, at et forbud vil sende spillerne over til ulovlige sider. Malta er hjemland for mange af Europas onlinespilselskaber.

Danske politikere har været med i debatten før. I 2009 vedtog Europa-Parlamentet med 544 stemmer mod 36 en betænkning af den danske socialdemokrat Christel Schaldemose. Den afviste et fælles EU-marked for onlinespil og opfordrede landene til at overveje fælles tiltag som aldersgrænser og begrænsninger af reklamer. Europaposten har ikke fundet nyere forslag om et EU-forbud fra de nuværende danske medlemmer.

Den danske regering vil i stedet bruge en anden vej. I Spilpakke 1 forpligtede regeringen sig til at arbejde for et EU-forbud mod målrettede spilreklamer, der bygger på profilering af personoplysninger. Det skal ske i Kommissionens kommende forslag til en Digital Fairness Act, som ventes fremlagt i slutningen af 2026. Regeringen vil også arbejde for fælles krav om aldersverifikation og et forbud mod visse typer af loot boxes i computerspil.

Sådan har andre EU-lande gjort

Reglerne bliver også ændret. Spaniens højesteret annullerede i 2024 flere dele af de spanske regler, blandt andet forbuddet mod kendte personer i reklamer og det generelle forbud mod reklamer på internettet. Domstolen mente ikke, at reglerne havde et tilstrækkeligt grundlag i loven. Forbuddet mod trøjesponsorater blev stående.

I Italien vil sportsminister Andrea Abodi have forbuddet lempet, og landets fodbold presser på for at få sponsorpengene tilbage. Spilbranchens advarsel om ulovligt spil er dog ikke entydigt bekræftet af tallene. Ifølge tal fra analysefirmaet H2 Gambling Capital, som Spillemyndigheden gengiver, gik 97,2 procent af italienernes onlinespil i 2024 til selskaber med italiensk tilladelse. I Danmark var andelen 90,3 procent. Tallene viser ikke årsag og virkning, men de viser, at det italienske reklameforbud ikke har sendt spillerne over på ulovlige sider i stor stil.

Hvad sker der nu?

• I Folketinget: Regeringen vil genfremsætte forslaget med fløjt-til-fløjt-forbuddet i første halvdel af oktober. Det oprindelige forslag skulle have virket fra 1. juli 2026 og 1. januar 2027, så der kommer nye datoer.
• I EU: Kommissionens forslag til en Digital Fairness Act ventes i slutningen af 2026. Her vil den danske regering kæmpe for et forbud mod målrettede spilreklamer.
• I Brasilien: Kongressen skal tage stilling til forbuddet, og højesteret har endnu ikke afgjort sagerne mod det. Landet holder anden runde af præsidentvalget 25. oktober.