Faktatjek: Bliver 5G-master ved skoler forbudt i resten af verden, mens Danmark sover?
Et opslag på X påstår, at 5G-master nær skoler bliver forbudt flere steder i verden, og at Danmark bliver sidst. Der er et gran af sandhed – Grækenland forbyder antenner på skolebygninger, og flere lande har strengere grænser end Danmark. Men listen bag påstanden blander forbud, lokale ønsker og myter, og flere af de strengere lande har netop lempet reglerne for at få 5G.
»5G-mobilmaster tæt på skoler bliver efterhånden bandlyst flere steder i verden – Danmark bliver nok det sidste land.« Sådan skrev Ib Rehné Kairo mandag på X. Opslaget har en liste med amerikanske skoledistrikter, Grækenland, Bruxelles, Schweiz, Italien og »Kina, Rusland har ofte totalt forbud«. Listen ligner en tekst fra en AI-chatbot, og som kilde nævnes siden ehsciences.
Europaposten har tjekket påstandene mod lovteksterne og EU's egne vurderinger. Konklusionen er blandet. Der er et gran af sandhed i, at Danmark ligger blandt de lande, der har de mest lempelige regler i EU. Men ingen af landene på listen har et generelt forbud mod master tæt på skoler. Flere af dem har tværtimod lempet reglerne de seneste år for at få plads til 5G.
Hvad gælder i EU og i Danmark?
EU har ingen bindende lov om, hvor meget stråling mobilmaster må udsende. Grundlaget er Rådets henstilling 1999/519/EF, som ministrene i Rådet vedtog i 1999 med grænser fra den internationale kommission for strålebeskyttelse, ICNIRP. Ved 900 MHz er referenceværdien 4,5 W/m², og fra 2 GHz og op er den 10 W/m². En henstilling er en anbefaling. Medlemslandene må derfor gerne fastsætte strengere grænser selv.
Danmark har valgt at følge anbefalingen. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at teleselskaberne overholder grænserne, og gennemgår selskabernes beregninger og laver egne stikprøvemålinger. Da Aalborg Universitet målte for styrelsen på 22 steder i Aalborg i 2022, var den højeste samlede måling 0,164 procent af grænseværdien, oplyser Digitaliseringsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der ikke er grund til bekymring for en sundhedsrisiko ved 5G.
Påstandene én for én
Grækenland: delvis rigtigt. Det er korrekt, at Grækenland forbyder antenner på skoler. Ifølge græsk lov 4635/2019, artikel 35 må der ikke sættes mobilantenner op på bygninger med vuggestuer, skoler, plejehjem og hospitaler, og eksisterende antenner skal fjernes. Hospitaler har en lille undtagelse. Grækenland har også lavere grænser end EU: 70 procent af EU-værdierne generelt og 60 procent inden for 300 meter fra skoler og plejehjem, oplyser den græske telemyndighed EETT. Men det er ikke et forbud mod master tæt på skoler. Master i nabolaget er tilladt, bare med lidt lavere grænser.
Bruxelles og Italien: strengere, men på vej den anden vej. Begge har haft nogle af Europas laveste grænser. Men Bruxelles hævede i 2023 sin samlede grænse til ca. 14,5 V/m (0,5635 W/m²) for at kunne rulle 5G ud, skriver den belgiske telemyndighed BIPT. Italien hævede sin grænse fra 6 til 15 V/m med virkning fra 29. april 2024, og det italienske erhvervsministerium kalder det »et vigtigt skridt fremad for udviklingen af 5G« (Europapostens oversættelse). Der er ikke tale om forbud ved skoler i nogen af stederne.
USA: misvisende. Enkelte skoledistrikter har vedtaget politikker mod master på deres egne grunde. Men amerikanske delstater og kommuner må ifølge den føderale telelov, 47 U.S.C. § 332, ikke afvise master med henvisning til strålingens helbredseffekter, så længe masten overholder den føderale telemyndighed FCC's grænser. Et »forbud« på grund af stråling er derfor ikke muligt.
Kina og Rusland: forkert. De to lande har strengere talgrænser end EU. Kinas standard GB 8702-2014 tillader 0,4 W/m², og Rusland tillader 0,1 W/m² ifølge en rapport fra mobilbranchens organisation GSMA. Europaposten har ikke fundet belæg for »totalt forbud« mod master ved skoler i nogen af landene.
Hvad siger forskningen?
WHO's kræftagentur IARC placerede i 2011 radiofrekvente felter i gruppe 2B, »muligvis kræftfremkaldende«, på grund af begrænset evidens fra studier af mobiltelefonbrug. Det er den klassifikation, kritikere ofte henviser til. Siden har WHO bestilt nye systematiske gennemgange. Den største, ledet af den australske strålemyndighed ARPANSA og offentliggjort i 2024, gennemgik over 5.000 studier og fandt ingen sammenhæng mellem mobiltelefoner og hjernekræft. En anden WHO-gennemgang, som det tyske strålebeskyttelsesagentur BfS deltog i, fandt ingen øget risiko for leukæmi eller hjernetumorer hos børn på grund af stråling fra faste sendere som mobilmaster. Forskerne skriver dog, at tilliden til evidensen kun er moderat eller lav.
Det er også Kommissionens linje. Dens videnskabelige komité for sundhed og miljø, SCHEER, konkluderede i sin endelige udtalelse fra 2023, at den ikke kunne finde moderat eller stærk evidens for helbredsskader under grænserne i henstillingen. Komitéen anbefalede alligevel en teknisk opdatering af EU-grænserne til ICNIRP's retningslinjer fra 2020, fordi 5G og nye teknologier sender stråling på andre måder. Europaposten har ikke fundet et nyt forslag fra Kommissionen til en opdateret henstilling, som Rådet i givet fald skal vedtage.
Hvad betyder det for Danmark?
Opslaget har ret i, at Danmark ikke har gået længere end EU's anbefaling. Spørgsmålet om at få strengere grænser er et dansk politisk valg og ikke noget, EU forhindrer. Men de lande, der valgte strengere regler, har i de seneste år fået problemer med at udbygge 5G og har lempet dem. Og målingerne viser, at strålingen i danske byer ligger langt under grænsen.