Vil regeringen sætte PFAS-forbud og regler mod social dumping på pause? Papiret nævner dem ikke – men fredner dem heller ikke
Per Clausen (EL) spørger, om regeringen vil have udsat et EU-forbud mod PFAS og regler mod udnyttelse af udenlandske arbejdere, når Danmark støtter et "år" med færre nye EU-regler. Papiret, som Danmark står bag, nævner ingen af delene og lover at bevare beskyttelsen af miljø og arbejdstagere. Det siger til gengæld heller ikke, hvad der skal undtages, og regeringen har ikke forklaret sig.
Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (The Left), gik torsdag morgen hårdt til regeringen på X. Anledningen var en artikel i Altinget om, at Danmark og 12 andre EU-lande vil have et helt år, hvor EU gør eksisterende regler bedre i stedet for at lave nye. Clausen spurgte, om det er EU's forbud mod de farlige PFAS-stoffer eller reglerne mod udnyttelse af udenlandske arbejdere, regeringen vil have udsat.
Hvad tænker regeringen på? Er det forslag om at forbyde farlige kemikalier som PFAS eler forslag, som kan modvirke underbetaling, misbrug og udbytning af arbejdere fra andre lande, regeringen vil have udsat?
Spørgsmålet er rimeligt, for regeringen har ikke forklaret sig. Altinget skriver, at det ikke har været muligt at få erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) til at forklare, hvorfor Danmark er med. Men Europaposten har læst det papir, Danmark står bag, og det tegner et mere broget billede end Clausens opslag.
Hvad står der faktisk i papiret?
Papiret blev lagt frem af Østrig som et orienteringspunkt på rådsmødet for EU's europaministre (Rådet for almindelige anliggender) 22. september. Det ligger offentligt i Rådets dokumentregister. Bag det står Østrig, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Portugal, Slovenien og Slovakiet.
De 13 lande foreslår et "europæisk implementerings- og konsolideringsår". Året skal ifølge papiret især bruges på at gennemføre de regler, der allerede er vedtaget, forenkle dem, fjerne dobbelte indberetningskrav og lave "uundværlige" lovændringer. Landene vil også have en systematisk gennemgang af hele EU's regelsæt og en pligt til at evaluere nye regler mindst hvert femte år.
Tre ting står der ikke:
- Ordet pause eller stop for ny lovgivning. Det var Østrigs europaminister, Claudia Bauer, der over for Politico talte om at sætte nye EU-love på pause i 12 måneder. "Vi kan ikke blive ved med at fremsætte nye lovforslag, når de eksisterende regler ikke er fuldt gennemført," sagde hun (Europapostens oversættelse).
- PFAS, udstationerede arbejdere eller nogen anden konkret sag. Papiret nævner ingen forslag, der skal udskydes.
- En startdato. Det er et ønske fra 13 regeringer, ikke en EU-beslutning, og det ændrer ikke nogen regler, der gælder i dag.
Til gengæld skriver landene to gange, at de vil bevare et højt beskyttelsesniveau for sundhed, miljø, socialpolitik og arbejdstagere. Og de skriver, at EU stadig skal kunne tage hånd om aktuelle og fremtidige udfordringer, hvor det er nødvendigt.
PFAS: Danmark er selv med til at foreslå forbuddet
Det EU-forbud mod PFAS, Clausen nævner, er et forslag, som Danmark selv har været med til at stille. I januar 2023 sendte Danmark sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige et forslag om et fælles forbud mod alle PFAS-stoffer til EU's Kemikalieagentur, ECHA, skriver Miljøministeriet. Herhjemme har det siden 1. juli 2026 været forbudt at sælge og importere tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS til forbrugere.
Forbuddet er heller ikke en almindelig lov, som Kommissionen fremsætter og Parlamentet og Ministerrådet forhandler. Det er en begrænsning under kemikalieforordningen REACH. Den vedtager Kommissionen selv, efter at medlemslandene har stemt om den i en komité. ECHA's risikoudvalg bakkede op om et bredt forbud i marts 2026, og agenturets socioøkonomiske udvalg ventes at blive færdigt ved udgangen af 2026. Ifølge advokatfirmaet Covington bliver forbuddet næppe vedtaget før tredje kvartal 2027 og vil tidligst gælde fra 2029.
Her har Clausen en pointe. Kommissionens beslutning om PFAS kan meget vel falde i det år, de 13 lande ønsker. Et PFAS-forbud er netop en stor ny pligt for virksomhederne, og papiret siger, at nye store krav først skal vente på en gennemgang af de eksisterende regler på området. Om PFAS skal undtages, står der ikke.
Social dumping: Forslagene ligger allerede på bordet
Med reglerne mod underbetaling og udnyttelse sigter Clausen formentlig til Kommissionens pakke om fair arbejdskraftmobilitet. Den blev fremlagt 15. september, en uge før de 13 lande lagde deres papir frem. Pakken indeholder fem lovforslag, blandt andet et digitalt socialsikringspas (ESSPASS) og en stærkere europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA). Den skal også kunne tage sig af udnyttelse af arbejdere fra lande uden for EU, skriver Kommissionen. Fagbevægelsens Hovedorganisation har budt pakken velkommen.
Forslagene er altså fremsat, og Bauers argument handlede om at fremsætte nye. Kommissionen sælger også selv en del af pakken som forenkling, for eksempel at A1-attesten for udstationerede arbejdere bliver digital. Det er den type tiltag, papiret efterlyser. Clausen var i øvrigt selv kritisk, da pakken kom. I et debatindlæg i Altinget 18. september skrev han: "Bag den flotte overskrift gemmer der sig mest tomme ord og signalpolitik." Han vil arbejde for at stramme forslagene i Parlamentet.
Hvad har regeringen selv lovet?
Regeringens grundlag fra juni lover både at fjerne unødige byrder fra EU-lovgivningen og at "gå forrest i arbejdet for en ambitiøs miljøpolitik i EU". Den vil også arbejde for "ordentlige og fair vilkår for lønmodtagere" og ensartet håndhævelse af EU-reglerne. Om forenklingen skriver regeringen:
Samtidig er det helt afgørende at sikre den nødvendige balance, så forenklingen sker med respekt for miljøet og sociale standarder.
Det åbne spørgsmål
Clausens antydning finder altså ikke støtte i selve papiret. Det peger hverken på PFAS eller social dumping, og det lover at bevare beskyttelsen af miljø og arbejdstagere. Men hans grundlæggende kritik rammer noget. Regeringen har skrevet under på et vagt papir uden en liste over, hvad der skal undtages, og har ikke selv forklaret, hvad den vil med det. Ifølge Altinget advarer en tænketank også om risikoen ved at "trykke på stop-knappen".
Papiret er kun et indspil. Det er Kommissionen, der beslutter, hvilke forslag den fremsætter, og EU's stats- og regeringschefer, der sætter den politiske retning. Indtil regeringen siger, hvilke sager året skal omfatte, og hvilke der skal undtages, er Clausens spørgsmål det rigtige at stille. Det kan Folketingets Europaudvalg også gøre.