Fra EU-svigsdom til 16 mandater: Meld og Feld-sagen og Morten Messerschmidts comeback

I august 2021 blev Morten Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk. Fire år og otte måneder senere, ved folketingsvalget den 24. marts 2026, fik hans Dansk Folkeparti 9,1 procent af stemmerne og 16 mandater, mere end tre gange så mange som i 2022, viser Danmarks Statistik. Han blev selv valgets største personlige stemmesluger. I oktober 2026 er DF det største parti i blå blok i både Voxmeters og Epinions målinger.

Imellem de to begivenheder ligger en frifindelse. Dommen fra 2021 blev ophævet, fordi der kunne rejses tvivl om dommerens upartiskhed, og da sagen blev ført igen i 2022, blev Messerschmidt frifundet. Frifindelsen er endelig.

Europaposten har nu læst den fulde frifindende dom fra 21. december 2022, som ligger anonymiseret i Domsdatabasen. Vi har også læst Europa-Parlamentets interne notat fra april 2016 om MELD's og FELD's regnskaber og Parlamentets egne oversigter over, hvor mange EU-penge de to organisationer fik. Her er hele historien: hvad sagen handlede om, hvad den kostede, hvad domstolene konkluderede, hvordan Messerschmidt kom tilbage, og hvad der har ændret sig i EU's regler.

Det vigtigste først

• Morten Messerschmidt er ikke dømt for noget. Han blev dømt i byretten i 2021, men dommen blev ophævet, og i 2022 blev han frifundet. Anklagemyndigheden ankede ikke.
• Straffesagen handlede om 13.178 euro, knap 100.000 kroner, til DF's sommergruppemøde i Skagen i 2015.
• Uden for straffesagen krævede Europa-Parlamentet i 2016 402.481 euro tilbage fra MELD og FELD for 2015, og Dansk Folkeparti tilbød i alt 2.562.700 kroner tilbage.
• Omkring 1,3 millioner kroner til et fratrædelsesbeløb har Parlamentet aldrig fået tilbage. DF har afvist at betale dem, og en fransk domstol afviste Parlamentets krav mod MELD's og FELD's konkursbo.

Comebacket: fra 2,6 til 9,1 procent

Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik Dansk Folkeparti 93.428 stemmer, 2,6 procent og 5 mandater, ifølge Danmarks Statistik. Det var lige over spærregrænsen på 2 procent. Messerschmidt havde da været formand i ti måneder. Han blev valgt den 23. januar 2022, en måned efter at landsretten havde ophævet dommen mod ham og et år før frifindelsen, ifølge DR.

Siden er det gået op ved hvert valg:

Europa-Parlamentsvalget i 2024 var dog en tilbagegang i forhold til 2019, hvor DF fik 10,8 procent, skrev Nordjyske/Ritzau. Ved folketingsvalget i 2026 gik DF 11 mandater frem, mere end noget andet parti, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Messerschmidt fik 50.819 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, knap 9.000 flere end Mette Frederiksen, skrev DR.

DF kom ikke i regering. Den 3. juni 2026 dannede Mette Frederiksen en regering af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre, ifølge Statsministeriet.

Målingerne nu. I Voxmeters måling for Ritzau fra 28. september til 4. oktober 2026 står DF til 13,9 procent og er dermed det største parti i blå blok, ifølge Voxmeter. I Epinions indeks for DR fra 8. oktober 2026 står DF til 12,7 procent eller 23 mandater, ifølge DR. Usikkerheden er op til ±2,5 procentpoint i begge målinger.

Medlemmerne. Ifølge tal, partiet har sendt til Ritzau, havde DF 7.779 medlemmer i begyndelsen af juni 2026, en fremgang på 41 procent eller 2.276 medlemmer på et år, skrev Berlingske. Da partiet var størst i 2015, havde det 17.122 medlemmer. Partierne opgør selv deres medlemstal, og de tælles forskelligt.

Hvad forklarer fremgangen?

Valgforskere og redaktører peger på tre ting.

Emnerne. Rune Stubager, der forsker i partivalg ved Aarhus Universitet, sagde til DR efter valget, at DF er "meget tydelige på indvandringsspørgsmålet og spørgsmålet om leveomkostninger". Anders Rostgaard, chefredaktør på Sjællandske, pegede på fødevarepriser og brændstofpriser, og Anne Mette Cramon fra JydskeVestkysten på forholdet mellem land og by, skrev DR. Fremgangen var størst i det sydlige Jylland, på store dele af Sjælland og på Lolland og Falster.

Personen. Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet vurderede allerede i oktober 2025, at partiets fremgang i høj grad skyldtes en synlig og tydelig partiformand, og at DF bevidst havde gjort Messerschmidt til centrum for sin kommunikation, skrev Nordjyske/Ritzau.

Han er indiskutabelt en dygtig politiker, som virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.

Skarpe krav. I valgkampen stillede Messerschmidt et ultimativt krav for at pege på en borgerlig regering: at der i valgperioden skulle komme "færre muslimer ind end ud", skrev Information. Det var ifølge Information med til at splitte blå blok, og Berlingske kaldte kravet et "nybrud" i dansk udlændingepolitik. Information har desuden vurderet, at Messerschmidts påstand om en "befolkningsudskiftning" er vildledende.

DF forklarer selv fremgangen med sine mærkesager. Politisk ordfører Peter Kofod sagde i juni 2026 til Ritzau, at medlemsfremgangen er "en klar strømpil om, at vi er på rette vej", og henviste til partiets fokus på udlændinge, stigende priser og velfærd.

Hænger sagen stadig ved DF?

Juridisk er sagen slut. Straffesagen er afgjort med en endelig frifindelse, og Europaposten har ikke fundet nye retssager eller myndighedsafgørelser fra 2023 til i dag.

Økonomisk er der et udestående, som aldrig er blevet løst. I juni 2016 meddelte DF Europa-Parlamentet, at partiet ikke ville betale de cirka 1,3 millioner kroner, der var gået til et fratrædelsesbeløb til en medarbejder i MELD. Ifølge Messerschmidt havde en fransk advokat vurderet, at ansvaret lå hos den eller de personer, der underskrev fratrædelsesaftalen, og det var ikke ham, skrev DR.

Parlamentet forsøgte i stedet at få pengene fra MELD's og FELD's konkursbo i Frankrig. Ifølge den franske dom, som B.T. fik indsigt i, afviste Tribunal de grande instance de Paris kravet, fordi der ikke var nogen penge i boet. Konkursen havde virkning fra 7. december 2016, og kravet lød på 180.642 euro, skrev B.T. i januar 2018. Beløbet passer med Parlamentets eget notat: 130.900 + 4.760 euro fra MELD og 43.197 + 1.785 euro fra FELD i fratrædelses- og afviklingsbeløb til en konsulent. Fratrædelsen blev ifølge B.T. udbetalt i sommeren 2014 til en ledende medarbejder fra Polen, før Messerschmidt blev formand for MELD.

Europaposten har ikke fundet oplysninger om, at Parlamentet har forsøgt at få pengene på anden vis siden.

Hvad var MELD og FELD?

Europa-Parlamentet støtter europæiske politiske partier og de fonde, der er knyttet til dem, med penge fra EU's budget. Pengene skal gå til europæisk politisk arbejde på tværs af grænserne. De må ikke bruges til direkte eller indirekte at finansiere nationale partier eller kandidater, og de må ikke bruges til folkeafstemningskampagner. Det stod i artikel 7 og 8 i den dagældende forordning 2004/2003.

MELD, Movement for a Europe of Liberties and Democracy, blev stiftet den 16. juni 2011. FELD, Foundation for a Europe of Liberties and Democracy, var den tilknyttede fond. Begge var registreret som foreninger i Frankrig. Det fremgår af dommen og af Parlamentets notat.

Dommen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti kom ind: Den 2. september 2014 blev Messerschmidt indmeldt i MELD på DF's vegne, og tre andre danskere på egne vegne. DF betalte i alt 60.000 euro i kontingent for den danske delegation. Den 19. november 2014 blev Messerschmidt valgt som formand for MELD med virkning fra den 6. januar 2015. En partifælle, ifølge DR Anders Vistisen, blev kasserer. I 2015 havde MELD ti udenlandske medlemmer, men ingen af dem sad i Europa-Parlamentet, og generalsekretæren var MELD's eneste ansatte.

Ifølge Parlamentets egen oversigt fik MELD i alt 1.721.804 euro i endelige tilskud i 2012–2015, og FELD fik 837.846 euro. Det maksimale tilskud var steget fra 621.482 euro i 2012 til 1.052.747 euro i 2014, men det endelige tilskud lå hvert år under det maksimale (se grafikken). Oversigterne er offentliggjort af Parlamentets direktorat for finanser (DG Finance) og blev senest opdateret i marts 2026.

En sejltur, kampagner og sommergruppemøder

I 2013 sejlede DF's folketingsmedlemmer og kommunalvalgskandidater rundt til 16 danske byer med skonnerten Halmø under sloganet "Det sejler i EU – vi sejler for Danmark". Turen blev delvist betalt med MELD-midler, skrev DR. Parlamentet krævede pengene tilbage i november 2015. Messerschmidt afviste kritikken og sagde, at kampagnen handlede om EU, og at kandidaterne omkring båden ikke var en del af den, ifølge DR. DF betalte 120.700 kroner tilbage.

I oktober 2016 afslørede DR og Ekstra Bladet, at omkring 200.000 kroner i MELD-støtte var gået til DF's sommergruppemøder i 2014 og 2015, og at arrangementerne var blevet rapporteret til Parlamentet som MELD-konferencer. Sommergruppemødet i 2015 blev holdt på Color Hotel Skagen den 3.–5. august. Det er det, straffesagen kom til at handle om.

Parlamentets revision: 402.481 euro tilbage

Allerede inden afsløringerne om sommergruppemøderne var Europa-Parlamentets administration i gang. Det viser et 13 sider langt notat fra Parlamentets daværende generalsekretær Klaus Welle til præsidiet, dateret 26. april 2016 (D(2016) 14336). Ekstra Bladet har offentliggjort det.

Ifølge notatet besluttede præsidiet den 23. november 2015 at indlede en procedure for at ophæve tilskuddet for 2015 til både MELD og FELD. Parlamentets folk var på kontrolbesøg i januar og februar 2016, og her oplyste MELD og FELD, at de ville afvikle organisationerne. Den eksterne revisor afgav en "adverse opinion", altså en afkræftende konklusion, på begge regnskaber.

Notatets punkt 51 lister de udgifter, Parlamentet ikke ville godkende:

• En video med opfordring til at stemme nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 (MELD): 11.553 euro. MELD forklarede, at videoen blev lavet, før afstemningen var udskrevet, og at den blev fjernet den 2. november 2015. Parlamentets juridiske tjeneste mente, at forbuddet mod at finansiere folkeafstemningskampagner gjaldt.
• En dansk kampagne om retsforbeholdet (MELD): 62.500 euro.
• En annoncekampagne om social dumping: 65.126 euro fra MELD og 62.500 euro fra FELD. Ifølge DR var det kampagnen "100.000 østarbejdere i Danmark, mens danskerne går arbejdsløse", hvor Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl blev promoveret.
• Fratrædelses- og afviklingsbeløb til en konsulent: 135.660 euro fra MELD og 44.982 euro fra FELD.
• Bådturen i 2013: 7.983 euro fra hver.

Af notatets punkt 52 fremgår det, at det endelige tilskud for 2015 blev sat til 43.689 euro for MELD og 93.663 euro for FELD, selv om de havde fået 340.368 og 199.465 euro i forskud. Parlamentet skulle derfor kræve 296.679 euro tilbage fra MELD og 105.802 euro fra FELD, i alt 402.481 euro. Præsidiet vedtog det enstemmigt den 9. maj 2016, skrev EUobserver. DR omregnede beløbet til 2,9 millioner kroner.

Kravet fra 2016 handlede altså ikke om sommergruppemødet i Skagen. Parlamentets revisorer havde faktisk accepteret den udgift (se nedenfor).

DF's reaktion og tilbagebetalingerne

I maj 2016 kaldte Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt Parlamentets afgørelse urimelig. De mente, at EU-skeptiske partier blev behandlet hårdere end andre, skrev DR. Over for EUobserver afviste Messerschmidt at have gjort noget forkert og kaldte kravet politisk motiveret (Europapostens gengivelse). DR's daværende EU-korrespondent Ole Ryborg pegede på, at også andre europæiske partier jævnligt må betale penge tilbage.

DF ville betale de 1,6 millioner kroner, der var gået til kampagner, men ikke fratrædelsesbeløbet. Messerschmidt gik af som DF's gruppeformand i Europa-Parlamentet i sommeren 2016. I oktober, efter afsløringerne om sommergruppemøderne, blev han fjernet fra partiets ledelse.

Den 21. oktober 2016 meddelte Anders Vistisen, der havde overtaget posten som gruppeformand, at DF ville betale yderligere 955.210,38 kroner tilbage. Det var ifølge partiet resten af de MELD- og FELD-midler fra 2012–2015, der "relaterer sig til Dansk Folkeparti". Pengene var blandt andet gået til en bustur til Bruxelles, medietræning og et hæfte af Messerschmidt. Samlet ville DF betale 2.562.700 kroner tilbage, skrev DR.

Der har været en løsagtig omgang med formalia i MELD og FELD.

Vistisen understregede, at tilbagebetalingen ikke var en indrømmelse af, at noget var ulovligt. Parlamentet ville dog ikke umiddelbart tage imod pengene. Pressechef Marjory van den Broeke sagde til DR, at administrationen var "ret oprørte over, at det ser ud som om, den er blevet misinformeret i flere tilfælde", og at sagen blev sendt til OLAF. I april 2021 skrev DR, at størstedelen af de 2,5 millioner kroner var betalt.

OLAF og bagmandspolitiet

EU's kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, gik i gang i slutningen af 2015. OLAF afgav sin endelige rapport den 15. oktober 2019, fremgår det af dommen, med henstillinger til den danske anklagemyndighed. Ifølge DR's gengivelse af den fortrolige rapport havde MELD's og FELD's medlemmer i Italien, Grækenland og Danmark brugt omkring 583.000 euro, cirka 4,36 millioner kroner, på "ulovlige, uretmæssige eller uberettigede" aktiviteter. OLAF anbefalede, at pengene blev betalt tilbage. Beløbet dækker tre lande og er en administrativ vurdering, ikke en dom. Messerschmidt havde på det tidspunkt erkendt fejl, men afvist svindel.

Tiltalen

Messerschmidt blev sigtet den 11. februar 2020. Folketinget gav den 27. april 2021 samtykke til tiltale efter grundlovens § 57 med 96 stemmer for og ingen imod. Også DF stemte for, viser Folketingets sag B 296.

Ifølge dommen er anklageskriftet dateret 29. april 2021. Det rummede to forhold:

1. EU-svig (straffelovens § 289 a): Anklagemyndigheden mente, at Messerschmidt som præsident for MELD havde givet urigtige eller vildledende oplysninger om en MELD-konference i Skagen den 4.–5. august 2015 og derved fået MELD til at betale 13.178 euro til hotellet, "uagtet at en sådan konference aldrig fandt sted". Han var også tiltalt for at have givet urigtige oplysninger til Parlamentets DG Finance den 25. januar og 18. marts 2016. 2. Dokumentfalsk (§ 171): En kontrakt mellem MELD og hotellet var underskrevet af DF's sekretariatschef som hotellets "Chief of Staff and Administration", selv om hun ikke var ansat på hotellet.

Messerschmidts tidligere personlige assistent var også tiltalt for dokumentfalsk. Begge nægtede sig skyldige.

Medierne har brugt to forskellige beløb, og det skyldes en forskel i valutakurs. Hotellets regning var på 98.325 kroner for 45 konferencepakker, som Messerschmidt attesterede som 13.178 euro. Anklageskriftet regnede beløbet om til 98.835 kroner ved kurs 7,5.

Første dom: skyldig

Den 13. august 2021 fandt en enig domsmandsret ved Retten i Lyngby Messerschmidt skyldig i begge forhold og idømte ham seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år, skrev DR. Retten lagde vægt på, at DF's gruppeformand Peter Skaarup, der ledte mødet, forklarede, at der ikke var en EU-konference på programmet.

Retten finder, at der hverken formelt eller reelt har fundet en EU-konference sted. Dermed har det haft karakter af direkte støtte til Dansk Folkeparti.

Om kontrakten fandt retten det ikke bevist, at Messerschmidt selv havde lavet den, men at han måtte have vidst, at den var falsk, ifølge præmisserne gengivet af Ritzau. Messerschmidt ankede med det samme. Den fulde dom fra 2021 er ikke offentliggjort i Domsdatabasen.

Dommeren og Facebook

Under et døgn efter dommen trykkede retsformanden "synes godt om" ved et opslag fra Søren Pind, som kunne læses som kritisk over for Messerschmidt. Det afslørede Ekstra Bladet. Messerschmidt fremlagde derefter 21 likes og kommentarer fra dommeren siden 2013, skrev Politiken.

Den 22. december 2021 ophævede Østre Landsret dommen og sendte sagen tilbage til byretten. Begrundelsen var, at der kunne "rejses en sådan tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, at han ikke måtte handle som dommer i sagen", skrev DR. Landsretten fastslog ikke, at dommeren faktisk havde været partisk, og den tog ikke stilling til, om Messerschmidt var skyldig.

Anden dom: frifundet

Ifølge dommen blev anklageskriftet indleveret igen den 20. januar 2022, og sagen blev ført over ti retsdage fra 24. november til 21. december 2022. Retten i Lyngby førte sagen i retsbygningen på Frederiksberg. Retten bestod af to juridiske dommere og tre domsmænd, og der blev afhørt 20 vidner. Et nyt bevis var en lydoptagelse fra sommergruppemødets sidste dag, hvor Messerschmidt ifølge DR sagde: "Og som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar – ligesom vi var sidste år – organiseret af vores europæiske parti."

Dommen indeholder to ting, som ikke var fremme i den første omgang.

Parlamentets egne revisorer havde godkendt udgiften. Ifølge dommen besøgte DG Finance MELD's kontor den 14. januar 2016. I sin rapport skrev DG Finance, at der var en "concentration of management power" hos MELD's formand og en "concentration of activities in Denmark". Revisorerne skrev også, at flere af emnerne i Skagen "can be argued to be linked to the activity of the national party, bearing a risk of its indirect financing from the EU budget". Men fordi MELD fastholdt, at emnerne var europæiske, og DF var medlem af MELD, kunne udgiften ifølge DG Finance "be accepted as eligible".

Reglerne var uklare. Retten fandt, at EU-reglerne ikke fastlægger, hvilken karakter en støtteberettiget aktivitet skal have, og at der ikke er noget forbud mod, at et europæisk parti holder EU-støttede aktiviteter i forbindelse med et nationalt partis arrangement. Ordet "konference" er ikke defineret. Retten lagde til grund, at der var debat med europapolitisk indhold "i et ikke ubetydeligt omfang", navnlig tirsdag den 4. august 2015, herunder et oplæg fra Messerschmidt om retsforbeholdet.

Retten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte 1 under planlægningen eller efter afviklingen af Møde har haft til hensigt at opnå støtte fra Parti 1 til en ikke støtteberettiget aktivitet.

Kontrakten. Tre af rettens fem medlemmer fandt, at kontrakten var et falsk dokument, fordi den var underskrevet af en anden end hotellet. Men den var lavet på baggrund af en tilsvarende kontrakt fra 2014, som hverken MELD eller DG Finance havde haft bemærkninger til, og det var ikke bevist, at den blev brugt for at vildlede. De to andre medlemmer fandt ikke, at kontrakten var falsk i straffelovens forstand. Begge tiltalte blev frifundet enstemmigt.

Ingen anke

Den 3. januar 2023 meddelte anklagemyndigheden, at den ikke ville anke. Beslutningen byggede blandt andet på "en gennemgang af dommens præmisser og sagens beviser samt sagens forløb – ikke mindst forløbet efter tiltalerejsningen, der førte til to hovedforhandlinger i byretten", skrev statsadvokat Jens-Christian Bülow i pressemeddelelsen.

Jeg er glad for, at der nu er sat et endeligt punktum. Det har været syv lange år, som har martret ikke bare mig – men hele Dansk Folkeparti.

Hvad sagen viser om EU's partistøtte

Kontrollen kom bagefter. Parlamentet så først på pengene, da regnskaberne var afleveret, og da det krævede pengene tilbage, var organisationerne ved at lukke. Grænsen mellem europæisk og nationalt arbejde var så uklar, at Parlamentets egne revisorer godkendte den udgift, som anklagemyndigheden senere kaldte svig, og retten frifandt blandt andet med henvisning til reglernes "overordnede karakter". Og når et europæisk parti gik konkurs, kunne Parlamentet ikke kræve pengene tilbage fra de personer, der havde ansvaret.

Hvad har ændret sig i EU's regler

2014: En ny myndighed. Forordning 1141/2014 oprettede Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (APPF), som registrerer partierne og kan pålægge sanktioner. MELD og FELD blev behandlet efter de gamle regler fra 2003.

2018: Personligt ansvar. Forordning 2018/673 indførte bl.a.:

• Kun partier, ikke enkeltpersoner, tæller med, når man vurderer, om et europæisk parti er repræsenteret i nok lande, og et nationalt parti må kun være medlem af ét europæisk parti.
• Et parti eller en fond kan slettes fra registret, hvis registreringen bygger på vildledende oplysninger.
• Efter artikel 27a kan Parlamentet kræve penge tilbage fra de personer i ledelsen, der er medansvarlige for en overtrædelse. Det var netop det, der manglede, da MELD og FELD gik konkurs.

2025: Omarbejdning. Forordning 2025/2445 blev vedtaget den 26. november 2025, og ifølge Parlamentet gælder de fleste regler fra 2026. Forbuddet mod direkte og indirekte finansiering af nationale partier og kandidater bliver bevaret, men reglerne gør det tydeligere, hvordan europæiske partier kan lave fælles aktiviteter med deres medlemspartier. Det er præcis den gråzone, retten i 2022 pegede på. Donorer, der giver over 3.000 euro, skal identificeres, og APPF skal offentliggøre donationer løbende. Parlamentet ønskede, at europæiske partier skulle kunne deltage i folkeafstemningskampagner, men det blev ikke en del af aftalen.

Tidslinje

• 16. juni 2011: MELD bliver stiftet.
• 2012–2015: MELD og FELD får i alt godt 2,5 mio. euro i endelige EU-tilskud.
• 2013: Skonnertturen med Halmø.
• Sommeren 2014: Fratrædelsesbeløb til en medarbejder i MELD.
• 2. september 2014: Messerschmidt bliver indmeldt i MELD på DF's vegne. Han bliver formand fra 6. januar 2015.
• 3.–5. august 2015: DF's sommergruppemøde på Color Hotel Skagen.
• 23. november 2015: Parlamentets præsidium indleder en procedure for at ophæve tilskuddet for 2015. OLAF går i gang.
• 14. januar 2016: DG Finance aflægger kontrolbesøg og godkender senere Skagen-udgiften.
• 9. maj 2016: Præsidiet kræver 402.481 euro tilbage.
• Juni 2016: DF afviser at betale fratrædelsesbeløbet.
• Oktober 2016: Afsløringerne om sommergruppemøderne. Messerschmidt bliver fjernet fra DF's ledelse, og DF tilbyder at betale 2.562.700 kr. tilbage.
• 7. december 2016: MELD's og FELD's konkurs får virkning.
• 3. maj 2018: Forordning 2018/673 indfører personligt ansvar.
• 15. oktober 2019: OLAF's endelige rapport.
• 11. februar 2020: Messerschmidt bliver sigtet.
• 27. april 2021: Folketinget giver samtykke til tiltale, 96–0.
• 13. august 2021: Dømt i byretten, seks måneders betinget fængsel.
• 22. december 2021: Østre Landsret ophæver dommen.
• 23. januar 2022: Messerschmidt bliver valgt som DF-formand.
• 1. november 2022: Folketingsvalg: DF får 2,6 % og 5 mandater.
• 21. december 2022: Frifundet.
• 3. januar 2023: Ingen anke.
• 9. juni 2024: Europa-Parlamentsvalg: DF får 6,4 % og 1 mandat.
• 18. november 2025: Kommunal- og regionsrådsvalg: DF går frem.
• 26. november 2025: Forordning 2025/2445 bliver vedtaget.
• 24. marts 2026: Folketingsvalg: DF får 9,1 % og 16 mandater.
• Oktober 2026: DF ligger på 12,7–13,9 % i målingerne.

Det, vi ikke har kunnet få adgang til

• Dommen fra 13. august 2021 er ophævet og ligger ikke i Domsdatabasen. Vi har brugt Ritzaus gengivelse af præmisserne.
• Østre Landsrets kendelse fra 22. december 2021 har vi ikke fundet i Domsdatabasen, så vi bygger på DR og Politiken.
• OLAF's rapport er fortrolig. Vi kender den kun fra DR's gengivelse og fra dommens oplysning om datoen. Vi har ikke fundet sagen omtalt i OLAF's offentlige materiale.
• MELD's og FELD's reviderede årsregnskaber har vi ikke fundet offentliggjort. Parlamentets tilskudsoversigter er brugt i stedet.
• Den franske konkursdom kender vi kun fra B.T.
• Hvor meget af DF's tilbud på 2,5 mio. kr. Parlamentet i sidste ende har modtaget, er ikke offentliggjort.