Begrænser EU-retten Folketinget i sager om fejlagtigt statsborgerskab? Ministeren svarer med et citat fra Højesteret
Løsgænger Nadja Natalie Isaksen spurgte udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov, om EU-retten begrænser Folketingets mulighed for ved lov at slå fast, at folk, der fejlagtigt er registreret som danske, aldrig har været det. Ministeren svarer ved at citere Højesterets dom fra 2025 om unionsborgerskab og proportionalitet. Spørgsmålet bliver aktuelt, når Folketinget 13. november behandler et forslag fra Dansk Folkeparti om netop sådan en lov.
Kan Folketinget ved lov slå fast, at en person, der aldrig opfyldte betingelserne for dansk indfødsret, heller ikke er blevet dansk, fordi en myndighed ved en fejl har registreret og behandlet vedkommende som dansk statsborger? Eller sætter EU-retten grænser?
Det spurgte Nadja Natalie Isaksen, der sidder i Folketinget uden for folketingsgrupperne, udlændinge- og integrationsministeren om 11. september. Hun ville også vide, om en sådan lov ville kunne forenes med Højesterets krav om, at myndighederne skal overholde EU-rettens proportionalitetsprincip.
I svaret af 23. oktober tager minister Morten Bødskov (S) ikke selv stilling til de to spørgsmål. Han henviser til ministeriets notat om Højesterets domme, der blev sendt til Indfødsretsudvalget 10. september (IFU alm. del, bilag 47), og gengiver et længere uddrag af Højesterets dom fra 3. september 2025.
Hvad sagde Højesteret?
Sagen handlede om en mand og hans søn. Manden fik indfødsret af Indenrigsministeriet i 1980, og sønnen blev i 1989 registreret som dansk statsborger. I 2017 meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet dem, at de aldrig havde været danske, fordi faren aldrig havde mistet sit egyptiske statsborgerskab. Højesteret gav ministeriet medhold, skrev DR/Ritzau.
Men i dommen satte Højesteret også en ramme. Det er de enkelte medlemsstater, der fastsætter betingelserne for at få og miste indfødsret, men reglerne skal overholde EU-retten. Det gælder også artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som gør enhver statsborger i et EU-land til unionsborger.
Når myndighederne fortæller en person, at han aldrig gyldigt har været dansk, mister han dermed også sin status som unionsborger. Derfor skal myndighederne ifølge Højesteret vurdere, om virkningerne for personen og eventuelle familiemedlemmer står i rimeligt forhold til formålet.
At meddele, at den pågældende aldrig gyldigt har erhvervet dansk indfødsret, forudsætter efter EU-retten, at myndighederne overholder proportionalitetsprincippet med hensyn til de virkninger, en sådan meddelelse vil have for den berørte person og eventuelle familiemedlemmer.
Hvorfor er det aktuelt nu?
Dansk Folkeparti fremsatte 8. oktober beslutningsforslag B 16. Det pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der »entydigt fastslår«, at den, der ikke opfyldte kravene, ikke har erhvervet dansk indfødsret, og at det gælder fra det tidspunkt, hvor indfødsretten fejlagtigt blev anset for erhvervet.
Forslagsstillerne mener, at retspraksis har ført til, at personer beholder dansk indfødsret, selv om de ikke ville have fået den, hvis myndighederne og Folketinget havde haft de korrekte oplysninger. Forslaget skal førstebehandles i Folketinget 13. november, fremgår det af Folketingets åbne data.
Spørgsmålet er altså, om en dansk lov kan fjerne den konkrete vurdering, som Højesteret mener, at EU-retten kræver. Det har ministeren endnu ikke svaret på. Regeringen ventes at give sin holdning til kende, når B 16 førstebehandles.
