Burnham åbner for fri bevægelighed – men danske unge står uden for EU's ungdomsordning med briterne

Storbritanniens premierminister Andy Burnham vil have en »ærlig diskussion« med briterne om, hvorvidt fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU skal vende tilbage. Det sagde han i et interview med avisen The Sunday Times, skriver The Guardian.

Burnham har tidligere sagt, at et nyt forhold til EU kunne gå »hele vejen« til et britisk genmedlemskab. Han har dog også bundet sig til Labours røde linjer fra valgprogrammet i 2024: ingen fri bevægelighed, intet indre marked og ingen toldunion. En grundlæggende ændring vil derfor sandsynligvis skulle vente til efter næste parlamentsvalg, som ventes senest i 2029, skriver avisen. Burnham kan ifølge The Guardian heller ikke forestille sig at anbefale Schengen eller euroen.

Udmeldingen kom natten til søndag, og den danske MEP Stine Bosse (M) delte den kort efter på X med en hilsen til Marine Le Pen og Alice Weidel, lederne af to af Europas EU-kritiske partier: »People in the UK miss everything about being in the EU«, skrev hun.

Det, der faktisk forhandles: en ungdomsordning

Fri bevægelighed er ikke på bordet ved topmødet mellem EU og Storbritannien i Bruxelles 20. november. Det, EU forhandler om, er en ungdomserfaringsordning, der skal gøre det lettere for unge under 30 år at arbejde, rejse eller studere i hinandens lande.

Forhandlingerne går trægt. EU-ambassadørerne hørte onsdag, at briterne fortsat vil have EU-studerende til at betale internationale studieafgifter og et sundhedsgebyr på 1.035 pund, og at de vil have et loft på omkring 50.000 personer om året, skriver The Guardian med henvisning til diplomater. Nogle EU-lande vil ifølge avisen have et loft på 100.000 til 500.000, mens andre ikke vil have noget loft. En frist for ungdomsordningen kan blive skubbet et halvt år for at redde topmødet.

Danmark er ikke med i mandatet

Uanset hvordan forhandlingerne ender, er Danmark som udgangspunkt ikke med. EU-landene gav Kommissionen mandat til at forhandle 20. juni 2025. Mandatet bygger på EU-traktatens artikel 79 om indvandring, og det område er omfattet af det danske retsforbehold. Derfor står der i afgørelsen, at Danmark »ikke [deltager] i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark«, fremgår det af Rådets afgørelse. Irland har derimod valgt at deltage.

Den britiske regering konstaterer det samme: »Denmark is not subject to this Decision«, skriver den i sin redegørelse til parlamentet. Det skotske parlaments udredningstjeneste går et skridt videre og skriver, at Danmark som det eneste EU-land ikke deltager og, hvis der bliver en aftale, ikke vil være med i den planlagte visumordning for unge.

Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU's overstatslige samarbejde om blandt andet indvandring og asyl. På nogle områder har Danmark i stedet indgået særlige parallelaftaler med EU, forklarer Folketingets EU-Oplysning.

To aftaler er tæt på

Mens ungdomsordningen sidder fast, er forhandlingerne om en aftale om fødevarer og landbrugsvarer og om at koble Storbritannien til EU's kvotehandelssystem (ETS) næsten på plads, skriver The Guardian. Forhandlingerne om at integrere Storbritannien i EU's energimarked fortsætter efter topmødet.

Burnham vil ifølge avisen bruge topmødet til at præsentere briterne for forskellige modeller for det fremtidige forhold til EU.