Fyldte rastepladser giver ikke lastbilchauffører fripas fra EU's hviletidsregler

En lastbilchauffør, der ikke kan finde en ledig plads til sit lovpligtige hvil, må godt køre videre til den næste rasteplads, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. Men EU's undtagelse er ikke en løsning på en mangel på pladser, som alle kender. Det skriver by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) i tre svar til Folketingets Transportudvalg, som blev offentliggjort fredag.

Svarene præciserer, hvad ministeren skrev i september. Dengang lød det kort, at en chauffør, der ikke kan finde egnet parkering, skal notere årsagen, når han eller hun fraviger reglerne. Nu er beskeden, at undtagelsen kun gælder i uforudsete situationer, og at det er vognmandens ansvar at planlægge turen, så chaufføren kan nå en ledig plads.

Spørgsmålene er stillet af Michael Nedersøe (DF).

Hvad EU-reglen siger

Reglerne for, hvor længe en lastbilchauffør må køre, og hvornår der skal holdes pause og hvil, står i EU's køre- og hviletidsforordning fra 2006. Den gælder i hele EU, og Danmark kan ikke selv ændre den.

Artikel 12 indeholder en nødventil. Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan chaufføren fravige reglerne om køretid, pauser og hvil »for at nå frem til en egnet holdeplads«, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden for personer, køretøjet eller lasten. Årsagen skal skrives ned senest ved ankomsten, på diagramarket, på en udskrift fra kontrolapparatet eller på arbejdstidsplanen.

Siden EU's mobilitetspakke fra 2020 må chaufføren også under ekstraordinære omstændigheder køre op til en time ekstra for at nå hjem eller til arbejdsgiverens virksomhed og holde ugehvil der. Op til to timer er tilladt, hvis chaufføren har holdt en pause på 30 minutter lige inden.

Ingen grænse – men ikke dag efter dag

Nedersøe spurgte, hvor længe en chauffør må køre over tiden, når rastepladserne er fyldte. Der findes ingen grænse målt i minutter eller timer, svarer ministeren med henvisning til Færdselsstyrelsen. Det afhænger altid af de konkrete omstændigheder. Som eksempler nævner styrelsen en snestorm, en skovbrand eller en kø efter et større færdselsuheld.

Han spurgte også, om chauffører kan bruge undtagelsen igen og igen, hvis der bare ikke er plads. Det kan de ikke, lyder svaret.

Undtagelsen i artikel 12 giver ikke en fører adgang til at fravige køre- og hviletidsforordningen af årsager, som er kendt på forhånd eller kunne forudses.

Svaret citerer EU's egen vejledning til forordningen. Ifølge den skal transportvirksomheden planlægge turen og tage højde for jævnlige trafikpropper, vejret og »adgang til egnede holdepladser«. Styrelsen giver ét eksempel, hvor undtagelsen kan bruges: når en sikker holdeplads »mod forventning er optaget«, så chaufføren må køre videre til den næste.

Hvor mange pladser er der?

På spørgsmålet om kapacitet henviser ministeren til to svar fra september. Her skriver hun, at pengene fra Infrastrukturplan 2035 har øget antallet af parkeringspladser til lastbiler fra 230 til 473. Hun skriver ikke, hvor mange pladser der er i alt på statens rastepladser.

Samtidig er reglerne ændret. Ved nytår blev grænsen på 25 timers parkering for lastbiler på statens rastepladser ved motorvejene ophævet, og Færdselsstyrelsens parkeringskontrol stoppede, fordi bevillingen udløb. Politiet kontrollerer fortsat færdsels- og parkeringsreglerne.

Vejdirektoratet begyndte at tælle på udvalgte rastepladser i efteråret 2025 og gentager tællingerne i år. Ifølge ministeren vil en sammenligning vise, om problemet er blevet værre trods de nye pladser.

Næste skridt: Resultaterne af Vejdirektoratets tællinger ventes at foreligge ved udgangen af 2026. Alt efter resultatet kan der ifølge Vejdirektoratet blive behov for en større analyse af parkeringsforholdene.