Hedebølgerne kostede 50.000 liv i Europas byer – 99 af dem i Danmark

Sommerens hedebølger kostede 50.391 mennesker livet i 854 europæiske byer fra juni til august. Det viser en modelberegning fra forskere ved Imperial College London og London School of Hygiene & Tropical Medicine (LSHTM), som LSHTM offentliggjorde fredag. Omkring to tredjedele, 32.619 dødsfald, ville ifølge forskerne ikke være sket uden den menneskeskabte opvarmning.

I de danske byer i undersøgelsen, der tilsammen har knap 1,7 millioner indbyggere, er tallet 99 dødsfald. Forskerne tilskriver 58 af dem, eller 58 procent, klimaforandringerne. Det fremgår af tabel 1 i selve studiet. Usikkerheden er stor: Det danske tal ligger med 95 procents sandsynlighed mellem 63 og 138.

Danmark langt under snittet

Når man tager højde for befolkningernes alder, svarer det danske tal til 72 dødsfald pr. million indbyggere. Snittet for alle 30 lande i undersøgelsen er 276. Kun Irland, Sverige, Estland, Finland og Norge ligger lavere end Danmark, mens Tyskland ligger på 240. Højest ligger Malta med 716, Italien med 561 og Ungarn med 537.

Italien har også flest dødsfald i absolutte tal med 13.303, efterfulgt af Frankrig med 7.268, Spanien med 6.824 og Tyskland med 6.340.

Sommeren 2026 var den hidtil varmeste i Vesteuropa, og ifølge forskerne er det den dødeligste i deres beregninger. Med samme metode og de samme byer fandt de 24.572 hedeudløste dødsfald i 2025, 29.480 i 2022 og 28.462 i 2003. Tallene for de tidligere år kommer fra et studie i Nature Health fra samme forskergruppe, der dækker somrene 2000–2025. Næsten en tredjedel af årets dødsfald skete mellem 17. juni og 1. juli, da temperaturen i byerne i gennemsnit lå 5,3 grader over normalen for 1991–2020.

Model mod registre

Studiets tal er ikke optællinger af dødsfald. Forskerne har koblet de faktiske temperaturer med kendte sammenhænge mellem varme og dødelighed i hver by og hver aldersgruppe. Klimaets andel er regnet ud ved at gentage beregningen med de temperaturer, forskerne mener, der ville have været uden menneskeskabt opvarmning.

Det kan forklare, hvorfor tallet ikke matcher de danske dødsregistre. Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, sagde i juli til DR, at der ikke havde været overdødelighed i Danmark. Ifølge forskerne selv er deres metode og myndighedernes opgørelser svære at sammenligne direkte, fordi de dækker forskellige områder og bruger forskellige metoder.

I samme DR-artikel pegede Tyra Grove Krause på, at Danmark ikke har en national varmeberedskabsplan, som WHO anbefaler. Ansvaret for lokale beredskabsplaner ligger hos regioner og kommuner.

Vi skal nok også forberede os på, at vi i Danmark vil få varmere vejr, og at vi også kan få mere ekstreme temperaturer.

Blandt forfatterne er Emmanuel Raju fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Kommissionen kommer med forslag onsdag

Europa-Kommissionen fremlægger onsdag den 28. oktober en pakke om klimarobusthed og risikostyring, fremgår det af Europa-Parlamentets oversigt over kommende lovgivning). Pakken skal ifølge oversigten bestå af en meddelelse, et forslag til forordning, en henstilling og en afgørelse fra Kommissionen. At beskytte menneskers sundhed og trivsel er det første af de mål, der er nævnt.

Ifølge oversigten vil forordningen blandt andet give EU et fælles klimascenarie, der bygger på 3 graders global opvarmning i år 2100. Landene skal bruge scenariet i deres nationale risikovurderinger. EU og medlemslandene skal også udpege en ansvarlig for hver stor klimarisiko på centrale områder som folkesundhed, energi, transport og forsvar, og landene skal lave strategiske planer for klimarobusthed.

Et forslag til forordning skal forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvor den danske regering sidder med, før det kan blive til lov.

Statens Serum Institut gør hvert år overdødeligheden i sommersæsonen op på grundlag af data fra uge 46, oplyser instituttet. Det danske tal for sommeren 2026 kommer altså i midten af november.