Per Clausen kræver EU-sanktioner mod Israel efter Hebron – Løkke venter ingen bevægelse før valget tirsdag
Efter nedrivningerne i Hebron kræver Per Clausen (EL) og andre MEP'er, at EU suspenderer associeringsaftalen med Israel. Kommissionens forslag om at suspendere handelsdelen har ligget på bordet i over et år uden flertal. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i Folketinget onsdag, at positionerne ikke vil ændre sig før efter Israels valg 27. oktober.
Per Clausen (EL) har sammen med andre medlemmer af Europa-Parlamentet skrevet til EU's udenrigschef, Kaja Kallas, og krævet sanktioner mod Israel og en suspension af landets associeringsaftale med EU. Det skrev han på X lørdag eftermiddag.
Israel fremturer endnu en gang med massive overgreb og drab på palæstinensere. Det er helt uacceptabelt.
Ifølge opslaget kræver brevet også, at EU »øjeblikkelig protesterer over for Israel«. Europaposten har ikke set brevet, og det fremgår ikke, hvor mange MEP'er der har skrevet under.
Baggrund: nedrivninger i Hebron
Opslaget henviser til israelske nedrivninger i byen Hebron på Vestbredden. Fredag blev to israelske soldater dræbt ved et angreb på et militært checkpoint uden for byen, og de to gerningsmænd blev også dræbt. Lørdag havde israelske styrker jævnet store dele af bydelen Ein Deir Baha med jorden. Hebrons kommune anslog, at 35 hektar var ødelagt eller mærket til nedrivning, og at omkring 1.500 mennesker var sat ud af deres hjem, skriver The Guardian. Premierminister Benjamin Netanyahu sagde ifølge avisen, at Israel ville »act to destroy this place«.
Forslaget har ligget stille i et år
Et konkret forslag findes allerede. 17. september 2025 foreslog Europa-Kommissionen at suspendere handelsdelen af aftalen: bestemmelserne om frie varebevægelser, etableringsret og tjenesteydelser samt kapitlerne om offentlige indkøb, konkurrence og intellektuel ejendomsret, fremgår det af forslaget. Kommissionen henviser til aftalens artikel 2, hvor respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper er »et væsentligt element i aftalen«.
Fordi forslaget hviler på EU's handelspolitik, kræver det kvalificeret flertal i Rådet og ikke enstemmighed. En fuld opsigelse af aftalen kræver derimod enighed blandt alle 27 lande. Flertallet har ikke været der. På udenrigsministermødet i april afviste landene igen en delvis suspension, som Irland, Spanien og Slovenien havde presset på for. Tyskland og Italien var imod, og en af dem skal skifte holdning, hvis forslaget skal igennem, skrev The Guardian.
Senest drøftede EU's udenrigsministre forholdet til Israel 12. oktober »in the context of the upcoming Israeli elections«, men uden at træffe beslutninger, fremgår det af Rådets oversigt over mødet.
Løkke: Danmark er for, men flertallet mangler
Den danske regering støtter skridt mod Israel. Det sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag i Folketinget, da Trine Pertou Mach (EL) spurgte ham om sagen.
Danmark har indtaget den position i Europa, at vi synes, at Europa skal lave enten importforbud fra de bosatte områder eller subsidiært told, at man skal kigge på handelsdelen af associeringsaftalen, og at man skal sanktionere navngivne israelske ministre. Det er den danske position, men der er ikke noget kvalificeret flertal.
Løkke tilføjede, at regeringen har bedt Kommissionen om at komme med forslag, der kan vedtages med kvalificeret flertal, men at det ikke er lykkedes. Hans »fuldstændig ædruelige vurdering« er, at positionerne ikke vil ændre sig, før Israel har holdt valg, fremgår det af debatten. Valget til Knesset holdes tirsdag 27. oktober, oplyser Israels indenrigsministerium.
Ministeren pegede også på, hvorfor EU har en stemme i sagen: »Vi er den største donor til området, vi er Israels største samhandelspartner«, sagde han.
