Fik Danmark sin vilje i Østersøen? Ja på silden – men regeringen stod alene om torsken

EU's fiskeriministre blev mandag aften i Luxembourg enige om, hvor meget fisk der må fanges i Østersøen i 2027. Kvoten for sild i den centrale Østersø stiger med 71 procent, og kvoten for brisling stiger med 44 procent, oplyser Rådet. Det direkte fiskeri efter torsk forbliver lukket.

Danmark havde en særlig rolle. Danmark var formand for BALTFISH, hvor de otte EU-lande ved Østersøen forhandler sig frem til et fælles forslag, og skulle samle dem om et kompromis, skriver Miljøministeriet. Ministeriet kalder resultatet for silden en dansk sejr. Men på et af regeringens vigtigste punkter, bifangsten af torsk, fik Danmark ikke sin vilje.

Silden: Over Kommissionen, under biologerne

Kommissionen foreslog i august 49 procent mere centralsild. Ministrene gik længere og endte på 71 procent, fra 96.463 til 165.228 ton, viser Kommissionens tabel over aftalen. Stigningen ligger ifølge Rådet stadig under det niveau, havforskerne i ICES anbefalede.

Det er den sammenligning, regeringen bruger. »Her vandt Danmark tovtrækningen om niveauet, da kvotestigningen landede under biologernes anbefalinger«, skriver Miljøministeriet. Det passer med regeringens mandat. I samlenotatet til Folketingets Europaudvalg støttede regeringen generelt Kommissionens forslag, men kunne acceptere ændringer, »der ligger inden for den biologiske rådgivning«. Danmark har 2,2 procent af EU's kvote for centralsild.

Silden i den centrale Østersø er inde i en rigtig positiv udvikling med fremgang.

Fiskerne havde ønsket endnu mere sild. Allan Buch, næstformand i Danmarks Fiskeriforening, siger til Fiskeri Tidende, at det kan stille fiskerne »i en rigtig besværlig situation, når fiskebestandene vokser mere end kvoterne«. Foreningen glæder sig til gengæld over brislingen, hvor stigningen på 44 procent følger rådgivningen.

Torsken: Danmark stod alene

Kommissionen ville skære den lille kvote for torsk, der fanges ved et uheld, med 88 procent i den vestlige Østersø og 51 procent i den østlige. Ministrene fastholdt i stedet kvoterne på 266 og 430 ton, det samme som i år. Det samme skete for bifangsten af vestlig sild, som forbliver på 788 ton i stedet for de foreslåede 437 ton.

Her tabte regeringen. I samlenotatet skrev den, at bifangsten af de svage bestande skal holdes »på et absolut minimum«. Danmark har 43,6 procent af EU's kvote for vestlig torsk.

Danmark stod desværre alene med ønsket om at reducere kvoten for bifangster af torsk og vestlig sild næste år.

Ministeren forklarer, at kompromiset var muligt, fordi danske fiskere kun bruger omkring 3 procent af bifangstkvoten for vestlig torsk, under 1 procent for østlig torsk og 16 procent for vestlig sild.

Heller ikke på laksen fik regeringen det, den skrev i samlenotatet. Her støttede den et forbud mod, at lystfiskere tager laks med hjem. Ministrene har i stedet videreført retten til én fedtfinneklippet laks pr. lystfisker pr. dag, oplyser Miljøministeriet. Forbuddet mod at lystfiske efter torsk fortsætter.

Kommissionen: Måske i strid med reglerne

Aftalen er ikke kun kritiseret fra dansk side. Kommissionen skriver, at det fortsatte målrettede fiskeri efter vestlig sild, hvor små kystfartøjer stadig er undtaget, og lystfiskeriet efter laks næppe hjælper bestandene. Beslutningerne er måske ikke i overensstemmelse med EU's regler, herunder den flerårige plan for Østersøen, skriver Kommissionen (Europapostens oversættelse). Den minder også om, at bifangstkvoterne skal holdes så lave, at de ikke øger presset på bestandene.

Fiskeriforeningen ser det modsat. Allan Buch siger til Fiskeri Tidende, at bifangstkvoten for vestlig sild er god for »det skånsomme kystfiskeri«.

Hjemme: Tre partier var imod mandatet

Miljøministeren fik sit forhandlingsoplæg igennem Folketingets Europaudvalg fredag 23. oktober. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ytrede sig imod, viser udvalgets beslutningsreferat0437/bilag/3/3208395.pdf). Referatet siger ikke, hvorfor de var imod.

Det sker nu

Aftalen er politisk. Rådet vedtager forordningen formelt på et møde i november, når teksten er oversat til alle EU-sprog, og kvoterne gælder fra 1. januar 2027. Derefter fordeles de mellem landene efter en fast fordelingsnøgle. Kvoterne for Nordsøen og resten af EU's farvande forhandles på rådsmødet i december.

Europaposten skrev før mødet om Kommissionens forslag og høringssvarene.