Frontex-forslag: Danmark skal stille med næsten dobbelt så mange grænsevagter – hvis Folketinget siger ja

Danmark skal stille med 251 officerer til EU's grænseagentur Frontex i 2034. I dag er tallet 135. Det står i bilagene til det forslag til en ny Frontex-forordning, som Europa-Kommissionen fremlagde tirsdag.

Stigningen kommer fra en ny »europæisk grænse- og udsendelsesreserve«. Det er nationale betjente og grænsevagter, som bliver i deres eget land og arbejder der, men som Frontex' direktør kan kalde ud, når en medlemsstat får akut brug for hjælp ved den ydre grænse eller til at sende afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold hjem. Ifølge bilagene til forslaget skal Danmark bidrage med 10 officerer til reserven i 2030, 58 i 2032 og 116 i 2034. Det kommer oven i de 29 danske officerer, der efter de gældende regler er udstationeret hos Frontex i længere tid fra 2027, og de 106, der skal kunne sendes ud på kortere indsatser.

30.000 i stedet for 10.000

I dag er målet, at Frontex har et stående korps på 10.000 fra 2027. Kommissionen vil nå op på 30.000. Frontex' egne ansatte skal fordobles, og den nye reserve skal over tid nå 17.000 officerer, mens de omkring 7.000 udstationerede fra medlemsstaterne bliver, skriver Kommissionen i pressemeddelelsen.

Det går dog langsomt. I 2034 er korpset ifølge forslaget på 17.500, heraf 6.000 i reserven. Målet om 30.000 skal ifølge Kommissionens begrundelse nås over yderligere to perioder af syv år, altså frem mod 2041.

Forslaget giver også Frontex nye opgaver:

• Et center for udsendelser, der skal planlægge og koordinere hjemsendelser i hele EU.
• Udsendelser fra et land uden for EU til et andet, hvis Frontex har en aftale med det pågældende land.
• En hurtig reaktionsstyrke, der kan sendes ud med kort varsel.
• Et center, der overvåger åbent tilgængeligt indhold på sociale medier, for at opdage udviklinger ved de ydre grænser tidligt.

Kommissionen henviser blandt andet til situationen i den spanske enklave Ceuta i sommer, som ifølge forslaget viste, »hvor hurtigt pludselige massetilstrømninger kan bygge sig op« ved EU's ydre grænser (Europapostens oversættelse). Kommissionen har foreslået 11,888 mia. euro, knap 89 mia. kr., til Frontex i EU's langtidsbudget for 2028–2034.

Danmark skal selv sige ja

Forordningen bygger videre på Schengen-reglerne. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i vedtagelsen og er ikke bundet af den, står der i forslaget. I stedet skal Danmark inden for seks måneder efter, at Rådet har truffet beslutning, afgøre, om reglerne skal gennemføres i dansk ret. Sådan foregik det også med de nuværende Frontex-regler, som Danmark deltager i.

Sagen er en såkaldt almindelig lovgivningsprocedure. Det betyder, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal blive enige om teksten, før den kan vedtages. Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark skrev på X, at »Europa vil altid sørge for at beskytte sine grænser«.

Amnesty: Bør afvises

Amnesty International mener, at forslaget giver Frontex mere magt, flere penge og flere ansatte uden tilsvarende pligter over for menneskerettighederne. Organisationens chef for EU-kontoret, Eve Geddie, siger ifølge Amnestys udtalelse, at de nye beføjelser til at sende folk fra et land uden for EU til et andet øger risikoen for, at EU bliver medskyldig i krænkelser af menneskerettighederne. Forslaget »bør afvises fuldstændigt«, siger hun (Europapostens oversættelse).

Næste skridt er, at Europa-Parlamentet og Rådet hver for sig skal finde deres holdning til forslaget.