Jørgensen: Næsten 50 millioner europæere kan ikke holde varmen – i Danmark er det omkring 270.000

»Næsten 50 millioner europæere har i øjeblikket ikke råd til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt på grund af de høje energipriser. Det tal vil sandsynligvis stige yderligere.« Sådan lød advarslen fra energikommissær Dan Jørgensen torsdag morgen, da han ankom til mødet med EU's energiministre i Luxembourg, ifølge det tjekkiske nyhedsbureau ČTK (Europapostens oversættelse). Kommissæren lagde selv sine bemærkninger til pressen ud på X.

Eurostats seneste opgørelse viser et lidt lavere niveau, men den er lavet, før energipriserne steg igen. I 2025 svarede 8,8 procent af EU's befolkning i Eurostats levevilkårsundersøgelse, at de ikke havde råd til at holde boligen tilstrækkeligt varm. Med EU's befolkning på 451 millioner svarer det til omkring 40 millioner mennesker, viser Europapostens beregning. Under den forrige energikrise i 2023 var andelen 10,6 procent, eller omkring 47 millioner.

I Danmark svarede 4,5 procent det samme i 2025. Det svarer til omkring 270.000 danskere. Det er under halvdelen af EU-gennemsnittet og på niveau med Sverige (4,7 procent), men klart flere end i 2021, hvor andelen var 2,8 procent. I 2023 nåede den 6,9 procent.

Støtte skal være målrettet og midlertidig

Dan Jørgensens budskab til landene var at gøre sig uafhængige af fossile brændsler så hurtigt som muligt, med mere vedvarende energi, varmepumper i stedet for gas- og oliefyr og elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler. Han anerkendte ifølge den italienske EU-avis Eunews, at nogle lande kan blive nødt til at give tilskud til fossile brændsler for at beskytte de mest sårbare. Men støtten skal være »målrettet og midlertidig«, sagde han.

Kommissionen venter ikke mangel på energi. »Vi forventer ikke en krise for forsyningssikkerheden,« sagde Jørgensen ifølge ČTK. »Men for borgere, der ikke har råd til at tanke bilen eller varme deres hjem, gør det ikke den store forskel, at energien findes på markedet« (Europapostens oversættelse).

EU's gaslagre var knap 75 procent fyldt ved fyringssæsonens start mod 83 procent for et år siden, skriver Reuters via RTÉ. Europas gaspris har netop været over 100 euro pr. megawatt-time for første gang siden 2022, og torsdagens elpris i Danmark blev den højeste i næsten to år, som Europaposten skrev onsdag.

Sverige: Vi skifter bare én afhængighed ud med en anden

Ikke alle ministre så kun priserne som problemet. »Det er den anden energikrise på fire år,« sagde Sveriges energiminister Ebba Busch ifølge Eunews. Hun er bekymret for, at Europa efter Ruslands invasion af Ukraine blot har flyttet sin afhængighed fra russisk til amerikansk gas, og kaldte det »mildest talt problematisk« i lyset af USA's rolle omkring Hormuzstrædet (Europapostens oversættelse).

Tyskland, hvis gaslagre er lavere end de foregående år, forsøgte at berolige. Den tyske statssekretær pegede ifølge Eunews på, at der i oktober ikke er trukket gas ud af de tyske lagre, men tværtimod er fyldt lidt på.

Seks lande, Bulgarien, Tjekiet, Ungarn, Polen, Italien og Slovakiet, ville samtidig fremlægge et uformelt papir, der kræver en langsigtet EU-strategi for at holde Europas olieraffinaderier i live. Det kommer, dagen efter at Kommissionen mødtes med raffinaderierne om at få mere diesel ud af dem.

Striden om elafgiften

Ministrene drøftede også Kommissionens forslag fra juli om at gøre elregningen billigere gennem lavere nettariffer og afgiftsregler. Forslaget ændrer ikke loven endnu: Det skal forhandles mellem landene i Rådet og med Europa-Parlamentet. Torsdagens punkt var en politisk drøftelse, ifølge Rådets baggrundsnotat.

Den mest omstridte del er reglen om, at el ikke må beskattes hårdere end naturgas. Italiens minister Gilberto Pichetto Fratin krævede den fjernet. Ifølge Eunews mener han, at reglen mangler det rette retsgrundlag på skatteområdet og kan koste statskassen dyrt eller ende med højere regninger for familier og virksomheder.

For Danmark kan reglen betyde, at elafgiften fra 2030 skal mere end halveres, eller at afgiften på gas skal op, skriver regeringen i sit samlenotat til Folketingets Europaudvalg. Regeringen støtter målet om billigere elektrificering, men lægger vægt på, at afgiftsreglen ikke »fører til væsentlige økonomiske konsekvenser«. Europaposten har gennemgået forslaget og de danske konsekvenser her.