74 år i 2070: Danmark er på vej mod EU's højeste pensionsalder, viser Kommissionens tal
MEP Stine Bosse (M) skriver, at Danmark »går forrest« med reformer af tiden på arbejdsmarkedet. EU-Kommissionens seneste aldringsrapport bakker hende op. Danmark er det EU-land, hvor pensionsalderen ventes at stige mest, til 74 år i 2070, og et af få lande, hvor de offentlige pensionsudgifter falder som andel af økonomien. Prisen er, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, og den højere pensionsalder blev vedtaget med 81 stemmer mod 21.
»Her går Danmark i den grad forrest med reformer,« skrev Stine Bosse, der sidder i Europa-Parlamentet for Moderaterne, mandag på X. Uden at tilpasse tiden på arbejdsmarkedet »går økonomien ikke op i et velfærdssamfund, hvor vi bliver ældre og ældre«, skrev hun.
Hun svarede på et opslag fra Marcos Agustín, formand for tænketanken Renaissance Europe, om at pensioner »opsluger over 12 procent af EU's BNP« og er regeringernes største udgift (Europapostens oversættelse).
Tallene fra EU's egne institutioner bakker Bosse op. Ifølge EU-Kommissionens seneste aldringsrapport er Danmark det EU-land, hvor pensionsalderen ventes at blive højest: 74 år i 2070. Samtidig er Danmark et af de lande, hvor de offentlige pensionsudgifter falder som andel af økonomien.
74 år – højere end i noget andet EU-land
Aldringsrapporten laves af Kommissionen og Komitéen for Økonomisk Politik under EU's finansministre. Den fremskriver udgifterne til pension, sundhed og ældrepleje i alle EU-lande frem til 2070.
I rapportens tabel over pensionsaldre ligger Danmark øverst. Pensionsalderen var 67 år i 2022 og ventes at nå 68 år i 2030, 71,5 år i 2050 og 74 år i 2070. Derefter følger Grækenland med 72,5 år, Italien med 70,8 år og Sverige med 70 år i 2070. I gennemsnit stiger pensionsalderen i EU fra omkring 65 år i dag til omkring 67 år i 2070, skriver Kommissionen.
Forklaringen er velfærdsaftalen fra 2006, der kobler pensionsalderen til levetiden. Danmark er et af ti EU-lande med en sådan kobling, og rapportens tal for 2050 og 2070 bygger på Eurostats prognose for levetiden. De er altså fremskrivninger, ikke vedtagne aldre.
Det næste trin er vedtaget. I maj 2025 besluttede Folketinget, at folkepensionsalderen bliver 70 år for alle, der er født efter 31. december 1970. Næste lovforslag om pensionsalderen skal fremsættes i 2030.
Pensionsregningen falder i Danmark – og stiger i EU
Effekten kan ses i udgifterne. Kommissionen fremskriver, at de offentlige pensionsudgifter i Danmark falder fra 8,3 procent af BNP i 2022 til 6,8 procent i 2070. I EU som helhed stiger de fra 11,4 til 11,8 procent. I Luxembourg, Malta, Ungarn, Slovenien, Spanien, Cypern og Belgien stiger de med 3,5 procentpoint eller mere.
Agustíns tal holder også. Ifølge Eurostat brugte EU-landene samlet 12,6 procent af BNP på pensioner i 2024 (foreløbigt tal), mens Danmark brugte 11,2 procent. Eurostat og aldringsrapporten opgør pensionsudgifterne forskelligt, så de to sæt tal kan ikke sammenlignes direkte.
Prisen: længere arbejdsliv og lavere offentlig pension
Reformerne har en pris. Aldringsrapporten fremskriver, at den indkomstafhængige offentlige pension i Danmark falder med mere end ti procentpoint i forhold til lønnen frem mod 2070. For Danmark er det samlede billede dog mere relevant, skriver Kommissionen, fordi næsten alle har en arbejdsmarkedspension. Med den ventes den samlede danske pension at svare til 58 procent af gennemsnitslønnen i 2070. I 2022 lå den mellem 60 og 70 procent.
Kommissionen advarer også om, at den officielle pensionsalder ikke af sig selv får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringerne skal også stramme mulighederne for at trække sig tidligt tilbage, hvis den faktiske tilbagetrækningsalder skal følge med, skriver Kommissionen.
Herhjemme er pensionsalderen stadig politisk omstridt. Loven om 70 år blev vedtaget med 81 stemmer mod 21. Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, De Konservative, De Radikale og to løsgængere stemte for, mens SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet stemte imod, viser Folketingets oversigt over lovforslaget.
EU blander sig ikke i pensionsalderen
Pensionsalderen fastsættes af de enkelte lande, ikke af EU. Men Kommissionen bruger aldringsrapportens tal i sine anbefalinger til landene, og i november 2025 anbefalede den medlemslandene at indføre automatisk tilmelding til supplerende pensionsordninger. Henstillingen siger samtidig, at automatisk tilmelding ikke må svække velfungerende ordninger. I Danmark er arbejdsmarkedspensionen næsten obligatorisk gennem overenskomsterne. 67,7 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder er med i sådan en ordning, og over 90 procent er med i ATP, ifølge OECD.
