Udnyttelse på datacenter-byggepladser: Kommissionen ventes i år at foreslå nye regler – 10 af 15 danske MEP'er har bedt om strammere krav

Datacentre er præget af »farligt arbejdsmiljø, massivt ubetalt overarbejde« og dårlige løn- og arbejdsvilkår, skrev Per Clausen, der sidder i Europa-Parlamentet for Enhedslisten, mandag på X. »Bag dette står nogen af verdens rigeste tech-milliardærer,« skrev han.

Clausen henviste til en undersøgelse fra Investigate Europe, et netværk af undersøgende journalister, der har arbejdet sammen med medier i ni lande i fem måneder. Undersøgelsen bygger på interview med migrantarbejdere på byggepladser i Sverige, Norge, Belgien og Holland, hvor amerikanske techselskaber som Google, Microsoft og Amazon bygger datacentre. Ifølge Investigate Europe understøttes vidnesbyrdene af lønsedler, journaler, beskeder, fotos og videoer.

Sagen har et EU-spor. Europa-Kommissionen ventes inden udgangen af 2026 at fremsætte en lov om kvalitetsjob, en såkaldt Quality Jobs Act, der blandt andet skal se på arbejdstagernes rettigheder i kæder af underleverandører, oplyser Europa-Parlamentets forskningstjeneste.

Ulykker, rotter og 60 timers arbejdsuger

Undersøgelsen åbner med en rumænsk elektriker, der fik forbrændinger på 12 procent af kroppen ved en ulykke på Googles datacenter-byggeplads i Saint-Ghislain i Belgien i marts. Det belgiske arbejdstilsyn lukkede i slutningen af oktober sin undersøgelse uden at finde fejl, skriver Investigate Europe. Google svarer, at leverandørerne er forpligtet til at overholde lokal arbejdsret og sikre sunde arbejdsforhold.

På Microsofts byggeplads ved Gävle i Sverige har over 30 arbejdere ifølge Investigate Europe delt lønsedler, der viser arbejdsuger på op til 60 timer uden overtidsbetaling. Arbejderne beskriver rotter i boligerne og en kultur af frygt, hvor regelbrud straffes med gule og røde kort. »De regerer med terror, mentalt terror,« siger en rumænsk arbejder (Europapostens oversættelse). Få dage før offentliggørelsen indgik underleverandøren Benbau en aftale på 15 mio. svenske kroner med fagforeningen Solidariska byggare, der repræsenterer 78 rumænske arbejdere. Ifølge fagforeningen får arbejderne efterbetaling og erstatning. Microsoft siger, at selskabet stiller klare krav til sine entreprenører om sikkerhed, arbejdsvilkår og retten til at organisere sig.

3F: »Mere lukkede end et statsfængsel«

Danmark indgår ikke blandt de fire lande, hvor forholdene er undersøgt. Men fagforeninger i blandt andet Danmark, Italien og Finland fortæller, at de har svært ved at komme ind på byggepladserne. Christian Foli Jensen, konsulent i 3F, siger til Investigate Europe, at bygherrerne ikke gør tingene »på den normale måde« som på danske byggepladser: »Pladserne er mere lukkede end et statsfængsel« (Europapostens oversættelse).

Ifølge undersøgelsen flyttede omkring 40 af Benbaus arbejdere i maj fra Gävle til en Microsoft-byggeplads i Danmark. Vidner siger, at flere af dem forinden var testet positive for latent tuberkulose. 3F's registreringer viser ifølge Investigate Europe, at omkring 45 udstationerede arbejdere kom til Microsofts byggeplads i Høje-Taastrup omkring det tidspunkt. 3F har ikke kunnet komme i kontakt med dem. Benbau svarer ikke på de konkrete påstande, men skriver, at selskabet tager bekymringer om medarbejdernes sikkerhed og sundhed »yderst alvorligt«.

Det europæiske arbejdsmarkedsagentur ELA havde færre end 140 ansatte i 2025 og har ifølge sit eget svar til Investigate Europe »ingen selvstændige inspektions- eller håndhævelsesbeføjelser«.

Det vil Parlamentet – og sådan stemte danskerne

Kommissionens høring af arbejdsmarkedets parter om loven sluttede i september og handlede blandt andet om algoritmisk ledelse, psykisk arbejdsmiljø og »arbejdstagernes rettigheder i underleverandørkæder«, skriver Parlamentets forskningstjeneste.

Europa-Parlamentet har allerede meldt ud. I en initiativbetænkning vedtaget 12. februar beder Parlamentet Kommissionen styrke gennemsigtighed og ansvar i hele leverandørkæden og gøre op med hovedentreprenører, der lader hele arbejdet udføre af underleverandører. Parlamentet peger på solidarisk hæftelse, hvor hovedentreprenøren hæfter for forholdene i hele kæden, men skriver også, at tiltag skal være i overensstemmelse med EU-retten og ikke skabe »unødvendige barrierer« for virksomheder på tværs af grænser. En initiativbetænkning er ikke lov, men en opfordring til Kommissionen.

Betænkningen blev vedtaget med 332 stemmer mod 209, mens 33 undlod at stemme. Ti af de 15 danske medlemmer stemte for, viser HowTheyVote.eu, der bygger på Parlamentets navneopråb. Henrik Dahl (LA) var skyggeordfører for EPP-gruppen, viser Parlamentets sagsoversigt), men stemte imod. Europaposten har ikke fundet offentlige begrundelser fra de danske medlemmer.

Anders Vistisen sad i Parlamentet ved afstemningen i februar. Dansk Folkepartis plads er i dag besat af Majbritt Birkholm.

Næste skridt

Efter høringen kan arbejdsmarkedets parter vælge at forhandle en aftale selv. Ellers fremsætter Kommissionen sit forslag, som derefter skal forhandles i Rådet og Europa-Parlamentet. Hvad forslaget kommer til at indeholde om underleverandører, er ikke offentliggjort.