Fødevarestyrelsen afviser, at Danmark kasserer mere mad for mærkningsfejl end Sverige og Tyskland
Dansk Erhverv mener, at danske virksomheder bliver pålagt at destruere fødevarer, der ikke er sundhedsskadelige, men har fejl i mærkningen – og at Danmark er strengere end andre EU-lande. Det afviser Fødevarestyrelsen i et svar til Folketinget. Styrelsen påbyder ikke destruktion på grund af slåfejl, og et nabotjek i ni EU-lande viser ifølge styrelsen ikke en generelt strengere dansk praksis. Ministeren svarer ikke direkte på, om praksis skal ændres.
Danske myndigheder kræver ikke fødevarer destrueret, bare fordi der er en slåfejl på emballagen. Det skriver Fødevarestyrelsen i et svar fra erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Styrelsen afviser også, at Danmark generelt er strengere end andre EU-lande, når en vare er kommet på markedet med fejl i mærkningen.
Dermed står styrelsen over for Dansk Erhverv. I et udspil om EU's indre marked fra 1. september skriver organisationen, at danske virksomheder i mange tilfælde bliver pålagt at destruere fødevarer, der ikke er farlige, men kun ulovlige på grund af fejl i mærkningen. Ifølge virksomhederne er praksis i Sverige, Tyskland og Polen mere risikobaseret, og resultatet er »et betydeligt madspild«, skriver Dansk Erhverv.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V), som henviser til udspillet.
Ommærk i stedet for at kassere
Reglerne for, hvad der skal stå på emballagen, er fælles for hele EU og står i fødevareinformationsforordningen. Det er de nationale myndigheder, der håndhæver dem, og det er her, Dansk Erhverv mener, at Danmark går for langt.
Fødevarestyrelsen beskriver sin praksis sådan: En fødevare, hvis mærkning ikke følger reglerne, må ikke markedsføres. Men »visse ubetydelige slå- eller stavefejl, som ikke påvirker mærkningens klarhed eller forbrugerens forståelse af oplysningerne«, kan efter en konkret vurdering godt være lovlige, så varen kan blive på hylden. Er fejlen større, kan virksomheden sætte en korrekt etiket oven på den forkerte og sælge varen.
Kun fødevarer, hvor mærkningsfejlen udgør en sundhedsrisiko, skal som udgangspunkt trækkes tilbage eller kaldes tilbage fra forbrugerne. Det kan for eksempel være, hvis et allergen ikke er deklareret, skriver styrelsen.
Det er ikke Fødevarestyrelsens praksis at påbyde destruktion af fødevarer som følge af slåfejl eller andre fejl i mærkningen.
Dansk Erhverv vil have salgsstop i stedet for destruktion
Dansk Erhverv anbefaler, at Fødevarestyrelsen i højere grad bruger proportionalitetsprincippet. Som udgangspunkt bør der være salgsstop hos producenten, mens varer, der allerede er ude i distributionskæden, bør kunne sælges, så længe de ikke er en sundhedsrisiko, skriver organisationen. Den vil også have færre kontroller i de efterfølgende led.
Udspillet nævner ikke slåfejl med ord, men taler om »mærkningsfejl, overdeklarering eller andre formelle mangler«. Slåfejlen kommer fra Jacob Jensens spørgsmål.
Dansk Erhverv henviser også selv til et nabotjek fra 2024. Ifølge organisationen viste det, at Danmark blandt de deltagende lande har den mest restriktive fortolkning af EU's regler om fødevarer til spædbørn og småbørn. Om mærkningsfejl konkluderer Fødevarestyrelsen, at Danmark ikke generelt skiller sig ud.
Et mål om færre byrder
Jacob Jensen spurgte også, om regeringen vil ændre praksis og bringe den på linje med sammenlignelige EU-lande. Det svarer ministeren ikke direkte på. Han henviser i svaret på spørgsmål 25 til svaret på spørgsmål 24, hvor han skriver, at regeringen vil kortlægge byrderne for dansk erhvervsliv og sætte et mål om at reducere de administrative byrder med 25 procent i 2035.
Sagen er en del af en større diskussion om dansk overimplementering af EU-regler. Dansk Erhverv har i alt 118 anbefalinger til, hvordan EU's indre marked kan fungere som ét marked i stedet for 27, og organisationen anslår på grundlag af Nationalbankens modelberegninger, at lavere barrierer på længere sigt kan øge dansk bruttonationalindkomst med knap 95 mia. kr. om året, hvis barriererne reduceres med 10 procentpoint. Organisationen understreger selv, at det er et scenarie og ikke en prognose.
