Merz vil have alle 27 lande til at betale for Ukraine, før der tales EU-budget

Tysklands kansler Friedrich Merz vil have alle 27 EU-lande med, når Ukraines hul på 70 mia. euro i 2027 skal lukkes. Ellers vil han ikke tale om andre sager med økonomiske konsekvenser. Det skriver han i et brev til formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Brevet er dateret fredag 6. november og blev omtalt mandag, først af Financial Times.

»Et fælles løfte om, at vi alle uden undtagelse bidrager retfærdigt til at lukke dette hul, er en væsentlig forudsætning for at løse spørgsmålet og for at drøfte alle andre sager, især dem med økonomiske konsekvenser,« skriver Merz ifølge Euronews, der har set brevet (Europapostens oversættelse).

Den største af de sager er EU's næste langtidsbudget for 2028–2034, der kræver enighed blandt alle 27 lande. Ifølge Rapporteur er brevet også sendt til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Ultimatum eller ej?

Medierne læser brevet forskelligt. Financial Times kalder det i sin overskrift et »ultimatum«, og Rapporteur skriver, at Berlin er klar til at blokere budgetforhandlingerne, hvis EU ikke enstemmigt aftaler en langsigtet plan for Ukraine.

The Kyiv Independent, som også har set brevet, skriver derimod, at det »ikke udsteder nogen form for ultimatum«. Om langtidsbudgettet står der kun, at »vi må så finde en løsning, som alle medlemslande støtter«, og som giver Ukraine »et solidt og flerårigt finansieringsperspektiv fra 2028 og frem, inklusive de renteforpligtelser, der allerede er påløbet« (Europapostens oversættelse).

Det, brevet gør, er at stille betingelsen: ingen drøftelser af andre pengesager uden et løfte fra alle 27. Og det kommer midt i budgetforhandlingerne, hvor Tyskland som største nettobidragyder har meget at skulle have sagt.

Merz klager også over, at den bilaterale støtte til Ukraine »er ujævnt fordelt og hovedsageligt båret af nogle få medlemslande«. Tyskland har ifølge Kiel-instituttet, som Rapporteur henviser til, givet tæt på 31 mia. euro siden krigens start, men ligger kun på niende pladsen i EU målt som andel af økonomien.

Fire lande vil ikke betale

EU vil forsøge at dække omkring to tredjedele af Ukraines hul, ca. 45 mia. euro, oven i det lån på 90 mia. euro, der allerede er aftalt for 2026–2027. Europaposten skrev mandag om økonomikommissær Valdis Dombrovskis' tal.

Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet fik undtagelse fra det nuværende lån som betingelse for at give den nødvendige enstemmighed. Ifølge Euronews og Rapporteur vil de tre heller ikke være med til et nyt, og Bulgarien ventes at følge dem. Dombrovskis sagde ifølge Euronews' nyhedsbrev tirsdag, at et nyt forslag bør bakkes op af »EU27, ikke af EU24 eller et andet antal lande«.

Modstanden mod at koble de to sager kommer ikke kun fra de lande, der ikke vil betale. Slovakiets premierminister Robert Fico har kaldt koblingen »meget farlig«, og Polens viceminister for EU-anliggender, Ignacy Niemczycki, har advaret om, at den kan give bagslag, skriver Euronews. Ifølge Rapporteurs morgenbrev er også Finland imod. Estlands finansminister Jürgen Ligi påpeger, at de nordiske og baltiske lande giver markant mere til Ukraine i forhold til deres økonomi: »Dem, der taler højest, er ikke nødvendigvis dem, der tilbyder mest,« sagde han til Rapporteur (Europapostens oversættelse).

Danmark i Merz' lejr

Danmark er ifølge Euronews blandt de lande, der deler Merz' utilfredshed og vil samle budgettet og Ukraine i én pakke, sammen med Finland, Holland og Sverige. Alle hører til de såkaldte »sparsommelige« lande, der vil skære i Kommissionens budgetforslag.

Danmark har en konkret interesse i, at flere betaler. Fordi kun 24 lande står bag det nuværende lån, hæfter Danmark for ca. 2,3 pct. af det, hvis det udnyttes fuldt ud, svarende til ca. 15,6 mia. kr. Var alle 27 lande med, ville andelen være ca. 1,9 pct. Det fremgår af regeringens samlenotat til mandagens finansministermøde.

Følger et nyt lån på 45 mia. euro samme model, svarer det efter Europapostens beregning til ca. 7,8 mia. kr. for Danmark med 24 lande, og ca. 6,4 mia. kr., hvis alle 27 er med. Beregningen bygger på de afrundede procenter i samlenotatet, og modellen for et nyt lån er ikke besluttet.

Så er der renterne, som Merz også nævner. Ukraine skal først betale lånet tilbage, når Rusland betaler krigserstatning, men renterne betales over EU-budgettet. Kommissionen skønner dem til ca. 650 mio. euro i 2027, hvoraf Danmarks andel er ca. 111 mio. kr. »Låneudgifter fra 2028 og frem forventes håndteret ifm. forhandlingerne om MFF-forslag for perioden 2028-2034,« skriver ministeriet. Det er netop den regning, Merz vil have alle 27 til at dele. Regeringen arbejder ifølge notatet for, at renteudgifterne »i videst muligt omfang« betales ved at omprioritere inden for EU-budgettet.

Budgettet koster også Danmark meget i sig selv. Finansministeriet oplyste i oktober til Ritzau, at Danmarks EU-bidrag formentlig stiger med 12,7 mia. kr. om året, hvis det irske formandskabs udspil vedtages. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte udspillet »uacceptabelt«, som Europaposten skrev.

Næste skridt

Merz beder Costa om at sætte Ukraines finansiering på dagsordenen »som et prioriteret spørgsmål« ved det uformelle topmøde i Dublin fredag 13. november, hvor det ellers ikke var planlagt. Costas talsperson siger til Rapporteur, at Costa »vil give tid til indlæg om Ukraine« i Dublin, og at Ukraines finansiering er på dagsordenen ved det ekstraordinære topmøde 26.–27. november, hvor langtidsbudgettet skal forhandles.

Inden da skal Kommissionen fremlægge sine muligheder for, hvordan pengene til 2027 kan skaffes. Samtidig forhandler finansministrene tirsdag om EU's årsbudget for 2027, hvor renterne på Ukraine-lånet også skal betales. Et nyt dansk bidrag til Ukraine kræver et mandat fra Folketingets Europaudvalg.