Kommissionen opgiver at gøre hadefuld tale til en EU-forbrydelse – i Danmark ville reglerne alligevel ikke have gældet

EU-Kommissionen opgiver planen om at gøre hadefuld tale og hadforbrydelser til såkaldte EU-forbrydelser, som EU kan fastsætte fælles minimumsstraffe for. Udspillet fra december 2021 står som nr. 14 på listen over sager, der trækkes tilbage, i bilagene til Kommissionens arbejdsprogram for 2027.

Begrundelsen er kort: Kommissionen retter sig efter, at arbejdet med sagen i Rådet er stoppet. »Derudover overvejer Kommissionen at foreslå et direktiv om bekæmpelse af opfordring til vold og had på nettet,« står der (Europapostens oversættelse). Kommissionen vil ifølge bilaget trække sagerne på listen tilbage inden for seks måneder.

Europaposten skrev 5. november om de 18 sager, der skal skrottes. Hadudspillet var ikke nævnt.

Krævede enighed blandt alle lande

Artikel 83 i EU-traktaten om Unionens funktionsmåde (TEUF) giver EU lov til at fastsætte minimumsregler for straf for en liste af særligt grove forbrydelser med grænseoverskridende karakter, fx terrorisme, menneskehandel og narkotikahandel. Listen kan kun udvides, hvis alle landene i Rådet er enige, og Europa-Parlamentet har godkendt det.

Kommissionen foreslog i 2021 en rådsafgørelse, der ville føje hadefuld tale og hadforbrydelser til listen. Først derefter kunne Kommissionen foreslå fælles regler for, hvad der skal straffes, og hvordan.

I dag har EU kun fælles strafferegler for racistisk og fremmedfjendsk had, dvs. had på grund af race, hudfarve, religion, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. De står i en rammeafgørelse fra 2008. Udspillet skulle gøre det muligt at dække flere grupper.

Europa-Parlamentet opfordrede i januar 2024 Rådet til at vedtage afgørelsen inden valgperiodens udløb, med 397 stemmer for, 121 imod og 26 hverken for eller imod. Parlamentet kritiserede, at Rådet ikke var kommet videre i to år, og foreslog at bruge de såkaldte passerelle-klausuler til at komme uden om kravet om enstemmighed.

Retsforbeholdet

For Danmark ændrer tilbagetrækningen ikke meget i praksis. Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde om »retligt samarbejde i straffesager«, og med Lissabon-traktaten »afskærer« det dansk deltagelse i »de nye regler på det politi- og strafferetlige område«, skriver Udenrigsministeriet. Fælles EU-minimumsstraffe for hadefuld tale ville derfor ikke have gældet i Danmark. Ved folkeafstemningen i 2015 stemte danskerne nej til at gøre forbeholdet til en tilvalgsordning.

I Danmark straffes hadtale efter straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf. Den gælder ytringer, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe på grund af fx race, tro, seksuel orientering eller, siden 2021, handicap og kønsidentitet. Straffen er bøde eller fængsel indtil to år, skriver strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaard i Lex. Ytringer rettet mod køn er ikke omfattet.

Udspillet var en meddelelse med et udkast til rådsafgørelse. Regeringen skrev samlenotater om det til Europaudvalget før justitsministrenes møder i marts og juni 2022, viser Folketingets EU-Oplysning0777/index.htm).

Hvad nu?

I selve arbejdsprogrammet skriver Kommissionen kun, at den vil »fortsætte med at undersøge muligheder for hadforbrydelser begået online« (Europapostens oversættelse). Der står ikke en dato for et direktiv. Først når et forslag ligger på bordet, vil det stå klart, om det bygger på strafferetten og dermed er omfattet af retsforbeholdet, eller på andre dele af traktaten.