Grisestoppet gælder fra i dag – og hviler på en paragraf, der blev skrevet til EU-direktiver

Fra i dag kan kommunerne ikke længere give godkendelse eller tilladelse til nye eller større konventionelle svinebrug. Det følger af bekendtgørelse nr. 909, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø underskrev 21. oktober, og som blev offentliggjort i Lovtidende 23. oktober. Stoppet gælder alle ansøgninger, der er sendt fra og med 23. september 2026, og også klager over afgørelser i de sager. Den nye regel ophæves 26. oktober 2027.

»I dag træder pausen for udvidelser og etablering af nye konventionelle grisestalde formelt i kraft«, skrev minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på X mandag morgen.

Stoppet er indført uden et nyt lovforslag i Folketinget. Regeringen bruger i stedet en bemyndigelse i husdyrbrugloven, og den bemyndigelse har en EU-historie. Ifølge lovens bemærkninger skal den nemlig først og fremmest bruges til at gennemføre EU's miljødirektiver.

EU-retten afgør, hvem der slipper

Den nye § 42 a i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen undtager to slags svinebrug: dem, der er »certificeret efter eller under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion« efter EU's økologiforordning (EU) 2018/848, og frilandsproduktion. Danmark har altså ikke lavet sin egen definition af økologi. Det er EU's regler for økologisk produktion og mærkning, der afgør, om en landmand må bygge.

Stoppet gælder husdyrbrug, der skal godkendes efter husdyrbruglovens § 16 a, og mindre brug, der skal have tilladelse efter § 16 b. Godkendelsesgrænserne i § 16 a er bl.a. flere end 750 stipladser til søer eller flere end 2.000 stipladser til fedesvin over 30 kilo. Det er de samme grænser, som IE-direktivet (direktivet om industrielle emissioner) fra 2010 har brugt i sit bilag I for, hvornår et svinebrug skal have en særlig miljøgodkendelse.

En paragraf skrevet til direktiverne

Hjemlen er husdyrbruglovens § 34, stk. 1. Ifølge den kan ministeren fastsætte regler om, »i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles«. Det fremgår af det juridiske notat af 19. oktober, som ministeriet har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Notatet citerer selv bemærkningerne til lovforslaget fra 2017 (L 114). Der står: »Bestemmelsen i stk. 1 skal fortsat anvendes til at fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-retlige forpligtelser, herunder særligt VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet.« VVM-direktivet handler om miljøvurdering af projekter, og habitatdirektivet beskytter naturområder og arter. Da paragraffen blev skrevet første gang i 2006, stod der også, at reglerne kunne fastsættes »herunder med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser«.

Notatet begrunder ikke stoppet med en EU-forpligtelse. Begrundelsen er regeringsgrundlaget fra juni 2026 og hensynet til »vandmiljø, luftkvalitet og biodiversitet«. Ministerierne skriver, at eksemplerne i bemærkningerne er »ikke-udtømmende«. Når ministeren kan bestemme, hvornår en godkendelse kan gives, kan han efter deres opfattelse også bestemme, hvornår den ikke kan. Notatet slutter: »Justitsministeriet er enig heri.« Ministeriet tilføjer, at en ansøger ikke har retskrav på en godkendelse, og at stoppet derfor ikke er et »intensivt indgreb«.

Men når jeg udsteder bekendtgørelse, gør jeg det på baggrund af den juridiske konklusion fra mit eget og justitsministeriet.

Kritikerne: Det kræver en lov

To juraprofessorer vurderede i september over for Information, at der ikke er juridisk hjemmel til stoppet. Danske Advokater advarede i sit høringssvar 9. oktober om »uklar lovhjemmel« og opfordrede til, at tvivlen blev afklaret, før reglerne blev gennemført.

Venstres Marie Bjerre har spurgt justitsminister Nicolai Wammen (S), om han deler juraprofessor Rasmus Grønved Nielsens vurdering af konsekvensen af fortolkningen: »Så kan en minister i princippet stoppe med at give forskellige former for godkendelser til bestemte virksomheder eller personer.« Citatet stammer fra Berlingske 2. oktober. Spørgsmålet blev stillet 7. oktober og stod mandag formiddag som ubesvaret på Folketingets hjemmeside.

En detalje er ændret siden høringen. I udkastet stod der ifølge notatet, at den nye regel ophæves 26. oktober 2027, »medmindre andet bestemmes inden denne dato«. Den tilføjelse er ikke med i den endelige bekendtgørelse.

Hvem rammes, og hvad sker der nu?

Stoppet rammer landmænd, der vil bygge nyt eller udvide en konventionel svineproduktion, og de kommuner, der behandler ansøgningerne. Ansøgninger fra 23. september, som ikke er afgjort, skal nu have afslag, medmindre de er omfattet af undtagelserne.

Stoppet skal vare, indtil der er klarhed over fremtidens griseproduktion. Det skal en firepartsaftale med landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationer og arbejdsmarkedets parter give. Regeringen har som udgangspunkt afsat et halvt år til fireparten, og ifølge regeringsgrundlaget vil den selv tage initiativ, hvis der ikke kommer en aftale. Målet er, at dansk griseproduktion »primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles herhjemme inden eksport«, og at eksporten af levende smågrise falder.