Gassen er steget 140 procent: Topmødet vil have målrettet hjælp – ikke penge til alle

Når EU's stats- og regeringschefer i dag sætter sig til bords i Bruxelles, er energipriserne det første, de skal tale om. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lagde tallene frem i sin tale i Europa-Parlamentet 6. oktober: Siden udgangen af februar er gasprisen steget 140 procent, og dieselprisen er fordoblet. Importeret fossil energi har samlet kostet Europa 100 mia. euro ekstra, svarende til omkring 750 mia. kr., »uden et eneste ekstra molekyle energi« (Europapostens oversættelse).

Lederne skal ifølge Rådets mødeside give Kommissionen retningslinjer for »målrettede og midlertidige« tiltag på kort sigt. Hvordan de ser ud, viser et udkast til konklusioner fra onsdag 14. oktober, som nyhedsbureauet Agence Europe har offentliggjort.

Fire skridt i udkastet

Lederne understreger ifølge udkastet, at situationen »hurtigt kræver et koordineret europæisk svar med målrettede og midlertidige tiltag«, som tager højde for de enkelte landes forhold og ikke skader det indre marked (Europapostens oversættelse). De byder velkommen til Kommissionens forslag om at udskyde dele af metanforordningen og til, at Kommissionen vil:

• forlænge den midlertidige statsstøtteramme for de mest udsatte industrier,
• udvikle en kortsigtet ramme for at udnytte EU's raffinaderier bedre og
• tage initiativer til at samle energiindkøbene »på frivillig basis«.

Lederne beder desuden Kommissionen undersøge og om nødvendigt foreslå flere tiltag mod de »stærkt stigende energipriser« på kort sigt.

Ikke penge til alle

Von der Leyen var i sin tale klar om, hvad hun ikke vil have: »ingen generelle udbetalinger«, fordi de ville øge efterspørgslen, tilgodese de højeste indkomster og blive enormt dyre (Europapostens oversættelse). Hun fremhævede i stedet energichecks til familier med lave indkomster i Frankrig og Rumænien.

Hun gav også et eksempel på, hvor forskellige landene står: I ét medlemsland koster en megawatttime strøm omkring 145 euro, fordi gas sætter prisen. I et andet koster den kun 70 euro, fordi atomkraft og vedvarende energi sætter prisen. Det svarer til omkring 1,08 kr. og 0,52 kr. pr. kilowatttime. Hun nævnte ikke landene ved navn.

Det er ændret siden sidste udkast

To ting er skrevet om siden udkastet fra 9. oktober:

• Fælles indkøb er blevet frivillige. Før stod der, at Kommissionen ville oprette en ny taskforce til at samle energiefterspørgslen. Von der Leyen talte i Parlamentet om at lade en markedsoperatør stå for fælles indkøb »for os alle«. Nu skal det ske »på frivillig basis«.
• Kvotehandlen har fået sit eget afsnit. Den tidligere opfordring til at fremskynde lovgivningen om kvotesystemets markedsstabilitetsreserve for at begrænse prisudsvingene er væk. I stedet understreger lederne, at revisionen af kvotehandelssystemet ETS skal sikre et forudsigeligt CO2-marked, beskytte mod, at virksomheder flytter udledningerne ud af EU, og undgå »overdreven prisvolatilitet« – men også bevare et markedsbaseret prissignal (Europapostens oversættelse).

Regeringen har i sit notat om ETS-revisionen sagt, at kvotehandlen skal levere »en så stor andel af EU's samlede reduktionsindsats som muligt«.

Dan Jørgensen og de danske raffinaderier

Den danske vinkel er især raffinaderierne. Kommissionen vil ifølge von der Leyen indlede en strategisk dialog om Europas raffinaderier for at få omkostningerne ned og sikre forsyningerne, »også til forsvaret«. Dialogen ledes af energikommissær Dan Jørgensen og forsvarskommissær Andrius Kubilius.

Danmark har to raffinaderier. Raffinaderiet i Kalundborg er ifølge virksomheden selv landets største og forarbejder op til 5,5 mio. ton om året. Crossbridge i Fredericia producerer ifølge DR mere end 35 procent af det danske forbrug af flydende brændstoffer. Hvad en EU-ramme for raffinaderierne konkret vil betyde for dem, står der ikke i udkastet.

Det lange sigt

Lederne gentager i udkastet, at den grønne omstilling er den mest effektive vej til at sænke energipriserne strukturelt og gøre Europa mindre afhængig af fossile brændsler. Von der Leyen sagde i Parlamentet, at EU sidste år installerede mere end 80 gigawatt vedvarende energi, men at seks gange så meget venter på at blive koblet på nettet. Elektricitet udgør i dag under en fjerdedel af EU's endelige energiforbrug. Kommissionen vil fordoble andelen inden 2040, hvilket ifølge von der Leyen kan skære 260 mia. euro om året af regningen for import af fossil energi.

Næste skridt: Konklusionerne vedtages på topmødet, der slutter fredag. Kommissionen skal derefter fremlægge de konkrete forslag. EU's energiministre mødes 29. oktober.