Nyhed Klima & miljø · Miljørådet
EU-landene skriver det nu selv: 1,5 grader bliver sandsynligvis overskredet
EU's miljøministre har vedtaget linjen til FN's klimatopmøde COP31 og biodiversitetstopmødet COP17. I konklusionerne erkender landene, at 1,5-gradersmålet sandsynligvis overskrides i de kommende årtier, og at den bedste vej nu er at toppe og bringe temperaturen ned igen. Ministrene diskuterede også, hvor hårdt kvotehandelssystemet skal strammes efter 2030.
EU's miljø- og klimaministre godkendte mandag i Luxembourg EU's forhandlingslinje til FN's klimakonference COP31 i Antalya 9.–20. november og FN's biodiversitetskonference COP17 i Yerevan 19.–30. oktober, oplyser Rådet.
I konklusionerne til COP31 noterer landene »med bekymring«, at de globale udledninger er fortsat med at stige, og at opvarmningen på 1,5 grader »sandsynligvis vil blive overskredet i de kommende årtier« (Europapostens oversættelse). Dermed erkender EU-landene officielt, at Paris-aftalens skrappeste temperaturmål sandsynligvis bliver overskredet – i hvert fald for en periode.
Svaret er en såkaldt »overshoot, peak and decline«-kurs: temperaturen skal toppe så lavt og så kort som muligt og derefter bringes ned igen. Ifølge konklusionerne er det »den bedste tilbageværende mulighed« for at nå ned på eller under 1,5 grader ved århundredets slutning.
Det vil EU kræve i Antalya
Ifølge Rådets pressemeddelelse skal COP31 markere »et markant skift« i gennemførelsen af Paris-aftalen (Europapostens oversættelse). EU vil kræve, at landenes klimaplaner (NDC'er) bliver gennemført, og at de lande, der endnu ikke har indsendt nye planer, gør det hurtigt.
Konklusionerne anerkender betydningen af at omstille sig væk fra fossile brændsler »på en retfærdig, ordnet og ligelig måde« og kalder en hurtigere global elektrificering afgørende. EU-landene understreger også, at alle medlemslande skal kunne deltage i COP31 i Tyrkiet, og bekræfter princippet om solidaritet mellem dem.
Linjen suppleres af konklusioner om klimafinansiering fra 9. oktober. Her skriver Rådet, at de udviklede landes internationale klimafinansiering nåede 132,8 mia. dollar i 2023 og 136,7 mia. dollar i 2024, og at EU vil arbejde for det globale mål om mindst 300 mia. dollar om året i 2035.
Biodiversitet: naturkreditter på bordet
Konklusionerne til COP17 handler om den første globale status på Kunming-Montreal-rammen og dens 23 mål, herunder løftet om at beskytte mindst 30 procent af land og hav i 2030. EU vil kræve hurtigere handling og mere finansiering og peger blandt andet på »naturkreditter af høj integritet« som en mulig ny kilde til penge. Rådet noterer også »med bekymring«, at der er kommet få bidrag til Cali-fonden, hvor virksomheder, der bruger digitale sekvensdata om genetiske ressourcer, opfordres til at dele gevinsten.
Den danske regering har i samlenotatet om naturdelen meldt ud, at der er behov for akut global handling, og at EU skal vise globalt lederskab under COP17, som Europaposten beskrev mandag.
Kvotehandel: hvor stejl skal kurven være efter 2030?
Ministrene holdt også en politisk drøftelse af Kommissionens forslag til revision af kvotehandelssystemet, som skal tilpasse systemet til EU's mål om 90 procents reduktion i 2040. Ifølge Rådet handlede debatten om loftet over udledninger efter 2030, brugen af internationale klimakreditter og permanente CO2-fjernelser, gratiskvoter og risikoen for, at produktion flytter ud af EU. Flere ministre talte om at udvide systemet til luftfart, skibsfart og affald.
Det irske formandskab sigter efter en aftale i Rådet i december, sagde Irlands klimaminister Darragh O'Brien. Den danske linje er gennemgået i Europapostens forklaring af ETS-revisionen.
Næste skridt
COP17 åbner i Yerevan mandag 19. oktober. COP31 følger 9. november. Konklusionerne binder EU-landene politisk i forhandlingerne, men er ikke lov. Revisionen af kvotehandelssystemet forhandles videre i Rådets arbejdsgrupper og i Europa-Parlamentet.