Frederiksen på vej ind til topmødet: Vestlig alliance står »dårligere«, irsk budget »uacceptabelt«

På vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag formiddag siger statsminister Mette Frederiksen (S), at den vestlige alliance står et dårligere sted end for få dage siden. Hun peger på amerikanske signaler, der ifølge hende går imod Ukraine – herunder USA's aftale om at købe diesel i Rusland, meldinger om en energivåbenhvile og begrænsninger i adgangen til satellitnetværket Starlink.

»Jeg mener, at den vestlige alliance står et dårligere sted nu, end vi gjorde for et par dage siden,« siger Frederiksen ifølge Ritzau.

I TV 2's liveblog gengives hun også sådan: »Det er en meget alvorlig baggrund med signaler fra USA, der går mod Ukraine og stiller EU et dårligere og sværere sted. Det er så alvorligt, som det næsten kan blive.«

Diesel: »finansierer vi drab på europæere«

Frederiksen er ifølge Ritzau stærkt kritisk over for, at USA betaler Rusland for diesel. Det skal ifølge Trump-administrationen bringe brændstofprisen ned i USA og gøre Rusland mere villig over for en fredsaftale. Statsministeren mener, at det virker den anden vej:

»Vi har fra krigens begyndelse gjort, hvad vi kan for at frigøre os fra fossile brændstoffer fra Rusland. For vi ved godt i Europa, at når vi køber noget fra russerne, så finansierer vi drab på europæere. Det er det, krigen går ud på.«

Hun tilføjer ifølge samme Ritzau-stykke: »Rusland vil overtage dele af Europa. De er klar til at gå meget langt for det. Det har katastrofale konsekvenser. Vi kan se angreb nu hver eneste dag, og når man køber af russerne, så finansierer man den russiske krigsmaskine.«

Morgenens udkast til topmødekonklusioner indeholder en sætning, hvor lederne »beklager« USA's midlertidige ophævelse af sanktionerne mod russisk diesel. Om den sætning overlever, vides først, når konklusionerne er vedtaget.

Starlink: »dybt problematisk« magt til techgiganterne

Frederiksen kalder det ifølge Ritzau »dybt problematisk«, at Elon Musk kontrollerer Starlink og dermed har stor indflydelse på, om Ukraine får vigtige efterretninger.

»Det er endnu et eksempel på, at techgiganterne har fået alt for stort magt og alt for stor indflydelse,« siger hun. »Vi kan ikke klare os i Europa uden de her informationer. Derfor skal de selvfølgelig være åbne og tilgængelige for ukrainerne.«

På spørgsmålet om, hvorfor Europa ikke for længst har bygget et alternativ, svarer hun ifølge Ritzau: »Det er et generelt problem for Europa, at vi er for afhængige af andre. Det er vi, hvad angår de fossile brændstoffer, olie og gas. Vi er det på teknologi. Vi er det på kritiske mineraler og råstoffer.« Europa er ifølge hende »bagefter, desværre«, når det gælder kapabiliteter til at forsvare sig selv.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Zelenskyj overdriver, når han siger, at USA har forrådt Ukraine, svarer Frederiksen ifølge Ritzau: »Jeg kommer ikke til at gå ind i en diskussion i forhold til konkrete ord. Men hvis man ikke støtter Ukraine, så bringer man hele det samlede Europa og dermed også det samlede Nato i en meget, meget farligere situation.«

Budget: Irsk udspil »uacceptabelt« – 12,7 mia. mere om året

Samtidig ekkoer Frederiksen Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og kalder det irske EU-formandskabs udspil til langtidsbudgettet »uacceptabelt«. Det siger hun ifølge Ritzau via Berlingske på vej ind til topmødet.

»Det forslag, der ligger fra irerne er uacceptabelt. Det gælder både niveaumæssigt, det er et for stort EU-budget, man lægger op til, men det er det også på fordelingen. Altså hvad er det, pengene skal bruges til,« siger hun. »Der synes jeg, at vi stadig er for meget i de gamle ordninger som samhørighed og landbrug. Der er for dårlig en prioritering af det, Europa har brug for nu – altså styrket konkurrenceevne og selvfølgelig især forsvaret af Europa.«

Finansministeriet oplyser ifølge samme Ritzau-stykke, at Danmarks EU-bidrag formentlig stiger med 12,7 milliarder kroner om året, hvis Irlands forslag vedtages. Frederiksen siger ifølge Berlingske, at budgettet skal »betydeligt længere ned«, uden at sætte et tal på. Til TV 2 siger hun: »Jeg kommer til at insistere på, at vi kommer til at have et EU-budget, som er mere fleksibelt.«

Danmark står sammen med Tyskland, Nederlandene, Finland, Sverige og Østrig – den såkaldte sparebande – for et strammere budget, som TV 2 også noterer. Belgien nævnes ifølge Politico som mulig tilslutning via den østrigske kansler Christian Stocker; det er ikke bekræftet af danske myndigheder.

Udkastet til konklusioner har allerede blødt fristen op fra »endelig aftale inden årets udgang« til »rettidig aftale«. Om sparelandene får gennemslagskraft, viser sig først, når lederne er enige – tidligst ved pressemødet omkring kl. 19.30 torsdag aften.