Flyenes CO2-kvoter giver staten 2,8 mia. kr. frem mod 2035 – pengene går i statskassen, ikke til grønt flybrændstof

Luftfartens deltagelse i EU's kvotehandelssystem, ETS, skønnes at give den danske stat et provenu på omkring 300 mio. kr. om året. Det svarer til cirka 2,8 mia. kr. i perioden 2027–2035, skriver klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) i et svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, offentliggjort mandag.

Spørgsmålet blev stillet efter ønske fra Anders Storgaard (KF). Han ville også vide, hvilke muligheder der findes nationalt og i EU-reglerne for at bruge pengene på støtte til e-SAF – syntetisk flybrændstof lavet på grøn strøm. Den del besvarer ministeren ikke konkret. Svaret slår fast, at flyenes kvotepenge behandles som alle andre kvoteindtægter:

Provenuet fra luftfarten tilfalder i lighed med det øvrige provenu fra kvotehandelssystemet statskassen og indgår dermed i de almindelige, finanspolitiske prioriteringer.

Svaret kommer samme dag, som EU's miljø- og klimaministre i Luxembourg holder en politisk drøftelse af Kommissionens forslag til revision af ETS. Forslaget vil ændre både, hvor mange fly der betaler, og hvad landene må bruge pengene til.

Skønnet bygger på de gældende regler

Ministeriet understreger, at EU's klimaregler efter 2030 endnu ikke er fastlagt. Skønnet på 2,8 mia. kr. bygger derfor på en beregningsteknisk antagelse om, at kvoteloftet fortsat falder med de reduktionsfaktorer, der står i kvotedirektivet i dag: 4,3 procent om året til og med 2027 og 4,4 procent derefter. Siden januar 2025 har luftfarten ikke haft sine egne kvoter, men bruger de samme kvoter som kraftværker, industri og skibsfart.

Kommissionens forslag fra 17. juli rykker ved netop de forudsætninger. Ifølge regeringens samlenotat til Europaudvalget vil Kommissionen sænke reduktionsfaktoren fra 4,4 procent til 3,7 procent i 2031–2035 og til 1,7 procent fra 2036, så der kommer flere kvoter i omløb. Det trækker isoleret set statens indtægter op, men en lavere kvotepris trækker den anden vej. Samtidig skal en større del af kvoterne gå til fælles EU-fonde, herunder støtte til bæredygtigt flybrændstof, og det mindsker den mængde, Danmark selv kan sælge. Regeringen kalder de statsfinansielle konsekvenser »væsentlige«, men har endnu ikke sat tal på dem.

Grønland og Færøerne kommer med fra 2029

I dag dækker kvotehandlen flyvninger inden for EØS samt til Schweiz og Storbritannien. Kommissionen foreslår i forslaget COM(2026) 616, at den fra 2029 også skal gælde afgange til lande inden for 5.000 kilometer fra Frankfurt Lufthavn. Det omfatter ifølge samlenotatet Mellemøsten, Nordafrika, Østeuropa, Færøerne og Grønland, mens fx Nordamerika og Fjernøsten fortsat er udenfor. Udvidelsen skal vurderes igen senest i 2032. Flyselskaberne kan trække udgifter til FN-ordningen CORSIA fra, så de ikke betaler to gange for samme udledning.

Det får konsekvenser i Rigsfællesskabet. Udvidelsen »ventes at medføre øgede billetpriser, hvilket kan lede til en nedgang i passagertallet«, står der i samlenotatet, og Grønland og Færøerne har udtrykt bekymring for deres forbindelser til omverdenen. Regeringen er overordnet positiv over for udvidelserne for luftfarten, men vil ifølge notatet »have fokus på konsekvenser for Grønland og Færøernes konnektivitet«.

Kommissionen vil binde flere af landenes kvotepenge

Ministersvaret beskriver, hvordan pengene bruges i dag. Kommissionens forslag vil ændre det: Mindst 50 procent af landenes relevante auktionsindtægter, eller et tilsvarende beløb, skal ifølge samlenotatet gå til at nedbringe udledningen i de kvoteomfattede sektorer. Blandt de prioriterede formål er omstillingen af luftfart og søfart. Kommissionen foreslår desuden at reservere op til 110 mio. ekstra kvoter frem til 2040 i EU's eksisterende støtteordning for bæredygtigt flybrændstof, elektrificering, brint og andre teknologier i luftfarten. Støtten gives til flyselskaberne som en andel af merprisen på brændstoffet.

Uenighed om både fly og penge

I høringen til samlenotatet er organisationerne uenige. Forbrugerrådet Tænk kalder luftfartsdelen af forslaget ambitiøs og anbefaler, at statens kvoteindtægter fra luftfarten øremærkes til at gøre transportsektoren grønnere, fx gennem kollektiv trafik. DI har derimod »større betænkelighed« ved at trække international luftfart ind i kvotehandlen, fordi det kan forvride konkurrencen, og foreslår i stedet at gennemføre CORSIA hurtigere i EU. Dansk Erhverv advarer om, at de fælles EU-instrumenter, der betales med kvoter, kan mindske det danske provenu.

Næste skridt

Mandagens drøftelse i Rådet er ikke en beslutning. Forslaget forhandles videre i Rådets arbejdsgrupper, og Europa-Parlamentet, der er medlovgiver, har endnu ikke fastlagt sin holdning. Udvidelsen til flyvninger uden for EØS skal efter forslaget gælde fra 2029. Læs mere om hele revisionen i Europapostens forklaring af ETS-forslaget.