Danmark sendte 2,9 mia. kr. bistand gennem EU i 2024 – ministerens tal for 2025 går ikke op
Godt hver ottende bistandskrone gik i 2024 gennem EU, viser et nyt svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Men i tabellen for 2025 passer kronebeløb og procentsatser ikke sammen – og forskellen svarer til flere milliarder kroner. Svaret kommer, samme dag som EU-ministrene drøfter det næste langtidsbudget, hvor bistanden er til forhandling.
Følg sagen: EU-budgettet 2028–2034
Danmark udbetalte 2.894,9 mio. kr. i udviklingsbistand gennem EU i 2024. Det svarer til 13,3 procent af bistanden, og beløbet indgår i opgørelsen som en del af de multilaterale indsatser. Det fremgår af et svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg, som blev offentliggjort mandag.
Spørgsmålet kom fra Jacob Jensen (V). Han bad om at få bistanden for 2024 og 2025 fordelt på bilaterale indsatser, multilaterale organisationer, EU, civilsamfundsorganisationer og øvrige puljer – i både kroner og procent.
For 2025 viser tabellen 2.658,5 mio. kr. gennem EU, eller 11,6 procent. Tallene for 2025 er foreløbige, skriver ministeriet. De endelige tal ventes opgjort ved udgangen af 2026.
Tabellen for 2025 hænger ikke sammen
For 2024 stemmer tallene: Bilaterale indsatser på 14.670,8 mio. kr. og multilaterale på 7.081,9 mio. kr. giver tilsammen 21.752,7 mio. kr., og procentsatserne på 67,4 og 32,6 passer med den sum.
For 2025 går regnestykket ikke op. Ministeriet opgiver bilaterale indsatser til 16.015,9 mio. kr. svarende til 70,0 procent og multilaterale til 4.316,0 mio. kr. svarende til 30,0 procent. Men 4.316,0 mio. kr. er kun godt 21 procent af de to beløb tilsammen (20.331,9 mio. kr.), ikke 30 procent. Skal procentsatserne passe, skulle de multilaterale indsatser have været omkring 6.860 mio. kr. – cirka 2,5 mia. kr. mere end angivet.
Det gælder også EU-posten. Med de opgivne kronebeløb udgør 2.658,5 mio. kr. 13,1 procent af den samlede sum, ikke 11,6 procent. Europapostens beregninger bygger alene på tallene i ministerens egen tabel.
Svaret forklarer ikke forskellen. Derfor kan man ikke ud fra svaret afgøre, om de multilaterale udbetalinger i 2025 faldt med næsten 40 procent i forhold til 2024 – sådan som kronebeløbene antyder – eller om et af tallene er forkert.
Kategorierne overlapper
Tabellen kan ikke lægges sammen række for række. Civilsamfundsorganisationer og NGO'er (4.149,6 mio. kr. i 2025) og «øvrige» som tænketanke, forskningsinstitutioner og privatsektorinstitutioner (1.130,3 mio. kr.) er ifølge ministeriets note ikke selvstændige poster. Begge kan rumme både bilateral og multilateral bistand. Dele af de bilaterale indsatser udmøntes desuden gennem multilaterale organisationer, skriver ministeriet.
Opgørelsen dækker udbetalinger under finanslovens § 6.3, bistand til udviklingslandene, og bygger på data fra Udenrigsministeriets database OpenAid.
Hvorfor det er relevant nu
Svaret kommer midt i forhandlingerne om EU's næste langtidsbudget for 2028–2034. I Kommissionens forslag skal et samlet Global Europe-instrument på 200 milliarder euro dække EU's partnerskaber med resten af verden, herunder udviklingsbistand og støtte til kandidatlande, ifølge Kommissionens oversigt. Den danske regering går efter et markant lavere samlet udgiftsniveau end Kommissionens forslag, mens Enhedslistens Per Clausen har advaret mod at spare på bistanden, skrev Europaposten søndag.
EU's ministre for generelle anliggender drøfter langtidsbudgettet på deres møde i Luxembourg i dag.