Per Clausen: EU sparer på bistand og grøn omstilling – regeringen vil skære i det samlede budget

Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (The Left), skriver lørdag på X, at der i EU’s næste flerårige budget lægges op til at spare på de forkerte ting. Han peger særligt på midlerne til bistand og på midler, der kan gavne europæisk konkurrenceevne og investeringer i den grønne omstilling.

Clausen siger, at han samme dag har fortalt synspunktet i TV2 News.

Desværre lægges der op til at spare på de forkerte ting i EU budgettet. Det er tosset at skrue ned på midlerne til bistand. Det rammer ikke bare nogen af verdens fattigste, men svækker også EUs position og mulighed for at få venner og allierede rundt om i verden

Hvad vil Clausen skære i stedet?

I opslaget foreslår Clausen at skrue ned for og omlægge landbrugsstøtten, reducere midlerne til oprustning – som han kalder støtte til en industri med massive overskud – og nedsætte EU-toppens lønninger. Samtidig mener han, at medlemslandene bør indgå en aftale om højere skat for de rigeste og en skat på ekstraordinært store profitter i olie- og gasselskaberne.

Det er Clausens politiske prioritering. Den står i kontrast til den linje, den danske regering har fået opbakning til i Folketingets Europaudvalg.

Regeringen: markant reduktion – forsvar først

2. oktober fik regeringen ifølge Finansministeriet opbakning fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance til forhandlingsoplægget for EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028–2034. Linjen er et mere moderne budget rettet mod strategiske udfordringer, en markant reduktion af det foreslåede udgiftsniveau og en fair byrdefordeling.

Prioriteterne, som ministeriet fremhæver, er blandt andet styrkelse af europæisk forsvarsparathed og konkurrenceevne, fortsat støtte til Ukraine, håndtering af irregulær migration og den grønne omstilling. Regeringen anerkender, at budgettet kan være større end i dag, men kalder stigningen for høj.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) siger i pressemeddelelsen:

Europa står i en tid præget af usikkerhed, fragmentering og geopolitiske spændinger, og EU’s budget skal bidrage til, at vi i EU kan svare på fremtidens udfordringer. Men vi skal også have et budget som er økonomisk ansvarligt.

Hvad foreslår Kommissionen?

Europa-Kommissionen fremlagde 16. juli 2025 sit forslag til MFF 2028–2034 på næsten 2 billioner euro (1,26 procent af EU’s BNI i gennemsnit). På oversigtssiden fremgår blandt andet:

• Et Global Europe-instrument på 200 milliarder euro til eksterne partnerskaber, herunder kandidatlande, med en reserve på 15 milliarder euro til kriser.
• Forsvars- og rumvinduet under den europæiske konkurrencefond på 131 milliarder euro – fem gange mere end i den forrige MFF.
• Indkomststøtte til landmænd, der ringfences (fastlåses), inklusive miljøtiltag, investeringer på bedriften, støtte til unge landmænd og risikostyring.
• Horizon Europe på 175 milliarder euro og mulighed for op til 100 milliarder euro til Ukraine.

Tallene er Kommissionens forslag. De endelige beløb afgøres af medlemslandene i Rådet med enstemmighed og med Europa-Parlamentets samtykke.

Hvor er spændingen?

Clausen (EL/The Left) vil beskytte bistand og midler til grøn omstilling og konkurrenceevne, og i stedet skære i landbrugsstøtte og forsvarsudgifter. Den danske regering vil også skære i det samlede udgiftsniveau, men prioriterer forsvarsparathed blandt de områder, hvor EU ifølge Finansministeriet skaber mest merværdi.

Kommissionens egne tal viser, at forsvars- og rumvinduet foreslås femdoblet til 131 milliarder euro, mens det samlede Global Europe-instrument sættes til 200 milliarder euro. Clausens bekymring om, at bistands- og partnerskabsmidler kan komme under pres i en budgetkamp, hvor forsvar vokser kraftigt, falder derfor ind i en reel prioriteringskonflikt – uanset om man deler hans løsning om at skære i CAP og oprustning.

Næste skridt er forhandlingerne i Rådet, hvor Danmark ifølge det brede mandat fra 2. oktober går efter en markant lavere udgiftsramme end Kommissionens forslag.