Christel Schaldemose runder 20 år i Europa-Parlamentet: Hun skrev techreglerne, nu venter håndhævelsen

Torsdag 15. oktober har Christel Schaldemose (S) siddet i Europa-Parlamentet i præcis 20 år. Det fremgår af Parlamentets egne medlemsdata, som angiver 15. oktober 2006 som hendes første dag.

Hun markerede selv jubilæet i et opslag på Facebook mandag. Her skriver hun, at hun er stolt af det, hun har været med til, »ikke mindst i kampen for at beskytte børn og unge på nettet og stille techgiganter til ansvar«.

Jeg er langt fra færdig

Europaposten har gennemgået Parlamentets og Kommissionens dokumenter for at se, hvad hun konkret har stået for, og hvad der stadig er uafklaret.

Kom ind som suppleant

Schaldemose blev ikke valgt direkte i første omgang. Hun var første suppleant for Henrik Dam Kristensen, og da han i 2006 vendte hjem for at blive Socialdemokratiets partisekretær, overtog hun pladsen, skrev DR i august 2006. Hun var på det tidspunkt sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Siden er hun genvalgt i 2009, 2014, 2019 og 2024. Ifølge Parlamentets åbne data har hun siddet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) i alle fem valgperioder, og siden 16. juli 2024 har hun været en af Parlamentets 14 næstformænd og dermed medlem af Præsidiet, der leder Parlamentets interne arbejde.

Produktsikkerhed før platformene

Før de digitale regler var hendes område især produktsikkerhed. I 2011 var hun ordfører på Parlamentets betænkning om revisionen af produktsikkerhedsdirektivet, som bad Kommissionen om ét samlet system for markedsovervågning af alle produkter, så farlige varer lettere kan spores og kaldes tilbage.

Legetøj har hun også arbejdet med, men ikke som ordfører på de store love. På den nye legetøjsforordning var det tyske Marion Walsmann (EPP), der var ordfører, mens S&D-gruppens skyggeordfører var italienske Brando Benifei, viser Parlamentets sagsoversigt.

Ordfører på DSA

Hendes største lovgivningsopgave er forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act. Som ordfører fik hun udvalgets tekst vedtaget med 36 stemmer mod 7 i december 2021, og i januar 2022 stemte Parlamentet for med 530 mod 78 og gav hende mandatet til at forhandle med medlemslandene. Resultatet blev forordning (EU) 2022/2065.

For danskerne betyder DSA, at de store platforme skal fjerne ulovligt indhold, når de får besked, forklare brugerne, hvorfor de ser bestemte opslag, og vurdere risici for blandt andet børn. Reglerne har gældt for alle platforme siden 17. februar 2024. Fordi DSA er en forordning, gælder den direkte i Danmark.

Aldersgrænse på 16 år er et krav, ikke en lov

I november 2025 vedtog Parlamentet Schaldemoses betænkning om beskyttelse af mindreårige online med 483 stemmer mod 92. Den kræver en fælles EU-aldersgrænse på 16 år for sociale medier, videotjenester og AI-ledsagere, dog med adgang fra 13 år, hvis forældrene giver lov. Det fremgår af den vedtagne tekst.

Det er en initiativbetænkning. Den forpligter ikke Kommissionen til at fremsætte et lovforslag og ændrer ikke reglerne i sig selv.

Herhjemme går regeringen sin egen vej. Et lovudkast, der blev sendt i høring 7. september, indfører en absolut aldersgrænse på 15 år for de største sociale medier, skriver advokatfirmaet Plesner. Fordi DSA harmoniserer reglerne for platformene fuldt ud, lægger udkastet forbuddet på børnene selv og skal bruge platformenes pligt til aldersverifikation i DSA til at få det til at virke. Loven skal ifølge udkastet træde i kraft 1. juli 2027.

Det er stadig åbent

Om DSA virker over for de største tjenester, afhænger af Kommissionen, som håndhæver reglerne over for de meget store platforme. Den første bøde kom i december 2025, da Kommissionen gav X en bøde på 120 mio. euro for blandt andet det vildledende blå flueben. Sagen handlede om gennemsigtighed, ikke om børn.

På børneområdet er sagerne ikke afgjort. I april 2026 kom Kommissionen med foreløbige konklusioner om, at Meta ikke holder børn under 13 år væk fra Instagram og Facebook, og i juli fulgte foreløbige konklusioner om TikToks indstillinger for mindreåriges konti. Begge selskaber kan svare, før der træffes en afgørelse, og bøden kan højst blive 6 procent af den globale omsætning.

Schaldemose var med til at skrive reglerne, men det er Kommissionen, der afgør, hvor hårdt de bliver håndhævet. Hendes nuværende mandat løber til valget i 2029.