Revisionsretten advarer: Nyt EU-budget kan gøre det sværere at følge pengene – Per Clausen kalder det »dybt problematisk«

Dagen før EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde om blandt andet det næste langtidsbudget, slår EU's egen revisor alarm over, hvordan pengene skal kontrolleres. "Det bliver sværere for os at følge pengene," siger Revisionsrettens formand, Tony Murphy, i et interview med Politico (Europapostens oversættelse).

Enhedslistens MEP Per Clausen tog onsdag morgen advarslen op på X: "Det er dybt problematisk hvis det nye EU-budget ender med at gøre det sværere at opdage snyd med EU-midlerne. Især når man tænker på, der sidste år anslog der var fejl i overførslerne til medlemslandene for mere end 35 milliarder kroner."

Holder tallet?

Ja. Revisionsretten anslår i sin årsberetning for 2025, der blev offentliggjort 8. oktober, at 3,8 procent af de reviderede udgifter var behæftet med fejl – op fra 3,6 procent året før. Ifølge Politico svarer det til fejl for anslået 5 mia. euro. Med Nationalbankens kurs på 7,4754 kr. er det omkring 37 mia. kr. – altså "mere end 35 milliarder kroner", som Clausen skriver.

Det er syvende år i træk, at revisorerne giver en negativ erklæring om lovligheden af EU's udgifter, fordi fejlene er både væsentlige og udbredte. Grænsen for, hvornår fejl regnes for væsentlige, er 2 procent. Flest fejl var der i samhørighedsmidlerne til regional udvikling, hvor fejlprocenten steg fra 5,7 til 6,6, og i landbrug og miljø, som steg fra 2,6 til 3,9 procent, fremgår det af Revisionsrettens pressemeddelelse.

Men fejl er ikke snyd

Her skal Clausens opslag nuanceres. Fejlprocenten måler ikke svindel. Ifølge Revisionsretten selv er den "ikke et udtryk for svig, ineffektivitet eller spild", men et skøn over penge, der ikke er brugt efter reglerne – for eksempel projekter, der ikke var støtteberettigede, eller brud på udbudsreglerne. Samme år fandt revisorerne 17 sager med mistanke om svig, som de sendte videre til EU's myndigheder.

Kommissionen understreger i sin reaktion, at "en fejl ikke automatisk betyder svindel eller spild", og at Kommissionen og medlemslandene i 2025 gennemførte forebyggende og korrigerende tiltag for 9 mia. euro, blandt andet tilbageholdte betalinger og finansielle korrektioner.

Hvorfor det nye budget gør det sværere

Kernen i Clausens pointe holder derimod. Kommissionen vil samle landbrugsstøtte, regionalmidler, fiskeri og migration i én nationalt-regional partnerskabsplan for hvert land – godt 865 mia. euro ifølge Revisionsrettens udtalelse om budgetrammen. Pengene skal udbetales, når landene når aftalte delmål, ikke som i dag som refusion af dokumenterede udgifter. Modellen er kopieret fra coronagenopretningsfonden.

I sin udtalelse om forslaget fra februar påpeger Revisionsretten, at den årlige kontrolpakke "ikke længere indeholder en restfejlprocent" beregnet af de nationale revisionsmyndigheder eller nogen henvisning til grænsen på 2 procent. Det "vil mindske gennemsigtigheden" og give Kommissionen og Europa-Parlamentet mindre viden om, hvorvidt pengene bruges lovligt. Uklare delmål "kan ikke kontrolleres eller revideres ordentligt", skriver revisorerne.

Over for Politico går Murphy videre: I det næste budget er det måske slet ikke muligt at beregne en samlet fejlprocent som de 3,8 procent. Han peger på, at genopretningsfonden kun offentliggør de 100 største modtagere i hvert land. "Hvor ender EU's penge egentlig? Det er det, der betyder noget," siger han.

Kommissionen svarer Politico, at "nøgleprincipperne" i det nuværende kontrolsystem bevares, og at den kan kræve planer ændret eller korrigeret.

Det danske spor

For Danmark, der betaler mere ind til EU, end vi får ud, er kontrollen med pengene ikke et teknisk spørgsmål. Regeringen har med opbakning fra V, K og LA mandat til at arbejde for "en markant reduktion af det foreslåede udgiftsniveau". Regeringen har ikke offentligt taget stilling til Revisionsrettens kritik af kontrolmodellen. Stats- og regeringscheferne drøfter budgettet på topmødet 15.–16. oktober.