Danmark i mindretal: EU-landene vil give sprøjtemidler længere godkendelser

EU's medlemslande er blevet enige om at gøre det lettere og hurtigere at få godkendt sprøjtemidler. Men Danmark var ikke med på holdet. Den danske regering stemte imod, da landenes fælles forhandlingsposition blev vedtaget, skriver Altinget.

Regeringen vurderer ifølge Altinget, at ændringerne er deregulering og vil svække beskyttelsesniveauet, gengiver fagmediet Effektivt Landbrug.

Aftalen blev indgået onsdag den 30. september blandt landenes EU-ambassadører og er en del af en større forenklingspakke for fødevare- og fodersikkerhed, den såkaldte Omnibus X. Målet er ifølge Rådet at skære unødvendige administrative omkostninger og byrder væk og samtidig fastholde EU's høje standarder for sundhed og miljø.

Længere godkendelser

Det mest markante er, at aktivstoffer i sprøjtemidler skal kunne godkendes i længere tid ad gangen. Ifølge Rådets pressemeddelelse udvides den første godkendelse til 15 år og efterfølgende fornyelser til 25 år, med visse undtagelser. Stoffer og midler, der vurderes som lavrisiko, skal kunne godkendes uden tidsbegrænsning, og biologiske bekæmpelsesmidler skal have forrang i vurderingskøen.

Desuden forlænges beskyttelsen af virksomhedernes test- og forsøgsrapporter fra 10 til 13 år for almindelige midler og fra 13 til 15 år for lavrisikomidler. Rapporterne skal samles i en ny EU-database.

Ifølge Effektivt Landbrug lægger positionen også op til, at midler, der mister deres godkendelse, i visse tilfælde kan udfases over op til tre år mod højst 18 måneder i dag, hvis der ikke findes egnede alternativer.

Medlemslandene går ikke så langt som Kommissionen

Landene går dog ikke helt så langt som EU-Kommissionen. Kommissionen foreslog i december, at langt de fleste stoffer skulle kunne godkendes på ubestemt tid. Det har medlemslandene afvist for andre end lavrisikostoffer, og ukrudtsmidlet glyphosat vil derfor ikke være omfattet af den ubegrænsede godkendelse, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Som modvægt til de længere godkendelser skal Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, løbende gennemgå ny forskning, og der skal være en mere forsigtig tilgang til stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, skade arvemassen eller forplantningsevnen, oplyser Agence Europe. Ifølge Effektivt Landbrug vil landene også skærpe kravene til rester af særligt problematiske stoffer i importerede fødevarer og foder.

Forbrugerråd: »Rigtigt problematisk«

Irlands landbrugsminister, Martin Heydon, hvis land har formandskabet for Rådet, begrunder ændringerne med, at Europas landmænd og fødevarevirksomheder har brug for mere forudsigelighed og færre unødvendige byrder for at kunne investere og konkurrere globalt – samtidig med at de høje sundheds- og miljøstandarder fastholdes.

Kritikken lyder fra Forbrugerrådet Tænk. »Det er rigtigt problematisk,« siger fødevarepolitisk seniorrådgiver Maja Effersøe Khan til Altinget.

Hvad sker der nu?

Rådets position er ikke endelig lovgivning. Først skal Europa-Parlamentet vedtage sin holdning, hvorefter de to institutioner skal forhandle en fælles tekst på plads. Det irske formandskab sigter efter en aftale inden udgangen af året, skriver Agence Europe.