Lidegaard svarer ikke på, om vagthunden kan håndhæve EU's nye regler mod greenwashing

Enhedslisten stillede et spørgsmål, der kunne besvares med ja eller nej: Er Forbrugerombudsmanden rustet til at håndhæve EU's nye regler mod greenwashing, nu hvor en ekstra bevilling til netop den opgave er bortfaldet? Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) svarede hverken ja eller nej.

"Forbrugerombudsmanden er en uafhængig tilsynsmyndighed, som har prioriteringsret over egen basisbevilling," skriver ministeren i svaret på spørgsmål S 38, som Folketinget offentliggjorde torsdag morgen. Når der ikke er afsat særskilte penge til området, er det ifølge svaret Forbrugerombudsmanden selv, der beslutter, hvor stor en del af basisbevillingen der skal gå til sager om greenwashing. Det er også Forbrugerombudsmanden, der selv tilrettelægger håndhævelsen af de nye krav til grønne udsagn i markedsføringen.

Spørgsmålet blev stillet 6. oktober af Rasmus Vestergaard Madsen (EL). Svaret kommer knap tre uger efter, at reglerne trådte i kraft.

Det er nu ulovligt at kalde en vare "grøn" uden bevis

Reglerne kommer fra direktiv (EU) 2024/825, som skal styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Direktivet gælder i alle EU-lande fra samme dato. I Danmark er det gennemført med lov nr. 558 af 27. maj 2025, der ændrer markedsføringsloven.

Ifølge Forbrugerombudsmandens gennemgang er en række former for markedsføring nu altid vildledende:

• Generelle udsagn som "miljøvenlig", "klimavenlig" og "grøn", hvis virksomheden ikke kan påvise en anerkendt fremragende miljøpræstation. Det kan for eksempel være EU's miljømærke, Svanemærket eller klasse A på energimærket.
• Udsagn om, at et produkt er CO2-neutralt eller har en reduceret eller positiv klimaeffekt, når det skyldes klimakompensation uden for produktets værdikæde.
• Bæredygtighedsmærker, som hverken bygger på en certificeringsordning eller er oprettet af en offentlig myndighed.
• At fremhæve noget som en særlig fordel, når loven i forvejen kræver det af alle produkter i samme kategori.

Løfter om fremtidige miljøpræstationer, som for eksempel "klimaneutral i 2030", kræver desuden en detaljeret plan, som en uafhængig ekspert jævnligt kontrollerer. Reglerne gælder også varer og emballage, der er produceret før 27. september.

Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med reglerne i Danmark. Myndigheden offentliggjorde 4. september reviderede anbefalinger til virksomhederne.

Samme svar som for et år siden

Ministerens formulering er næsten ordret den samme som i et svar fra september 2025. Dengang spurgte Rosa Lund (EL) og Leila Stockmarr (EL) gennem Erhvervsudvalget, hvordan regeringen ville sikre vejledning til virksomhederne om EU's kommende Green Claims-direktiv, når den ekstra bevilling forsvandt. Daværende erhvervsminister Morten Bødskov (S) bekræftede, at regeringen med finanslovsforslaget for 2026 lagde op til ikke at videreføre bevillingen. Han tilføjede, at Forbrugerombudsmanden "selv har prioriteringsret over egen bevilling".

Pengene kom oprindeligt fra finansloven for 2022. Her afsatte den daværende S-regering sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne 7,0 mio. kr. om året i 2022–2025 til at styrke tilsynet hos Forbrugerombudsmanden. "Sigtet er at imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing," står der i aftalen. Lidegaards eget parti var altså med til at skaffe de penge, som hans ministerium nu siger, at der ikke længere er særskilt afsat.

Forbrugerombudsmanden: Vi tager færre sager op

Forbrugerombudsmanden har selv beskrevet konsekvenserne. I forordet til årsberetningen for 2025 skriver forbrugerombudsmand Torben Jensen, at 2025 blev året, hvor myndigheden "mistede knap en fjerdedel af sin bevilling, da en større midlertidig bevilling ikke blev forlænget på finansloven for 2026". Myndigheden har måttet sige farvel til medarbejdere. Konsekvensen er "en skarpere prioritering", fordi den ikke kan tage helt så mange sager op som ellers, og den har skruet ned for informationsarbejdet, skriver han (s. 6).

Regnskabet bagerst i årsberetningen (s. 133) viser, at Forbrugerombudsmanden brugte 40,2 mio. kr. i 2025, mens budgettet for 2026 er på 32,2 mio. kr. Sekretariatet havde 35 årsværk i første kvartal 2025 og 28 i første kvartal 2026.

Mens ekstrabevillingen stadig løb i 2025, oprettede Forbrugerombudsmanden 106 sager om virksomheders miljømarkedsføring. 85 af dem kom fra klager. Myndigheden politianmeldte tre virksomheder, og to straffesager endte med bøder på 3,5 og 4 mio. kr. (s. 30). Året før var der 162 sager, heraf 143 på baggrund af klager, ifølge årsberetningen for 2024.

Bredt flertal bag reglerne

Folketinget vedtog ændringen af markedsføringsloven (L 147) 20. maj 2025. Ifølge Folketingets åbne data?$format=json) stemte 96 for: S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT og tre løsgængere. DF og Borgernes Parti stemte imod (5 stemmer), mens Liberal Alliance (9 stemmer) hverken stemte for eller imod.

Der er altså bredt flertal for selve reglerne. Uenigheden handler om, hvem der skal betale for at håndhæve dem. Regeringen henviser til, at Forbrugerombudsmanden er uafhængig og selv må prioritere inden for sin bevilling. Forbrugerombudsmanden skriver i sin årsberetning, at behovet for et effektivt tilsyn på området "er helt klart til stede og har i virkeligheden aldrig været større".