Løkke om Canada som »associeret medlem« af EU: Ingen ved endnu, hvad det indebærer
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bakker op om et tættere forhold til Canada, men skriver til Europaudvalget, at associeret medlemskab er et nyt begreb uden konkret indhold. Ni EU-lande mangler fortsat at ratificere frihandelsaftalen CETA, ni år efter at handelsdelen trådte i kraft.
Canada som det første »associerede medlem« af EU lyder af meget, men ingen ved endnu, hvad det betyder. Det skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et svar til Folketingets Europaudvalg, som blev offentliggjort mandag:
Associeret medlemskab er et nyt begreb og ikke noget, der indtil videre er konkretiseret nærmere.
Derfor er det ifølge ministeren »fortsat uklart, hvilke forpligtelser og muligheder en sådan status ville indebære«. Regeringen støtter dog ambitionen om et tættere forhold til Canada, som Løkke kalder »en tæt og vigtig allieret for Danmark og Europa, både økonomisk og sikkerhedspolitisk«.
Svaret er ét af tre, som Jacob Jensen (V) har fået fra Udenrigsministeriet om Canada. De to andre handler om frihandelsaftalen CETA, som ni EU-lande endnu ikke har godkendt, selv om den blev underskrevet for næsten ti år siden.
Von der Leyens tilbud
Idéen kom fra kommissionsformand Ursula von der Leyen i hendes årlige tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet 16. september. Med Canadas premierminister Mark Carney til stede sagde hun, at hun ville arbejde med ham på at åbne døren for, at Canada kan blive »the first associate member of the EU« – EU's første associerede medlem. Hun foreslog også, at EU og Canada går fra CETA til en »Alliance for the Future« med samarbejde om bl.a. forsvarsindustri, teknologi, energi, kritiske mineraler og Arktis.
Ifølge Løkkes svar kan et tættere samarbejde blandt andet handle om teknologi og kunstig intelligens, forsvarsindustri, uddannelse, økonomi, Arktis, energi og kritiske mineraler. Det er de områder, von der Leyen og Carney selv har nævnt. Jacob Jensen spurgte netop til Arktis, og samarbejdet har en direkte dansk vinkel, fordi Grønland og Canada er naboer.
Næste mulighed for at gøre idéen konkret er EU-Canada-topmødet i Montreal 29.–30. oktober. Her er det ifølge ministeren »forhåbningen, at et tættere samarbejde mellem EU og Canada kan konkretiseres yderligere«.
CETA: Ni lande mangler stadig
CETA blev underskrevet i 2016. Handelsdelen hører under EU's enekompetence og har været anvendt midlertidigt siden 21. september 2017. Investeringsbeskyttelsen og andre dele, som EU deler med medlemslandene, træder først i kraft, når alle EU-lande har ratificeret aftalen, forklarer Løkke i svaret på spørgsmål 58.
18 EU-lande har nu ratificeret, senest Slovenien 29. september. Danmark var ifølge svaret det andet medlemsland, der gjorde det, i 2017. Tilbage er Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien og Polen.
Ministeren nævner tre slags årsager: langstrakte parlamentariske procedurer, »snævre nationale erhvervsmæssige interesser« i at skærme egen produktion mod konkurrence, og uenighed om investeringsbeskyttelsen. Han nævner ingen lande ved navn. Ifølge Euronews stemte det franske senat nej til aftalen i 2024, og i Italien har processen stået stille, siden regeringen afviste aftalen i 2018 med henvisning til beskyttelsen af italienske varebetegnelser.
Handlen er vokset alligevel
For dansk erhvervsliv er det afgørende ifølge Løkke, at handelsdelen har været i kraft siden 2017. Han henviser til Kommissionens tal: EU's vareeksport til Canada er steget fra ca. 29,6 mia. euro i 2016 til ca. 48,8 mia. euro i 2025, og eksporten af tjenesteydelser fra ca. 15,7 til ca. 29,3 mia. euro. Svaret opgør stigningen i vareeksporten til 62 procent. De afrundede beløb i svaret svarer dog til en stigning på knap 65 procent. For tjenesteydelser passer svarets »over 86 procent« med beløbene. Von der Leyen brugte i sin tale et tredje tal: Handlen med varer er ifølge hende vokset med 75 procent på under ti år.
Ingen ny plan for de sidste ni
Jacob Jensen spurgte også, hvilke konkrete indsatser ministeren planlægger for at få de ni lande med. Svaret på spørgsmål 59 er én sætning: Der henvises til svaret på spørgsmål 58. Dér skriver Løkke, at Danmark »løbende på forskellige niveauer« opfordrer til en effektiv ratifikation, og at han selv har gjort det, blandt andet under det danske EU-formandskab. Nye initiativer nævner han ikke.
Næste skridt
EU-Canada-topmødet i Montreal 29.–30. oktober er næste sted, hvor idéen om et associeret medlemskab kan få konkret indhold. Indtil da er det ifølge udenrigsministeren et nyt begreb uden fastlagte rettigheder eller pligter. CETA kan først træde fuldt i kraft, når de ni sidste EU-lande har ratificeret aftalen.