Nye EU-grænseværdier for kræftstoffer på jobbet: 11 danske ja-stemmer

Europa-Parlamentet godkendte tirsdag en skærpelse af EU's direktiv om beskyttelse af ansatte mod kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen. Det er sjette gang, direktivet ændres. Ændringerne blev vedtaget med 499 stemmer for, 49 imod og 104, der undlod at stemme.

Parlamentet og Rådet var på forhånd blevet enige om teksten i en foreløbig aftale. Sagen kører efter den almindelige lovgivningsprocedure, så teksten skal også formelt vedtages af Rådet, hvor den danske regering sidder med.

Hvad er nyt?

Ifølge Parlamentet indfører direktivet nye grænseværdier for:

• kobolt og uorganiske koboltforbindelser, som bruges i batteriproduktion,
• polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), som forekommer i stål-, jern- og aluminiumsproduktion,
• 1,4-dioxan, som bruges i kemisk industri og tekstilproduktion,
• isopren (en langsigtet grænseværdi), som bruges i kemisk industri og gummiproduktion.

Derudover præciseres reglerne for åndedrætsværn og andre personlige værnemidler, herunder retten til regelmæssige pauser i et område uden risiko for forurening. Arbejdsgivere skal sørge for ekstra beskyttelse af brandfolk og andet beredskabspersonale. Kommissionen skal desuden vurdere, om der er brug for flere grænseværdier for stoffer i svejserøg.

Ifølge Kommissionens beregninger, som Parlamentet henviser til, kan reglerne forhindre omkring 1.700 tilfælde af lungekræft og 19.000 andre sygdomstilfælde over de næste 40 år.

Sådan stemte danskerne

Af de 15 danske medlemmer stemte 11 for: Stine Bosse (M), Asger Christensen (V), Per Clausen (EL), Henrik Dahl (LA), Sigrid Friis (R), Niels Fuglsang (S), Niels Flemming Hansen (K), Morten Løkkegaard (V), Rasmus Nordqvist (SF), Christel Schaldemose (S) og Villy Søvndal (SF).

Majbritt Birkholm (DF) og Kristoffer Storm (DD) undlod at stemme. Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Marianne Vind (S) stemte ikke. Ingen danske medlemmer stemte imod. Det viser den officielle afstemningsliste, som HowTheyVote.eu har samlet.

Hvad betyder det i Danmark?

Beskæftigelsesministeriet gennemgik Kommissionens oprindelige forslag i et samlenotat til Folketingets Europaudvalg i oktober 2025. Ifølge notatet skal den danske grænseværdi for 1,4-dioxan skærpes fem gange, og der skal indføres en biologisk grænseværdi målt i de ansattes urin. Der skal også indføres en ny dansk grænseværdi for PAH, fordi den nuværende bygger på en anden målemetode. Den danske grænseværdi for kobolt bliver ifølge notatet ikke ændret, men skal præciseres teknisk.

Notatet fremhæver, at kobolt kan forekomme på mange danske arbejdspladser, fx inden for metalforarbejdning og arbejde med bilbatterier. PAH kan blandt andre ramme asfaltarbejdere, mekanikere og fiskere. Brugen af 1,4-dioxan er derimod begrænset til få danske virksomheder.

Regeringen støttede forslaget og vurderede, at det kun ville føre til "en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet i Danmark" og ikke have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Enkelte virksomheder kan dog få udgifter til målinger, ombygning eller ventilation.

Både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening bakkede op i høringen. DA lagde særlig vægt på en seksårig overgangsperiode for kobolt af hensyn til blandt andet batteriproduktion.

Isopren var ikke med blandt de stoffer, som regeringens samlenotat beskrev. Ifølge Parlamentet er det kommet med i den endelige tekst. Europaposten har ikke fundet en opdateret dansk vurdering af den ændring.

Næste skridt

Når Rådet har godkendt direktivet, og det er offentliggjort, har medlemslandene to år til at gennemføre det. For visse grænseværdier gælder længere overgangsperioder. I Danmark sker det ifølge samlenotatet ved en ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om grænseværdier.