EU-inflationen er den højeste i tre år – den fjernede elafgift holder Danmark nede

Forbrugerpriserne i EU var i september 3,8 procent højere end et år før. I august var stigningen 3,2 procent. Det viser Eurostats opgørelse for alle 27 medlemslande, som udkom fredag. Det er den højeste inflation i EU siden september 2023, hvor den lå på 5,0 procent.

Danmark ligger i den lave ende. Med 2,1 procent deler Danmark andenpladsen med Ungarn, og kun Sverige har lavere inflation med 1,0 procent. Højest er inflationen i Rumænien (6,5 procent), Litauen (6,1) og Bulgarien (5,6). Inflationen steg fra august til september i 23 af de 27 lande.

Energi driver stigningen

Det er energien, der trækker. I euroområdet steg energipriserne 18,9 procent på et år, og energi stod alene for 1,71 af de 3,8 procentpoint, oplyser Eurostat. Tjenesteydelser bidrog med 1,52 procentpoint. I hele EU var brændstof til biler 31,4 procent dyrere end i september sidste år, og diesel alene 40,1 procent, mens fødevarerne kun steg 0,6 procent, viser Eurostats tal.

Danskerne mærker det på samme måde ved standeren. Diesel var 43,5 procent dyrere end for et år siden, og benzin 28,1 procent, viser Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Ifølge Danmarks Statistik er det transport og især brændstof, der bidrager mest til den danske inflation. Til gengæld var fødevarerne i Danmark 2,1 procent billigere end i september 2025.

Elafgiften trækker næsten et procentpoint ned

Den lave danske inflation har en særlig forklaring. Folketinget vedtog 16. december 2025 at sætte den almindelige elafgift ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Ifølge Skatteministeriet er det en lempelse på 71,9 øre pr. kWh uden moms for husholdningerne.

Det kan ses direkte i priserne. Danmarks Statistik beregner også inflationen, som den ville have set ud med uændrede skatter og afgifter. Med den målemetode var den danske inflation i september 3,0 procent, mens den faktiske lå på 2,1 procent, viser tabellerne PRIS07 og PRIS08. Forskellen ligger næsten udelukkende i boliggruppen, hvor el indgår: Strømmen var 10,2 procent billigere end for et år siden. Med uændrede afgifter ville den være steget 28,9 procent.

Selv med de 3,0 procent ville Danmark dog have ligget under EU-gennemsnittet. Det samme gælder kerneinflationen, altså uden energi, fødevarer, alkohol og tobak. Den var 2,3 procent i Danmark mod 2,7 procent i EU.

Lempelsen var tænkt mod fødevarepriserne

Ifølge lovforslagets beskrivelse på ft.dk skulle lempelsen »sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser«. Siden er fødevarepriserne faldet, mens energipriserne er steget.

Lempelsen er midlertidig. Efter de gældende regler kommer afgiften tilbage 1. januar 2028. Når det sker, vil det trække den målte inflation op igen, ligesom faldet i januar 2026 trak den ned: Den danske HICP-inflation faldt fra 1,9 procent i december 2025 til 0,6 procent i januar 2026. Med uændrede afgifter ville den have været 1,4 procent i januar.

Den danske lempelse gælder alle husholdninger. På topmødet i Bruxelles har EU's stats- og regeringschefer netop understreget, at ny hjælp mod energipriserne skal være målrettet og midlertidig. Elafgiften blev dog vedtaget, før energipriserne for alvor steg. Læs også, hvordan den lavere afgift har flyttet Danmarks elpris fra blandt EU's dyreste til midt i feltet.

Næste skridt: ECB 29. oktober

Den Europæiske Centralbank holder sit næste rentemøde 28.–29. oktober og offentliggør beslutningen 29. oktober, viser ECB's kalender. Det betyder også noget for danske boligejere. Fastkurspolitikken betyder ifølge Nationalbanken, »at Nationalbanken som udgangspunkt følger ECB's rentebeslutninger«.

Om tallene: Eurostat-datasættet prc_hicp_minr (ECOICOP ver. 2), opdateret 16. oktober 2026 kl. 11, og Danmarks Statistiks tabeller PRIS01, PRIS07 og PRIS08, hentet 16. oktober 2026. Placeringerne er beregnet af Europaposten.