15 lande – herunder Danmark – foreslår et europæisk implementerings- og konsolideringsår

Femten EU-lande, herunder Danmark, støtter forslaget om et dedikeret europæisk implementerings- og konsolideringsår. Det fremgår af et AOB-notat (any other business), som Østrig fremlagde til mødet i Rådet for Generelle Anliggender 22. september. Dokumentet er offentliggjort i Rådets register 23. september som ST 13399/1/26 REV 1.

De øvrige underskrivere er Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Hvad foreslår landene?

I notatet foreslår de 15 lande et «European Implementation and Consolidation Year» med primært fokus på gennemførelse af eksisterende lovgivning, forenkling, interoperabilitet, vurdering af den kumulative byrde, konvergens i håndhævelsen, færre dobbelte rapporteringskrav og kun uundværlige lovændringer.

Formålet er ifølge teksten at skabe rum for en «legal stocktaking» – en juridisk statusopgørelse – før der lægges nye politiske lag ovenpå. Tilgangen skal også styrke forhåndsvurderinger (ex ante impact assessment), efterfølgende evaluering og empirisk belæg for nærhed, proportionalitet, reel EU-merværdi og effekter på konkurrenceevnen.

Landene understreger, at forenkling ikke er det samme som deregulering. De beskriver en systematisk gennemgang af acquis communautaire (EU’s samlede retsmasse) som «legislative deep-cleaning» – en lovgivningsmæssig hovedrengøring – der skal forbedre klarhed, tilgængelighed og effektivitet, samtidig med at sociale, arbejdsmæssige, forbruger- og miljøstandarder bevares.

Evaluate-first og femårs-revision

Notatet lægger vægt på en «evaluate-first»-tilgang: Eksisterende instrumenter bør vurderes, før der tilføjes nye lag af retlige forpligtelser. Hvert større nyt rapporterings- eller compliancekrav bør ifølge landene forudgås af en gennemgang af eksisterende krav på samme politikområde med henblik på konsolidering, forenkling eller ophævelse.

Ny regulering, der påvirker konkurrenceevnen, bør systematisk indeholde en obligatorisk revisionsklausul mindst hvert femte år, så man kan se, om målene nås, eller hvilke bestemmelser der har vist sig ineffektive eller uforholdsmæssige i praksis.

Konkurrenceevne under geopolitisk pres

Landene knytter forenklingen til Det Europæiske Råds opfordring til forenkling som et nøgleelement for at styrke konkurrenceevnen. De henviser til geopolitisk pres, klimaforandringer, høje energiomkostninger, strategiske afhængigheder – især af råstoffer – overkapacitet i tredjelande og intensiveret global konkurrence om investeringer.

EU’s styrke hviler ifølge notatet ikke på reguleringstæthed som sådan, men på lovgivningens kvalitet, håndhævelighed, forudsigelighed og troværdighed, samtidig med at høje standarder for sundhed, miljø, socialpolitik og arbejdsmarked bevares. Overdrevent komplekse eller lagdelte regler kan ifølge teksten svække overholdelse, skabe usikkerhed og underminere tilliden til det indre marked.

Artiklens kriterier for god EU-lovgivning omfatter blandt andet, at den er gennemførlig i praksis, forudsigelig og stabil, sammenhængende med det eksisterende acquis, evidensbaseret, understøttet af solide konsekvensanalyser og konkurrencestyrkende – især for små og mellemstore virksomheder.

Hvor er sagen nu?

Punktet er et AOB-punkt fra Østrig – altså information til Rådet, ikke en vedtaget beslutning. De 15 lande signalerer en fælles linje i forenklingssporet. Danmark står blandt underskriverne, i tråd med den danske vægt på administrativ byrde og konkurrencedygtige rammevilkår. Næste skridt afgøres af, hvordan Kommissionen og resten af Rådet tager imod opfordringen til et dedikeret implementerings- og konsolideringsår.