EU-budgettet: Parlamentet truer med nej til nedskæringer – men 8 af 15 danske MEP'er stemte imod dets krav

Europa-Parlamentet gentog onsdag sit krav om et større langtidsbudget for EU i perioden 2028-2034. Under en debat i Strasbourg med Rådet og Europa-Kommissionen sendte Parlamentets ene hovedforhandler, rumænske Siegfried Mureşan (EPP), en klar advarsel til medlemslandene: "Enhver nedskæring af budgettet, som vil svække Europa i årene fremover, vil ikke være et grundlag for Parlamentets godkendelse" (Europapostens oversættelse).

Det er en direkte udfordring til den danske regering, som går til forhandlingerne med et krav om, at det samlede udgiftsniveau skal ned.

Hvad vil Parlamentet?

Parlamentet vedtog sin holdning i april. Ifølge Parlamentets pressemeddelelse vil flertallet:

• sætte budgettet til 1,27 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI), og holde renter og afdrag på genopretningsfonden NextGenerationEU (0,11 procent af BNI) uden for budgetloftet,
• hæve budgettet med omkring 10 procent i forhold til Kommissionens forslag fra juli 2025, svarende til i alt 2.010 milliarder euro i løbende priser,
• indføre nye egne indtægter til EU på omkring 60 milliarder euro om året, fx en afgift på digitale tjenester, en afgift på onlinespil eller en skat på gevinster fra kryptoaktiver.

Mureşan sagde onsdag, at Kommissionens forslag svarer til 1,15 procent af landenes BNI, mens det nuværende budget for 2021-2027 lå på 1,14 procent, da det blev foreslået. Medlemslandenes egne budgetter er ifølge ham vokset med 68 procent på syv år. Budgetkommissær Piotr Serafin kritiserede samtidig, at "nogle hovedstæder" ser på EU-budgettet "på samme måde, som revisorer ser på en balance: Hvor meget sætter jeg ind, og hvor meget får jeg ud" (Europapostens oversættelse).

Danmark vil den modsatte vej

Regeringen fik fredag den 2. oktober opbakning i Folketingets Europaudvalg til sin linje, oplyser Finansministeriet. Venstre, Konservative og Liberal Alliance støttede, at udgiftsniveauet i Kommissionens forslag skal ned. Ministeriet har ikke oplyst, hvor stor en besparelse regeringen konkret vil kræve.

Vi går nu til forhandlingerne om EU's næste flerårige budget med de stærkest mulige kort på hånden og klare danske prioriteter.

Blandt medlemslandene trækker det også nedad. Cypern foreslog under sit formandskab i første halvår en besparelse på 2 procent i forhold til Kommissionens forslag, skriver Parlamentet. Det irske formandskab fremlægger lørdag den 10. oktober et nyt udkast til en fælles position, den såkaldte forhandlingsboks, bekræftede Irlands europaminister, Thomas Byrne, i debatten.

Sådan stemte de danske MEP'er i april

Parlamentets holdning blev vedtaget den 28. april med 370 stemmer for, 201 imod og 84, der undlod at stemme. De danske medlemmer stemte sådan, viser den officielle afstemningsliste:

Det giver 5 danske stemmer for, 8 imod og 2, der undlod. Socialdemokratiets tre medlemmer stemte imod, selv om deres egen gruppe, S&D, har den ene hovedforhandler. Det samme gjorde de to danske EPP-medlemmer fra Liberal Alliance og Konservative, mens EPP har den anden hovedforhandler. SF, Radikale Venstre og Moderaterne stemte for.

Hvad sker der nu?

Budgettet kræver enstemmighed blandt EU-landene i Rådet og derefter et ja fra et absolut flertal af Parlamentets medlemmer. Parlamentet kan altså ikke ændre budgettet selv, men det kan stemme det ned. Det er den magt, Mureşan henviste til.

Ifølge Rådets kalender er næste skridt:

• Lørdag 10. oktober: Det irske formandskab fremlægger sin forhandlingsboks.
• 13. oktober: EU's europaministre holder en politisk debat om budgettet.
• 15.-16. oktober: Budgettet er på dagsordenen, når stats- og regeringscheferne, herunder statsminister Mette Frederiksen, mødes i Det Europæiske Råd i Bruxelles.

Først når landene er enige om en fælles position, kan de egentlige forhandlinger med Parlamentet begynde.