Bred opbakning i Folketinget: Regeringen vil presse EU's næste langtidsbudget ned

Regeringen har nu fået Folketingets Europaudvalg med sig, før de afgørende forhandlinger om EU's næste flerårige budget for perioden 2028-2034 for alvor går i gang. På et møde i udvalget fredag støttede Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance regeringens forhandlingsoplæg, oplyser Finansministeriet.

Kernen i den danske linje er, at det samlede udgiftsniveau skal ned. Regeringen anerkender ifølge ministeriet, at EU's budget godt kan blive større end i dag, men vurderer, at den stigning, der ligger på bordet, er alt for høj. Nye opgaver skal derfor betales ved at prioritere om inden for budgettet, og regningen skal fordeles retfærdigt mellem medlemslandene.

Forsvar, konkurrenceevne og Ukraine øverst

Regeringen peger på en række områder, hvor den mener, at EU-pengene gør mest gavn: Europas forsvarsparathed, konkurrenceevnen og fortsat støtte til Ukraine. Budgettet skal ifølge oplægget også bidrage til den grønne omstilling og til håndteringen af irregulær migration.

»Vi går nu til forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget med de stærkest mulige kort på hånden og klare danske prioriteter,« siger finansminister Peter Hummelgaard (S) i ministeriets meddelelse. Han tilføjer, at Europa står i en tid med usikkerhed og geopolitiske spændinger, men at »vi skal også have et budget som er økonomisk ansvarligt«.

Ministeriet oplyser ikke, hvor stor en reduktion regeringen konkret vil kræve, bemærker Ritzau.

Hvad ligger der på bordet?

EU-Kommissionen fremlagde i juli 2025 et forslag til en syvårig ramme på knap 1.985 milliarder euro i løbende priser, svarende til 1,26 procent af EU's samlede bruttonationalindkomst. Det fremgår af en gennemgang fra Tænketanken Europa. Til sammenligning lyder den nuværende ramme for 2021-2027 på 1.221 milliarder euro i løbende priser.

Medlemslandene er langt fra enige. Europa-Parlamentet har foreslået at hæve rammen til 1,38 procent af BNI, og lande som Italien, Polen og Spanien ønsker også et større budget, skriver tænketanken. Omvendt deltog statsminister Mette Frederiksen i august i et møde hos den tyske kansler, Friedrich Merz, sammen med lederne fra Holland, Østrig, Finland og Sverige. Ifølge udtalelser fra mødet vil de seks lande spare flere hundrede milliarder euro på Kommissionens forslag, skriver tænketanken.

For Danmark handler det om mange penge. Tænketanken Europa henviser til et skøn fra Finansministeriet, som Børsen omtalte i 2025, hvorefter Kommissionens forslag vil betyde et dansk merbidrag på godt 17 milliarder kroner om året. Samtidig modtager Danmark i den nuværende periode overførsler fra EU på 12-13 milliarder kroner om året, ifølge samme gennemgang.

Sådan er tidsplanen

Opbakningen i Europaudvalget betyder, at regeringen har et forhandlingsmandat. Det indebærer, at der ikke er et flertal i udvalget imod regeringens oplæg.

EU's europaministre holder ifølge Rådets kalender en politisk debat om budgettet den 13. oktober, og den 15.-16. oktober står budgettet på dagsordenen, når stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd i Bruxelles. Budgettet skal vedtages med enstemmighed. Den formelle frist er udgangen af 2027, men der er et ønske om at blive færdige allerede inden udgangen af 2026, skriver Tænketanken Europa.