Deepfake-porno rammer hver sjette kvindelige MEP – EU's forbud mod »nudifier«-apps gælder fra 2. december

Halvtreds medlemmer af Europa-Parlamentet – 46 kvinder og fire mænd – er afbildet i eller kædet sammen med seksuelle deepfakes på nettet. Det svarer til omkring hver sjette kvindelige MEP, viser en undersøgelse fra den tyske tænketank Agora Digitale Transformation, der blev offentliggjort 5. oktober.

Tirsdag reagerer danske MEP'er. »Det er ekstremt voldsomt at finde falske nøgenbilleder af sig selv på internettet,« siger Kira Marie Peter-Hansen (SF) til Ekstra Bladet. Hendes østrigske gruppekollega Lena Schilling er blandt de ramte.

Om syv uger, 2. december, begynder et nyt EU-forbud mod de såkaldte nudifier-apps at gælde – AI-værktøjer, der kan »klæde« en person af på et almindeligt foto. Forbuddet er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Ifølge undersøgelsen er det et første skridt, men »langt fra nok«.

Hvad undersøgelsen viser – og ikke viser

Agora søgte 26.–30. september navnene på alle 720 MEP'er på 200 hjemmesider, der er kendt for deepfake-pornografi, »celebrity leaks« og krænkende billeder af kvinder i offentligheden. Søgningen kørte gennem Googles søgemaskine, og forskerne downloadede eller gemte ikke selv noget af materialet. Undersøgelsen nævner ikke, hvem de ramte er.

Tallet 50 dækker over flere typer fund:

• 8 MEP'er var afbildet i manipulerede seksuelle billeder, som stadig lå online.
• 22 optrådte på såkaldte gateway-sider, hvor deres biografi, sociale medier eller officielle portræt står ved siden af et link til en nudifier-app.
• Hos 37 lå der stadig søgeresultater, selv om indholdet ikke længere kunne findes. Hos 26 lå der søgeresultater fra domæner, som myndighederne havde lukket.

Ét eksempel: Søgninger på 10 MEP'er gav stadig hits på domænet CFAKE, selv om det blev beslaglagt i juni 2026 – næsten fire måneder før.

Ramte medlemmer findes i syv af Parlamentets grupper: De Grønne, EPP, Venstrefløjen, Renew, S&D, ESN og Patrioterne. Undersøgelsen bygger videre på en tilsvarende kortlægning fra september af 5.872 medlemmer af de nationale parlamenter. Den fandt 138 kvinder og ni mænd fra 22 lande.

Christel Schaldemose (S), der er en af Parlamentets næstformænd og leder Præsidiets arbejdsgruppe om digitalisering og cybersikkerhed, skriver til Ekstra Bladet, at hun er »rystet over undersøgelsens resultater«. Ifølge avisen har ingen af de danske kvinder, der har svaret, selv kendskab til at være ramt.

Det er online vold mod et stort antal politisk valgte kvinder og derfor også et slag mod Parlamentet og vores demokrati.

Det forbyder AI-forordningen fra 2. december

Forbuddet blev føjet til AI-forordningen med den såkaldte digitale omnibus om kunstig intelligens (forordning 2026/1744) – en samlet ændringspakke, der også udskyder reglerne for højrisiko-AI. Den nye artikel 5, stk. 1, litra ba, forbyder AI-systemer, der laver eller manipulerer realistiske billeder, video eller lyd af en identificerbar persons intime kropsdele eller af personen i seksuelle handlinger, uden personens frivillige, specifikke og udtrykkelige samtykke.

Forbuddet rammer i tre situationer:

• Apps, der er lavet til det. Det er forbudt at bringe et AI-system i omsætning eller tage det i brug, når formålet er at lave sådant materiale.
• Generelle AI-værktøjer uden sikkerhedsforanstaltninger. Det gælder også systemer, hvor det er et »rimeligt forudsigeligt« resultat, og hvor udbyderen ikke har indbygget sikkerhedsforanstaltninger, der pålideligt forhindrer det.
• Brugere. Det er forbudt at bruge et AI-system med det formål at lave materialet.

Et tilsvarende forbud gælder AI-genereret materiale med seksuelt misbrug af børn. Overtrædelser af forbuddene i artikel 5 kan efter forordningen give bøder på op til 35 mio. euro eller 7 procent af en virksomheds globale årsomsætning.

Parlamentet vedtog den endelige tekst 16. juni med 423 stemmer for, 57 imod og 174, der undlod at stemme. Rådet vedtog den 29. juni, og forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende 24. juli. Den ene af Parlamentets to ordførere, irske Michael McNamara (Renew), sagde efter afstemningen, at Parlamentet havde sikret »et egentligt forbud« mod AI-apps til afklædning, og at de rammer »overvejende kvinder« (Europapostens oversættelse).

Sådan stemte de danske MEP'er

Kilde: HowTheyVote.eu, der bygger på Parlamentets officielle afstemningslister.

Afstemningen gjaldt hele pakken, også udskydelsen af reglerne for højrisiko-AI. Stemmerne siger derfor ikke nødvendigvis noget om holdningen til selve forbuddet. Per Clausen stemte også imod, da Parlamentet vedtog sin forhandlingsposition 26. marts. Dengang stemte de 14 øvrige danske MEP'er for. Majbritt Birkholm var dengang ikke medlem; i stedet stemte Anders Vistisen (DF) for.

Hvad gælder i Danmark?

Straffeloven. Siden 1. juli 2025 har det været strafbart at fremstille deepfake-pornografi af en anden person uden samtykke – også selv om materialet aldrig bliver delt. Det følger af straffelovens § 264 e, stk. 2, om identitetsmisbrug, som blev indsat med lov nr. 722 af 20. juni 2025. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil seks måneder. Da regeringen fremsatte forslaget, lagde Justitsministeriet op til en bøde på 8.000 kr. for fremstilling og 10.000 kr. for deling i førstegangstilfælde. Ved skærpende omstændigheder, for eksempel når materialet deles på grund af personens deltagelse i den offentlige debat, skulle udgangspunktet være 60 dages fængsel.

På det punkt er dansk ret allerede dér, hvor Agora gerne vil have hele EU: Tænketanken skriver, at de nuværende straffelove rammer spredningen af deepfakes, ikke fremstillingen, og anbefaler fælles EU-regler, der gør selve fremstillingen strafbar.

EU's direktiv om vold mod kvinder gælder ikke for Danmark. Direktiv 2024/1385 forpligter EU-landene til senest 14. juni 2027 at gøre det strafbart at fremstille eller manipulere og derefter offentliggøre materiale, der får det til at se ud, som om en person deltager i seksuelle handlinger, når det kan forvolde personen alvorlig skade. Men på grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke og er ikke bundet af direktivet, fremgår det af betragtning 94.

To nye lovforslag. Kulturminister Zenia Stampe (R) fremsatte 8. oktober L 49. Forslaget skal beskytte alle personers udseende og stemme mod »digitale efterligninger«: Virkelighedsnære efterligninger af en anden person må ikke deles uden samtykke. Det er sat til første behandling 22. oktober og skal træde i kraft 1. januar 2027.

Dagen før fremsatte forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) L 3, den nye AI-lov. Den skal blandt andet gøre det strafbart med bøde at overtræde forbuddene i artikel 5 – og bemærkningerne gennemgår udtrykkeligt det nye nudifier-forbud. L 3 er sat til første behandling 5. november, under fire uger før forbuddet begynder at gælde. Lovforslaget udpeger ikke selv tilsynsmyndighederne. Det skal ministeren gøre i en bekendtgørelse, og ifølge bemærkningerne skal den hidtidige fordeling, hvor Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet fører tilsyn med de forbudte former for AI, »som udgangspunkt« videreføres.

Kritikken: Reglerne griber ind for sent

Agora mener, at EU's regler handler for sent. De griber først ind, når skaden er sket, de forudsætter, at ofrene selv finder materialet og klager, og de strengeste krav gælder kun de største platforme, mens det meste af materialet ligger på små sider uden for EU.

Hverken forordningen om digitale tjenester (DSA) eller databeskyttelsesforordningen (GDPR) fastsætter en bestemt frist for, hvornår platforme skal fjerne sådant indhold. Til sammenligning kræver den amerikanske TAKE IT DOWN-lov, at sådant indhold fjernes inden for 48 timer efter en gyldig anmodning, og Storbritannien er på vej med en lignende frist, skriver tænketanken. Den anbefaler blandt andet:

• at søgemaskiner automatisk fjerner alle søgeresultater fra et domæne, når myndighederne har beslaglagt det
• at gateway-sider behandles som brugere af nudifier-apps efter AI-forordningen
• at appbutikker, betalingsformidlere, webhoteller og domæneregistratorer får pligt til at sige nej til nudifier-tjenester, for eksempel i Kommissionens kommende lov om digital fairness.

Kommissionen åbnede 26. januar 2026 en formel undersøgelse af X efter DSA for at se, om platformen havde vurderet og begrænset risikoen ved Grok-funktionerne, herunder spredning af manipulerede seksuelle billeder. Europaposten har ikke fundet en afgørelse i sagen.

I et brev, som De Grønnes formand Terry Reintke og Lena Schilling har taget initiativ til, og som ifølge Politico er skrevet under af 119 MEP'er, kræver de, at Kommissionen og medlemslandene sørger for, at forbuddet faktisk håndhæves fra 2. december. Lederne af S&D, Renew og Venstrefløjen støtter brevet. »Volden er gammel. Metoden er ny. Målet er at ydmyge, intimidere og gøre kvinder tavse,« siger Lena Schilling i pressemeddelelsen (Europapostens oversættelse).

Næste skridt

• 22. oktober: Folketinget førstebehandler L 49 om beskyttelse mod digitale efterligninger.
• 5. november: Folketinget førstebehandler L 3, den nye AI-lov.
• 2. december: Forbuddet mod nudifier-AI og AI-genereret materiale med seksuelt misbrug af børn begynder at gælde i hele EU.
• 1. januar 2027: L 49 skal efter planen træde i kraft, hvis Folketinget vedtager forslaget.
• 14. juni 2027: Fristen for, at de øvrige EU-lande skal have gennemført direktivet om vold mod kvinder.