Stine Bosse får Parlamentets sundhedsudvalg med: EU skal svare på Trumps medicinpriser

Europa-Parlamentets sundhedsudvalg vil have Kommissionen og EU-landene til at svare på, hvordan de vil sikre europæiske patienter adgang til ny medicin, når USA's prispolitik ifølge udvalget får medicinalfirmaer til at holde igen med at lancere ny medicin i Europa. Udvalget vedtog torsdag formiddag to spørgsmål, som den danske MEP Stine Bosse (M, Renew) har skrevet på udvalgets vegne.

Spørgsmålet til Kommissionen blev vedtaget med 20 stemmer for, ingen imod og tre, der stemte hverken for eller imod, oplyser udvalgets pressekonto på X. Spørgsmålet til Rådet, hvor EU-landenes regeringer sidder, fik 21 stemmer for, én imod og én hverken for eller imod.

Sagen har en særlig dansk side. Danmark er et af de lande, som USA bruger som reference for amerikanske medicinpriser. Og da MedWatch 10. september gjorde status, var det eneste konkrete eksempel i Europa på en følge af politikken dansk: Et amerikansk medicinalfirma stoppede leverancerne af et kolesterolmiddel til Danmark.

Hvad er MFN?

MFN står for "most favoured nation". Donald Trump bebudede politikken med en præsidentordre i maj 2025, og den var ifølge MedWatch i september endnu ikke officielt indført. Den betyder kort sagt, at USA ikke vil betale mere for medicin end en række andre rige lande. Når lave priser i fx Danmark bliver brugt som målestok i USA, kan det betale sig for et medicinalfirma at vente med at sælge et nyt lægemiddel i Danmark eller helt lade være.

"Danmark er udvalgt som referenceland, og priserne i Danmark bliver derfor afgørende," skriver Dansk Industri, som advarer om, at danske patienter kan få ny medicin senere eller slet ikke.

Bosses spørgsmål henviser til en analyse fra analysefirmaet GlobalData, som fandt 35 procent færre lanceringer af ny medicin i Europa i de ti måneder efter præsidentordren end i de ti måneder før. Ifølge GlobalData indgår Danmark i alle tre amerikanske referencemodeller. I den gruppe på seks lande, som en af modellerne bruger, og som tæller Danmark, var faldet 37 procent. GlobalData skriver selv, at også andre forhold kan have bidraget til faldet, fx forsinkelser hos myndighederne eller langvarige prisforhandlinger.

Spørgsmålene nævner også, at USA's handelsrepræsentant i juni indledte en undersøgelse af Tysklands medicinpriser, som efter amerikansk opfattelse er for lave.

Det spørger Bosse om

Til Kommissionen spørger udvalget blandt andet, hvad den har gjort for at vurdere følgerne for patienter, sundhedsvæsener og industri, og hvilke konkrete skridt den tager ud over den foreslåede biotekforordning og den nye forordning om kritiske lægemidler.

Til Rådet er spørgsmålet mere direkte rettet mod regeringerne: Hvor langt er EU-landene villige til at gå i frivilligt samarbejde og bruge deres samlede købekraft til at sikre adgang til medicin og mere holdbare priser? Rådet bliver også spurgt, om samarbejder som BeNeLuxA og det nordiske samarbejde kan bruges som model for hele EU. BeNeLuxA blev startet af Belgien og Holland, og Luxembourg, Østrig og Irland er kommet med siden, oplyser samarbejdet.

Teksten taler om "frivilligt samarbejde" og om fælles indkøb og prisforhandlinger "hvor det er hensigtsmæssigt" (Europapostens oversættelse). Bosse har tidligere argumenteret for et tættere europæisk samarbejde om lægemidler og fælles indkøb som modsvar til MFN, skriver Medicin & Evidens. Hendes parti, Moderaterne, sidder i regeringen.

Repatha-sagen

Amgen stoppede fra 16. februar leverancerne af kolesterolmidlet Repatha til Danmark, selv om selskabet havde en aftale med de danske regioners indkøbsorganisation Amgros frem til juli 2027, skriver MedWatch. Ifølge MedWatch begrundede Amgen det med de globale prisforhold, mens Amgros afviste, at MFN kunne bruges som begrundelse for at opsige aftalen, og pegede på, at Amgen fortsat leverede til Norge og Sverige.

Amgros rejste et erstatningskrav på mindst 81 millioner kroner. 10. september bekræftede begge parter over for MedWatch, at de havde indgået et forlig: Aftalen ophører ved årsskiftet, og Amgros har sat et nyt udbud i gang for perioden 1. januar til 31. juli 2027, hvor Amgen kan byde igen, skriver MedWatch.

Regeringen venter på sin taskforce

Regeringen har nedsat en taskforce om MFN. Den holdt første møde 28. august med sundhedsminister Ida Auken (S) og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R). Ifølge Sundheds- og Kirkeministeriet skal den drøfte mulige forslag, der kan håndtere konsekvenserne "i Danmark og EU". Der er planlagt temamøder hen over efteråret.

Ikke alle mener, at der er grund til hurtige løsninger. Ifølge MedWatch havde MFN i september kun haft meget få konsekvenser i Europa, selv om branchen afviser at have talt problemet op. Medicinrådets direktør, Søren Gaard, sagde i juni til Medicin & Evidens, at rådet ikke har set "en strukturel nedgang i antallet af ansøgninger", men at nogle ansøgninger kommer senere end normalt. Han erklærede sig enig med Amgros' direktør, Flemming Sonne, i, at den største udfordring er, hvis man træffer for hurtige og kortsigtede beslutninger.

Danmark leder det nordiske samarbejde

Danmark har formandskabet for styregruppen i Nordic Pharmaceutical Forum, det samarbejde, som Rådet bliver spurgt om. Amgros har siden 2020 lavet fælles udbud med Norge og Island, og Region Skåne er med i den næste runde som den første svenske region.

De fælles nordiske udbud har dog indtil nu primært handlet om ældre lægemidler som antibiotika og kræftmidler (cytostatika), hvor problemet er forsyningssikkerhed. Det er ikke den slags nye, dyre lægemidler, som MFN-debatten først og fremmest handler om.

Det sker nu

Efter Parlamentets forretningsorden afgør formandskonferencen, som består af Parlamentets formand og gruppeformændene, om spørgsmålene kommer på dagsordenen til en plenardebat. Kommer de ikke på inden for tre måneder, bortfalder de. For disse spørgsmål er fristen 6. januar 2027. Rådet skal have spørgsmålet mindst tre uger før debatten.

Forordningen om kritiske lægemidler, som spørgsmålene henviser til, blev aftalt mellem Rådet og Parlamentet 12. maj. Rådet fastlagde sin holdning 2. december 2025, mens Danmark havde formandskabet. Ifølge Parlamentet skal Kommissionen efter aftalen sætte et fælles indkøb i gang på vegne af medlemslandene, når fem eller flere lande beder om det.